S_FørOgNu_1916_2
2. AARGANG N r . 21
FØR OG NU
1. NOVEMBER 1916
K ongen vil derfor have Terrænet ryddet, og frem tidig skal det ganske forbydes a t bo udenfor Byen. Men Magistraten gaar i Forbøn for Forstadens Beboere, og Kongens Plan kommer ikke til Udførelse. Men bedre bliver Forholdene dog langtfra. Chri stian den 4de klager over, at Omegnens Bønder, der ifølge Loven skal være ude af Byen ved Middagstid, sidder og drikker sig fulde den øvrige Del af Dagen ude i Forstæderne. Men han gaar mere rad ik alt tilvæ rks end Frederik den 2 den. I 1606 opkøber han alle Haver og Grunde udenfor den daværende Østervold, med andre Ord hele det Terræn, der var beliggende mellem det nu værende Kongens Nytorv og den gamle botaniske Have ved Char- lottenborg, og fra Gothersgade helt ud til Stranden. Det var vor Hovedstads-Befæstnings a n d e n store Udvidelse, der forberedtes, og med store Planer for Øje og med en imponerende Frem synet
gør de to store K v arterer: St. Annæ Øster og St. Annæ Vester Kvarter. — Ifølge den oprindelige Plan skulde „Ny K jøbenhavn“ have rum met mange flere Gader, end det siden fik. Men det vilde føre for vidt at udrede dette i alle Enkeltheder. I Forbigaaende kan noteres, a t baade Borgergade og Adelgade var anlagte som nu, men allerede dengang var Adelgade ansat med en lige Retning gennem Nyboder, hvad den dog først fik i vor Tid. Ogsaa en stor Del af Rosenborg Have skulde udlægges til Byggegrunde. Den nuværende Kronprinsessegade, der først blev anlagt i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede, findes saaledes paa Planen med Navnet H e r r e g a d e , og Rigensgade er fortsat tværs over Haven til Gothersgade. Sølvgade skulde ikke gaa længere end til Rigensgade. H jertensfrydgade skulde hedde H e s te g a d e og førte ligesom senere til den aabne Plads ved
f ’ V ’/'JL f rr i ffrOMiMMiipifl Ifjjsip: I Slii -•;! fif
Kongens Nytorv (Vinter) ca. 1850.
Pinx Heinrich Hansen.
Overlæge Halks Samling.
Oharlottenhorg. hed lagde Christian den 4de indenfor Voldene et nyt Areal, der i Virkeligheden var lige saa stort som hele det gamle Køben havn. Paa dette nyerhvervede, rummelige Terræn opførte Kongen bl. a. Rosenborg og Nyboder og gjorde Begyndelsen til Kastellets Anlæg. Og udenom det Hele trak han saa den nye, lange Øster vold fra Nørreport til Kastellet og gav Befæstningen den Udstræk ning mod Landsiden, som den i det væsentlige beholdt, saa længe Fæstningen stod. Det var i 1629, at han lod grave en Grøft og opkaste et Dige lige fra Nørreport til St. Anne Bro ved Stranden, og i 1642 paa begyndte han Anlæget af de egentlige Volde og Grave, et væl digt Arbejde, der, som vi i sin Tid under vor Omtale af Voldter rænet har betonet, knap nok var færdigt, da Svenskerne i 1659 stod udenfor Byen. I Christian den 4des sidste Leveaar sløjfedes saa den gamle Østervold, og tværs over de jævnede Volde og tilkastede Grave anlagdes den lange, lige Gothersgade, der blev Grænsen mellem den gamle og den nye By, og hele den Bydel, han indlemmede, kaldtes en Tid lang „Ny K jø b e n h a v n “, og det er den, der nu ud- Harsdorffs Palæ.
Gjethuset.
H otel du Nord. a Porta. Enden af Rigensgade, udenfor hvilken den nye Østerport laa. Imellem Borgergade og Store Kongensgade, i Esplanaden, laa V e n d e r s to r v , og imellem Store Kongensgade og Bredgade, hvor Toldbodvejen nu ligger, skulde være D a n m a r k s to r v , der var bestem t til Korntorv, medens Pladsen Øst for Frederiks Hospital skulde hedde N o rg e s to rv . Men — vi vender nu tilbage til de Planer og Arbejder, som virkelig kom til Udførelse under Christian den 4des rige Initiativ. Under det Oprydningsarbejde, han lod foretage for at udvide sin kære By, blev den gamle Østerport nedrevet og en ny opført noget længere ude. Det befaledes paa dette Tidspunkt a t flytte Portnerens Hus fra den gamle til den nye Østerport og at bygge et Vagthus ved den sidste. Da Porten blev nedrevet, Grave og Volde sløjfede, medens de nyerhvervede Grunde ikke sam tidig udlagdes til bestem te Personer, fordi der skulde være aaben Plads, blev der i lang Tid et skrækkeligt Uføre med Høje og Dale, som man skæmtvis kaldte H a lla n d s a a s efter de øde Strækninger mellem Skaane og Halland, et Navn der forresten bevaredes længe efter at Kongens Nytorv var bleven reguleret. Det gamle Ord, at In tet er nyt under Solen, men at A lt er en Kgl. Theater.
241
Made with FlippingBook