S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 20

FØR OG NU

15. OKTOBER 1916

Tider er det selvfølgelig umuligt at opnaa paalidelige Oplysninger. Den udmærkede H istorieforsker Dr. O. N ie ls e n har imidlertid paa Grundlag af forskellige Beregninger anslaaet Folkemængden paa Dronning Margrethes Tid til 4000, under Kong Hans’ Rege­ ring til 10 , 000 , — men saadanne Tal kunne dog kun være Gis­ ninger. Først netop paa Christian den 4des Tid foreligger der tilstræ kkeligt Materiale, sæ rligt gennem Kirkebøgerne, til at Sand­ synlighedsberegningerne kan gøres med nogenlunde Sikkerhed. Generaldirektør M a r c u s R u b in har omhyggeligt og skarpsin­ digt gennemarbejdet dette M ateriale i en Undersøgelse over Ko- benhavns Befolkningsstatistik i H undredaaret 1630 til 1730, og han er kommet til det Resultat, at Byen ved 1630 havde det ovennævnte Indbyggerantal af 25,000, i Tredserne af over 30,000, og a t det i 80’erne naaede de 60,000, — a t det altsaa med andre Ord i Løbet af en Snes Aar var voxet til det dobbelte. Den enorme Tilvæxt skete under Christian den 5te, men det var hans berøm te Forgænger, der havde skabt Betingelserne for denne Fremgang ved Anlæggelsen af den nye, store Havn og ved at skaffe Plads indenfor Voldene. Og dog hæmmedes Folkeforøgel- sen i de første Aar efter Christian den 4des Død baade ved hyp­ pige Epidemier og ved Svenskekrigen med den langvarige Belejring. Naar vi — med Henblik paa den gennemgribende Betydning, Christian den 4de havde for Københavns store Udvidelse og i Følge dermed for Skabelsen ogsaa af Kongens Nytorv — beskæf­ tiger os med vor Bys Topografi, maa vi ganske naturligt klare Begrebet om, hvorledes den tog sig ud før hans Tid, og forsøge paa at følge de Forandringer, der i Aarenes Løb foregik med det Areal, der omsluttedes af Befæstningslinien. Et Hundredaar efter Absalons Periode, altsaa omkring 1290, træffer vi flere samtidige og bestem te Udtalelser om, at Køben­ havn befæstedes paany. En nærmere Redegørelse for, hvori denne nye Befæstning har bestaaet, træ ffer vi derimod ikke. Men Dr. O. Nielsen har fremsat den Formodning, a t den er gaaet ud paa at drage den østlige Del af Byen omkring Havnen ved de gamle Boder, hvor St. Nikolaus Kirke blev bygget, og som vi ovenfor har omtalt, ind under Befæstningens Omraade. Og under Forud­ sætning af, at denne Formodning, som Dr. Villads Christensen i sine „Historiske Meddelelser“ mener, er rimelig og rigtig, maa vi tænke os, at Byens Fæstningsværker i Slutningen af det 13de Aarhundrede fik den Omkreds, som de i Hovedsagen beholdt til Christian den 4des Tid. Det tidligere naturlige Værn af Vand­ løb og Sumpe blev afløst af Mure og Grave, der gik fra Nørre­ port i skraa Retning mod Gothersgade, langs denne til Hjørnet af Grønnegade, derfra paany sk raat over mod Østerport for En­ den af Østergade og videre ned mod Holmens Kanal. Det var saaledes væsenlig Strækningen mellem den nuværende Købmagergade og Gothersgade, der nu blev inddraget i Køben­ havn. Men endnu lang Tid efter blev denne Bydel kun svagt bebygget og henlaa mest som Moradser, Haver og Grønninger. Enkelte af de Gadenavne, vi nutildags kende godt, som Pilestræde, Tornebuskegade og Regnegade, der oprindelig hed Regnfanggade, minder om Terrænets daværende landlige K arakter. Hjørnet af Regensgaarden vedblev længe efter Byens Udvidelse i 1290 at betragtes som Byens egentlige Grænse, — H jørnets nordlige Side kaldtes „Byens Ende“, og fra dette Punkt udgik Landemærket og Slippen, hvilke Navne betyde noget lignende som „Byens Ende . Hele dette i lange Tider ubebyggede Kvarter indenfor de nye Volde kaldtes ofte under Et for „Rosengaarden“, og det blev senere til det nuværende Rosenborgs Kvarter, der i hine Tider var meget slet anset. Her boede Byens Rakker, og her laa Ret­ terstedet, hvor bl. mange andre T o r b e n O xe henrettedes, og her holdt de utugtige Kvinder til. Det blomstrende Navn Rosen­ gaarden passede altsaa kun daarligt til dette berygtede Kvarter. Og da omsider Bygninger begyndte at fylde det inddragne Areal indenfor Voldene, opstod et nyt „Rosengaard“ udenfor dem. I ubunden Lovløshed bredte Haver og Smaahuse sig foran Fæst­ ningens Porte og fik akkurat det samme slette Ord paa sig som det gamle „Rosengaard“. Endnu i 1575 skriver Frederik den 2 den til Københavns Lensmand, at han har erfaret, at der skal bc „meget Folk udenfor Byen og skal det mesten Del være et løsi Folk og Selskab, som fast uddrage af Byen af den Aarsag, at di ikke kunne lyde et kristeligt Regimente og Øvrighed, men helle) ville bo udenfor Byen, paa det de dér kunne bruge deres ukriste lige Handel og Levned“. (Fortsættes.)

Livet og Halsen, mecl hvilke somme gaa deres Levetid, somme paa visse Aars Tid, ligesom deres Forseelse er grov til". I Regelen var de smedede sammen to og to, og det blev anset for at være en særlig raffineret S traf at blive lænket til en grov Forbryder. Denne Skæbne havde adskillige Personer i Christian den -ides Re­ geringstid; saaledes blev en „braknæset Skipper“, der havde stjaa- let Deller og solgt dem, smeddet til en af de „æreløseste Skelmer“ og Kongen befalede ligeledes, at en Præst J ø r g e n F r i is , der havde prædiket falske Lærdomme, skulde smeddes til en af de Svenske, „som m indst duer iblandt alle de svenske Fanger, som findes paa Holmen“. Forstaden udenfor Østerport, hvilket vil sige den bebyggede Del af nuværende Kongens Nytorv, Store Strandstræde og Bred­ gade, idet Østerport ,jo som bekendt laa udfor nuværende Øster­ gade, var af Byens Forstæder vistnok den ældste. Den vises paa K ortet ved nogle spredte Huse og ved den beplantede Ad e lv e j, som man ser dreje først tilvenstre langs Bygraven og derpaa føre ud i Retning af Nyboder. I Baggrunden af Kortet ses Øen Hveen og Skaane bagved — begge rigtignok altfor højt beliggende og altfor nær — og Bille­ dets Forgrund indtages af Strømmen mellem Sjælland og Amager, den nuværende Havn, i hvilken der er livlig Færdsel af Skibe og Baade. De Fartøjer, der ligger foran Slotspladsen, maa tænkes i den naturlige Ankerplads paa Amagersiden, hvor der anvistes Skibene V interleje, Endnu var Havnen jo kun Kanalerne om­ kring Slotsholmen, og var de end bredere end nutildags, var de dog, særlig ved V intertid, ganske overfyldte. Der udtales paa dette Tidspunkt, altsaa ved Begyndelsen af det 17de Aarhundrede, baade af Danske og Fremmede megen Ros over Københavns Størrelse og Skønhed, og i Virkeligheden har Byen vel ogsaa kunnet taale Sammenligning med de fleste andre europæiske Hovedstæder af samme Folkemængde og Udstrækning. Ret oplysende i flere Henseender er en Dagbogsoptegnelse af Fyrst C h r i s t i a n a f A n h a lt, der i 1623 aflægger Danmark et Besøg. „Kjøbenhavn“, skriver han, „er en stor, smuk Sø- og Han­ delsstad, helt omgiven af Vand og ikke meget mindre end Ham­ borg. Den er befæ stet rundtom med „Bolværker“ og gode Grave. Dertil kommer endnu Udenværker, som er halvfærdige, og der skal endnu anlægges en tredje Fortifikation eller Udenværk, at den ikke saa let kan overrumples. Byen har vel snevre Gader men dog smukke Huse og driver en stor Trafik med de fornemste Lande og Kongeriger i Christenheden. Den har et lystigt Ud­ seende udefra paa Grund af de mange Taarne og smukke Byg­ ninger, og Kongen giver Indbyggerne stor Befordring og Fremme for deres H aandtering, hvorfor han ogsaa er elsket meget af sine U ndersaatter“. Naar vi nutildags karakteriserer København som Byen med de mange Taarne, kan vi af Fyrsten af Anhalts Optegnelser se, at det just ikke er nogen ny Kompliment. Danmarks Hovedstad har fra sine tidlige Dage excelleret i Taarne. Under en Gengivelse af van Wicks Billede nogle Aar efter dets Fremkomst finder vi yderligere følgende galante Vers: Copenhague, cité belle comme jour, Et tredje Vidnesbyrd om Københavns voxende Skønhed under Christian den 4des V aretægt allerede under hans første Regerings­ tid afgiver følgende Anekdote fra 1619: „Eftersom Kongen be pryder Byen ikke blot med Haver og Huse baade i og udenfor Staden, men ogsaa med dybe Grave og høje Volde, faste Mure og stæ rke Taarne, efterfølge Indvaanerne dette Exempel, og istedet- for flere af Ler har de dem nu af Sten og Marmor, istedetfor H ytter bo de nu i Palæer. I Anledning af dette ny, magnifike Udseende tra f det sig ogsaa forleden, at en Mand fra Stralsund, som for en tredive Aar siden havde boet i Kjøbenhavn, da han kom sejlende hertil, paastod imod Styrmanden, at han havde sej­ let galt, saasom han slet ikke kunde kende sig ved de Huse og Bygninger, som han fik Øje paa i Havnen og Byen“. Københavns Indbyggerantal er paa dette Tidspunkt blevet an- slaaet til ca. 25,000 Sjæle. Om dens Indbyggerantal i de ældste Est 1’ornément du Nord, de son Roy les delices, Lå Neptune et Themis ont leur plus beau séjour — Mars, Mercure et les Arts leur doctes exercises. La curiosité luy porte un tel homage, Que celuy, que n’est point stupide, doit avoir Toujours devant ses yeux sa plus naive image, En tou t temps en son coeur le desir de la v o ir!