S_FørOgNu_1916_2

15. OKTOBER 1916

FØR OG NU

15. OKTOBER 1916

Kjøbenhavn 1620. (Beskrivelse til Kortet).

26. St. Helliggejststnede.

27. Helliggejstkirke. 28. Amagertorv.

29. Østergade.

1 . Kjøbenhavns Slot.

30. Nicolai Kirke.

A) Tøjhushavnen.

31. Holmen.

B) Tøjhuset.

32. Christianshavn.

0) Proviantgaarden. D) Kgl. Stalde og Slagtehus.

Udvidelserne fra 1620 indtil 1880erne.

E) Lidhus og Bolig for lavere Hoffolk.

E) Longangen. 33. Kongens Nytorv. 2 . Toldbod fra 1619, tidligere Kongens 34. Charlottenborg, Gyldenløves Gaard. Ankersmedie. 35. Bredgade. 3. Broen til Holmen. 36. St. Annaplads. 4. Kgl. Majestæts Urtehave. 37. Marmorkirken. 5. Østerport. 38. Amalienborg. (i. 39. Dronningens Tværgade. 7. 40. St. Pauls Kirke. 8 . Bastioner paa Voldene. 41. Citadellet Frederikshavn. 9. 42. Toldbodbommen. 10 . 43. Flaadens Leje. 1 1 .. 44. Grønlands Bastion paa Østervold. 12 . Nørreport. 45. Rosenkrantz’ do. do. 13. 46. Peuclers do. do. 14. Bastioner paa Voldene. 47. Quitzows do. do. 15. 48. Garderkasernen. 16. Vesterport. 48 a. Rosenborg Slot med Haven. 17. Raadhuset. 49. Botanisk Have. 18. Gammel torv. 50. Ørstedsparken. 19. Vestergade (for Enden af denne laa 50 a. Kommunehospitalet. den Gang Vesterport). 51. Gyldenløves Bastion paa Vestervold. 20 . Skindergade. 52. Holks do. do. 21 . Frue Kirke. 53. Rysensteens do. do. 22 . Nørregade. 54. Tivoli. 23. St. P etri Kirke. 55. Hovedbanegaarden, Vester Farimags- 24. Krystalgade. gade. 25. Kjøbmagergade. 56. Frihedsstøtten.

omkring dette har altsaa den oprindelige By ligget. Den har havt sin egen Kirke, indviet til vor Frue, og denne har havt sin Plads paa Toppen af det Bakkedrag, der trods mange Fods Opfyldninger dog endnu bestandig skraaner ned mod Kana­ lerne og Havnen fra Frue Kirkes Sokkel. Bymarkens Grænse mod Vest har været om trent den samme som nutildags, idet den har stødt op til Valby, — mod Nord og Nordvest har den Bymark ligget, der afgav Plads til den store, frem tidige Ud­ videlse. Men — se denne agerdyrkende Landsby tog sig anderledes ud, saafrem t man paa den rette Aarstid nærmede sig den fra Søsiden. Farvandet, der strakte sig fra Indløbet ved B re m e r h o lm til Udløbet i K a llo b o d s tr a n d , har uden Tvivl fra ældgammel Tid været en stæ rkt benyttet H a v n — det var jo den, der havde givet hele Landet sit Navn. Navnet Bremerholm henviser naturligt til den store Betydning, som de Bremer Købmænd har havt i hine Dages Handelssamkvem med Danmark. M idtpunktet for Handelslivet var Egnen omkring den senere N ik o la j K irk e . Her har man nemlig — hvad vi alt i et tid ­ ligere Hefte har om talt — fundet æld­ gamle Bolværker nede i Grunden og Sten­ sætninger, i hvilke de Jernringe, som blev benyttet til Skibenes Fortøjning, endnu sad paa deres Plads. Og da der senere paa dette Sted blev bygget en Kirke, indviedes den ganske selvfølgeligt til Sankt Nikolaus, de Søfarendes Beskytter. E fter disse senere Granskningers Re­

sultat har altsaa allerede før Absalons Tid to vigtige Forudsætninger for Byens Opkomst været tilstede: L a n d s b y e n med sin faste Befolkning, sin Kirke og Bymark samt H a v n e n med det blomstrende Han­ delsliv. Der har nu im idlertid atter været Uenig­ hed mellem de Lærde om, hvilken af disse to, Landsbyen eller Handelspladsen, der var det ældste og oprindelige København. Men paa dette Punkt lader der sig vistnok vanskeligt sige andet, end at den faste Be­ byggelse rimeligvis er gaaet forud for Handelens Opblomstring. Sikkert er det, at Havnen kom til at bestemme Udviklin­ gen og til at skabe Havnebyens store, fremtidige Betydning. Og det var da og- saa det stærke Handelsliv, der gav Byen Navnet „Kjøbmandshavn“ — portns mer- ccitorum. Og vel a t mærke forstod man i hine Tider ved Købmændene ikke de paa Pladsen bosiddende Handlende, men kun de fremmede, der for Handelens Skyld besøgte Havnen for kortere eller længere Perioder. Biskop Absalons Fortjenester behøver trods disse Oplysninger, som den nyere Forskning har beriget os med, dog ikke at agtes en Smule ringere. Han føjede til de to tilstedeværende Elementer, Lands­ byen og Havnen, det overordentlig vig­ tige Tredje, idet han gjorde Købmandshavn til Rigets Hovedfæstning, hvorved han skabte Muligheden for den fulde Udnyttelse af Stedets naturlige Fordele. Og idet han gjorde Byen til Bispesæde, forberedte han dens Overgang til at blive Kongens Residens.

231

Københavns senere Udvidelse indtil 1880erne er vist ved cle punkterede Linier.