S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG Nli. 20

FØR OG NU

15. OKTOBER 1916

I ^ r a Store Strandstræde begiver vi os ud paa K o n g e n s N y to rv , vor Bys skønneste og mest monumentale Plads, der baade topografisk og historisk set er af en saa betydelig Interesse, at „Før og Nu“ selvfølgelig agter at underkaste den en indgaaende Beskrivelse. Det kan ofte nok siges, at Københavns M idtpunkt i Løbet af den sidste Menneskealder er rykket vesterpaa, saaledes at R a a d h u s p la d s e n mere og mere, og vel navnlig af den opvox- ende Slægt, anses for Byens Centrum, ikke mindst maaske fordi den er bleven et Knudepunkt for vore Samfærdselsmidler, idet vore mange Sporvognslinier herfra udstraaler som Radierne fra en Cirkels Midte til Periferien, ogsaa maaske fordi de mange

Hovedstadstorve, der kan optage Konkurrencen. - Naar man skulde nævne to Navne, der fremfor saa mange an­ dre er knyttede tæ t til Københavns Fortidshistorie, vilde man næppe være i Tvivl. Navnene m aatte blive Biskop A b sa lo n og Kong C h r is ti a n d e n 4de. Mange af „Før og Nu“s Læsere vil im idlertid sikkert være bekendt med, at de sidste Tiders Forskninger har givet det Re­ sultat, at Biskop Absalon ikke i den Forstand er Københavns Grundlægger, hvori en tidligere mere naiv Tidsalder tog dette Ord. I Dr. V illa d s C h r is te n s e n ’s udmærkede Værk, Historiske Meddelelser om København, hvorfra vi henter de efterfølgende Oplysninger, paapeges det, at Byen H a v n har existeret før Ab-

A O s/erperdt B ZZorderpord/ C WcsterporrD D Zeuahauss E Z euyha u w F L e j'S /a // G Sr/l/utft/uMi&S Il ffo h h o ff \ S ch /o ss K Rendterey L ha/hau.r.v M Zfnny M jyordi

P Rcberban. tt A m i ra ¿sh o ff R. S. M cola S diarh ffo/p. hoff

(flab fluty ¿/(fiford (

T Claster S C/nru V omachernutr/fl W S Sper/o X C7os/rr sperifo 4 \um yrauen,Brudrr Z SMana Æ S pefler

N Schmid/en O Der Jfo/m

$ a/te m arhl H r o d h a u et

Kjøbenhavn i det 16de Aarhundrede. Gaarde i Forstaden uden for Østerport. A. Østerport. B. Nørreport. C. Vesterport. D. Tøjhuset. E. Tøjhuset. F. KgE Stald. G. Kgl. Slagtehus. II. Brændegaard. I. Slottet. K. Rentekammeret. L. Boldhuset M. Kongens Urtehave. N. Kgl. Smedie. O. Holmen. P. Reberbanen. Q. Admiralsgaarden. R. N ikolai Kirke. S. Hack. Holgersen Ulfstands Gaard. T Klara Kloster V. Amagertorv. AV. Heiliggeistskirke. X. Kloster. Y . GraabrøcPetorv. Z. St. Maria Kirke (nu Frue Kirke). Æ . St. Peders Kirke. S . Gammel Torv. x .

Ru adhuset. salons Tid og nævnes første Gang i en islandsk Saga i Aaret 1408 i Anledning af Kampen mellem Magnus den Gode og Svend Estridsen, dog uden at vi faar mere end den sparsomme Oplys­ ning, at den ligger paa Sælland, og at der har staaet et Søslag og en Kamp tillands i dens umiddelbare Nærhed. Siden finder vi ikke København om talt før af Saxo, der med­ deler, at Absalon byggede sin faste Borg paa en Holm i Havet, og at denne Borg laa ved „Havn“. Men hvad dette gamle Havn har været, og hvilke Forudsætninger for den senere store Hoved­ stad der har været tilstede allerede før Absalons Tid, — ja, derom er det netop, at Historieskrivere og Saxos Fortolkere i vor Tids­ alder har væ ret uenige. Men i alle Uenighederne er man dog enige ialfald om, hvad Dr. O. N ie ls e n fastslog og senere fik Med­ hold i af andre lærde Forskere, nemlig dette: at Havn oprindelig har væ ret en agerdyrkende Landsby. Ved Udgravninger under Vestergade og Studiestræde — thi det er navnlig gennem Jord­ bunden, man har faaet den sikreste Kundskab om Byens Fortid — har man ment at kunne paavise denne Landsbys Gadekær, og (Fortsættes Side 231). 29

nye og store Hoteller, som i det sidste Decennium har samlet sig her omkring de nærliggende Banegaarde, har tilfø rt denne Del af Byen et usædvanligt Liv og en stæ rkt forøget Trafik med et helt in ternationalt Præg. Men den overvejende Del af Befolk­ ningen vilde alligevel utvivlsomt, saafrem t den skulde besvare Spørgsmaalet om, hvor Byens M idtpunkt rettelig t er, holde paa Kongens Nytorv med samme Styrke som vore Fædre og Bedste- fædre gjorde det. Og hvad der — om end maaske halvt ubevidst — vilde bevæge dem til a t afgive dette Votum, er netop den topografiske og hi­ storiske Interesse, som Kongens Nytorv besidder, og som Raadhus­ pladsen først skal til at erhverve sig gennem de kommende Tider, — de rige Minder, der knytter sig til den gamle baade hygge­ lige og fornemme Plads, hvis Skønhed, tiltrods for alle de Om­ kalfatringer som vise Fædre fra Aarhundrede til Aarhundrede hai ladet den undergaa, endnu den Dag idag er uomtvistelig, saa uomtvistelig, at vi uden Frygt for at beskyldes for P atentpatiio- tisme rolig tør paastaa, at vi Europa rundt ikke finder ret mange