S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG Nr. 17

FØR OG NU

1 . SEPTEMBER 1916

Slutningen af forrige Aar, Søndagen den 18. December, fandt en større Højtidelighed Sted ude paa det nye Alm. Hospital, idet Sjællands Biskop foretog Indvielsen af den til Hospitalet hørende Kirke og derigennem tillige indviede selve Anstalten. Denne er et enorm t Frem skridt paa det kommunale Forsørgelsesvæsens Om- raade. Det gamle Hospital i Amaliegade var i alle Henseender saa lidet tidssvarende, at man stadig mere og mere m aatte til­ stræbe en Forandring; in tet Under, naar man betænker, hvor gamle Bygningerne nu var bievne. Og nu er denne Kæmpeflytning bragt til Ende, som i saa lang Tid lagde Beslag paa Magistratens Embeds- og Bestillingsperso­ nale: hele det gamle Almindelig Hospital er nu anbragt i den store, smukke Anstalt i Nørre Allé, den i sin Tid saa meget om­ talte „Jacobis P lan“ har naaet fuld V irkelighed.“ Siden nuværende Borgmester Lehmann i 1892 skrev denne Redegørelse, har „Almindelig Hospital“ i

Omtalen af Classens Have og Rosenvænget baade har om talt og afbildet, var en sidste Levning. Man kan let forklare sig, at Dronningen kunde ønske at faa sin Lysthave Hyttet til et sikrere Sted indenfor Voldene, og hun besluttede sig da til at indkøbe en Del af Haverne udenfor gamle Østerport, det vil sige Grundene i Strandstræde og den „brede Gade“. Som Mellemmand ved denne Handel optraadte Kongens højtbetroede Kammertjener J a c o b P e te r s e n , der paa Grund af denne Kommissionsforretning, der sagtens ogsaa har kastet rige­ ligt af sig, er bleven nævnet som en betydelig Grundejer i dette K varter af Byen. Da Dronning Sophie Amalie havde bragt sit Køb i lykkelig Or­ den, og de Vaaninger, der laa i Vejen for Anlæget, var bleven fjernede, galdt det selvfølgelig om at paaskynde Opførelsen af Hovedbygningen, eller, som det hed, det „store Lysthus i Haven“. Fra 1667 til 1673 ses Arbejdet at skride godt frem, og

i det sidstnævnte Aar, da Kirken indvies, staar „Lysthuset“ da ogsaa nogenlunde fæ rdigt i det Ydre, medens der fremdeles arbej­ des videre paa det Indre, der paa Grund af Omstændighederne paa­ kræver større Omhu og Agt i Ud­

Nørre Allé h aft følgende Inspektører: Kan- celliraad Kruse (til 1905), Carl Lehmann (1905 — 1 1 ) og Chr. Laur. Friis (fra 1911) sam t følgende Overlæger: Nicolai Holm (1895—1913) og Herman Ja­ cob Bing (1913—16). A ntallet af Indlagte er i Øje­ blikket 1070.

førelsen end fra først paaregnet. Sagen er nemlig den, at Sophie Amalie i Mellemtiden er ble­ ven Enke, og den Bygning, der fra Begyndelsen kun har været bestemt til ko rt­

E fterat have passeret den D u n tz f e l d ts k e Ejendom standser vi ligefor Frede- riciagade ved en Gaard, der har en ikke ubety­ delig historisk In ter­ esse. I den boede nem­

varige Ophold — som f. Eks. Rosenborg Slot — nu maa indrettes saa­ ledes, at den kan tjene som fast Bolig. Deraf fulgte, at man be­ standig ser sig nød­ saget til at forandre og ombygge. Helt færdigt, i Ordets strengeste Forstand, blev det første Ama­ lienborg vistnok a l­ drig.

lig, hvad en indmuret Tavle paa dens Fa­ cade kundgør, Dig­ terkongen A d am O e h l e n s c h l a g e r ved sin Død i Aaret 1850. Og Stedet har haft en anden no­ tabel Beboer, Over­ generalen de Me z a, hvis Navn en ublid Skæbne har k n y ttet særlig til Dannevir- kestillingens Røm­ ning i 1864, en Be­ givenhed, for hvil­ ken han i den offent­ lige Bevidsthed bar Ansvaret. E fterføl­

Slottets Beliggen­ hed ud mod Søen og med den tilhø­ rende store Have foran sig, illustre­ res tydeligt gennem en Beskrivelse af en Hoffest, som afhold­ tes den 5. Oktober 1676. I denne Be­ skrivelse hedder det nemli g, at „Deres Maje­ stæ ter tilligemed Prins Georg og andre fyrste­ lige Personer om Aftenen var Gæster hos Hds. Maj. Enkedronningen. Som de droge derhen Klokken 7 blev fyret Skud af den „nor­ ske Løve“, som var behængt med 1500 Lygter, tilligemed tre andre Skibe. Hds. Maj. Have og Slot var med Æ reporte og mang­ foldige Lys vel stafferede, Banketten ogsaa meget prægtigt, og der Maaltidet var gjort, blev et stateligt Fyrværkeri an­ tændt. Dette varede til Klokken 10 om Aftenen, da Hs. Maj. drog til Slottet igen, hvor paa Vejen udi alle Gader Lys var tændte udi Vinduerne.“ Det vilde jo føre altfor vidt, om vi gav en fuldstændig Redegø­ relse for Sophie Amalienborgs Udseende og Indretning. Vi vil kun anføre nogle Enkeltheder. Terrænet hegnedes mod Syd, og ved Bredgade mod Vest, af Plankeværker. Langs den nuværende St. Annaplads’ Nordside laa en Række Smaahuse. der tjente til Opholdssted for Dronningens Livgarde, og langs Udkanten af hele Slotsterrænet stod 19 Ege­ pæle med Lanterner nedrammede. Foran Slottet var plantet flere Rækker Lindetræer. Som en Kuriositet kan vi med Hensyn til Slottets Indre anføre, at man allerede for halvtredjehundrede Aar siden har haft For- staaelse af en „Elevator“s Velsignelser, idet der forefandtes et Elevatorrum, der var forsynet med en „broderet, opfarende Stol“, og som førte op gennem hele Huset til Pavillonen paa Taget. Saadanne Stole fandtes forresten ikke blot her men ogsaa. paa andre af Datidens Fyrsteslotte, f. Eks. paa Københavns Slot. Eleonora Christine U lfeldt skriver saaledes i „Jammersmindet : „I dette Aar, 1684, saa jeg Enkedronningen falde ned af den Stol, hun hidses op med til Kongens Gemak. Stolen løb a,f Tridserne for hastigt ned, saa hun faldt næsegrus og stødte sig paa Knæerne“. For at give vore Læsere et Begreb om Værelsernes Udstyr, kan 197 n Femte.

gende Tider har ren­ set hans Navn og hans Minde og gengivet ha in det Renomée, han nød, somen overordentlig mo­ dig og krigskyndig Offi­ cer. I sin ypperlige Bog „E n B r i g a d e a d j u t a n t s E r i n d r i n g e r “ om taler Ge­ neralmajor H. H o lb ø ll ham paa hædrende Vis og skriver bl. a.: „Vi beundrede de Meza, fordi han havde tag et det Ansvar paa sig at rømme Dannevirkestillin- gen, uden at tage Hensyn til at Fol­ ket neppe straks vilde forstaa, at denne Beslutning var den eneste rigtige. Vi be­ undrede ham, fordi han, da Meldingen om Til­ bagetoget var afsendt til Krigsministeren, lod Tele-

Frederik

grafen afbryde for at forhindre, at han fik Ordre til at blive i Stillingen. Vi saa i de Meza en Mand, der vidste, hvad han vilde og vidste a t udføre sin Vilje uden at se til højre eller venstre, uden at se opad eller nedad — kort sagt en M a n d ! Og vi beklagede i højeste Grad, a t Krigsministeren havde kaldt denne General bort fra Hæren“. — — Vi er nu naaet til A m a lie n b o r g P la d s , et a,f vor Bys minde­ rigeste Punkter, hvis Historie vi vil forsøge at rekapitulere for vore Læsere. For at kunne give en fyldestgørende Beskrivelse af Amalien­ borg Slots Tilblivelse og Skæbne gennem Tiderne maa vi søge tilbage til Kong Frederik den 3dies forfængelige og pragtelskende Dronning, S o p h ie A m a lie , der udenfor Vesterport om trent paa den Grund, som nu indtages af Tivoli, havde ejet sin egen „Lyst­ have“, der tidligere havde tilhørt G ø d e rt B ra em , men som i Aaret 1650 var købt af H a n n ib a l S e h e s te d , der galant for­ ærede den til Hds. Majestæt. Under Københavns Belejring var Haven im idlertid bleven ødelagt, saaledes at der af Herligheden kun var tilbage nogle firkantede Fiskeparke, som endnu i mange Aar blev henliggende i en meget forsømt Tilstand, idet der nem­ lig i Mellemtiden udenfor Østerport paa Terrænet for Enden af Sortedamssøen var bleven anlagt et kongeligt Fiskehus med til­ hørende Damme, af hvilke „ A g g e rs b o rg S ø “ , som vi under