S_FørOgNu_1916_2

1. SEPTEMBER 1916

FØR OG NU

2. AARGANG N r , P

saa lidet tiltalende som muligt, for derigennem a t styrke de fat­ tiges Selvopholdelsesdrift og indskrænke Tilgangen. Fra 1859 har Hospitalet derimod sorteret under Borgmesteren for M agistratens 3. Afd., og det har i den Tid væ ret ledet med det mere humane Princip at mildne de fattiges Kaar og gøre Ho­ sp italet til et Hjem saavel for P atien ter som for Lemmer. Navn­ lig blev der gjort meget for Anstalten, medens E tatsraad Knudsen var Borgmester for 3. Afd.; og han fandt i sin Virksomhed for Hospitalets Bedste en k raftig S tøtte i dettes nu fungerende In­ spektør, Kancelliraad Kruse, og Overlæge E tatsraad Brandes. — Den største Mangel ved det gamle Hospital: de usunde og over­ fyldte Lokaliteter, naaede E tatsraad Knudsen ikke a t faa afhjul- pen. Ved sin Død i Januar 1891 efterfulgtes han i Embedet af E tatsraad Jacobi, som allerede faa Maaneder d erefter forelagde Borgerrepræsentationen sin store Plan til Hospitalets Overflytning i den ny Anstalt, der var bygget ude i Nørre Allé og oprindelig bestem t til Tvangsarbejdsanstalt. Denne Plan vedtoges af Borgerrepræsentationen den 14. Marts 1892, og da der sattes al K raft ind paa Ivæ rksættelsen af de for-

Oprettelse bestaaende Ordning, at kun de helt hjælpeløse Lemmer fik fuld Forplejning, medens Resten delvis selv m aatte skaffe Føden ved Arbejde eller Betleri, indskrænkes, for endelig helt at bortfalde i 1890. I denne Periode bliver Pladsmanglen stedse mere og mere følelig, ligesom de gamle Bygninger efterhaanden viser sig mindre tidssvarende (1883 bygges en ny Økonomi- og Vaskeribygning). Hvert nok saa d aarligt Rum inddrages e fte r­ haanden som Lemmestue, og saavel Kælder som Kvist fyldes med Lemmer. Der oprettes ogsaa flere Filialer: 1870 Fattiggaarden beliggende ved Ladegaarden, til Ophold for de mere uheldige In ­ divider mellem de kvindelige Lemmer; endvidere Størstedelen af F relserens Arbejdshus for kvindelige og Søkvæsthuset for mand­ lige Lemmer, begge de sidst nævnte Stiftelser beliggende paa Christianshavn. Disse 3 Filialer forplejedes fra A lmindeligt Ho­ spitals Økonomi, id et Maden tilbragtes daglig i særlig indrettede Vogne. For ogsaa at skaffe et In tern at for de fredsforstyrrende Elem enter af Mandkønnet, oprettedes en Filial paa Islemarks Fattiggaard, og endelig indrettedes en lille Filial paa Vandløse Mark for aandssvage Pigebørn.

Hjørnet af Amaliegade og Fredericiagade (tidl. Blancogade).

nødne Ændringer ved Anstalten, naaede man at kunne foretage Overflytningen allerede samme Aar i Efteraarsm aanederne. Den ny Anstalt stræ kker sig over et betydeligt Areal ca. H Tdr. Land. Den er bygget af Professor AL Petersen, og de om­ fattende Ingeniørarbejder er ledede af Ingeniør Ramsing. Opfø­ relsen har kostet ca. 2 Millioner Kr. Paa dette Terræn findes en Snes Bygninger som for Lemmeafdelingens A'edkommende afgav Plads til 1254 Lemmer: For Sygeafdelingen med C elleafdelingen................. 184 Lemmer P lejeafd elin g en ................................................................. 79 „ Alderdomshjemmenes P lejeafdeling................................ 39Husfæller ialt 1556 Individer, sam t Plads til Opsyn og Tyende .133 ialt. Det er her lykkedes at klassificere Lemmerne saa meget som muligt, hvilket er et stort Gode ved den ny Anstalt. Der findes desuden en særlig Bygning for Køkkenet, som pro­ ducerer al den Mad, som konsumeres paa Anstalten, og e n Byg­ ning for A^askeriet, hvor der daglig vaskes ca. 1800 Stk. Tøj. Ft Lighus med Begravelseskapel og Sektionsstue findes i Anlægets nordre Ende, medens Kirken, som kan rumme ca. 500, dannet M idtpunktet. Hvert Rum er opvarmet ved Dampovne, og et glim­ rende Ventilationssystem er gennem ført i hvert eneste Lokale. At M askinkraft anvendes overalt, hvor den kan anvendes i denne- fuldstændig moderne Stiftelse, er en Selvfølge. Maskinhuset et ogsaa derfor en væsentlig Faktor; det har 4 Dampkedler med til­ sammen 400 Hestes Kraft, og som et Kuriosum kan nævnes, a der til Damp-, Arand- og Gasledninger findes flere Mile Rør> 196

Adskillige Legater er i Aarenes Løb tilfaldne Alm. Hospital. Saaledes kan som særlig betydelige na^vnes det ovenomtalte La­ diges Legat (1803) paa 195,000 Rdl. og W alders Legat (1806) paa 220,000 Rdl. I Anledning af forskellige Gaver fra Geheimekon- ferensraad Bruun rejstes der i Hospitalets Gaard en M indestøtte for denne Mand; Walders har derimod m aattet lade sig nøje med nogle smaa Træ tavler, der har hængt paa Lemmestuernes Vægge, og som ovenover et lille Spejl bar Indskriften: „Lars AValders skylde I Taknem lighed“. Almindelig Hospital har h aft følgende Inspektører: Friis- Hempel (til 1777), Meden (1777—92), Ament (1792—97), Matzen (1797—1808), Baumann (1808—38), Andersen (1838—83) og fra 1883 dets nuværende Inspektør K ancelliraad Kruse. Følgende har væ ret Overlæger ved H ospitalet: Joh. v. Beyer (1769—71), Mathias Saxtorph (1771—1800), Jacobsen (1800—8), Rogert (1808—13), Vendt (1813—38), Christensen (1838—63) og fra 1863 E tatsraad Brandes. Embedet som Overkirurg har væ ret beklædt af Helmcke og Ja ­ cobsen (1771—1808), Bloch (1808—14), Thal (1814—42), Larsen (1843—63) og har fra 1863 væ ret forenet med Overlægeembedet. For Hud- og Kønssygdomme-Afdelingen har Hassing (1855—61), Engelsted (1862—63) og Bergh (1863—85) beklædt Overlægeposten, og endelig har A. T. Aarestrup 1860—63 væ ret Overlæge for en Afdeling af den medicinske Service. Indtil 1859 lededes Hospitalet af den daværende Fattigdirektion, hvis Hovedprincip var at gøre de fattige Opholdet paa Hospitalet