S_FørOgNu_1916_2

FØR OG NU

1. SEPTEMBER 1916

2 . AARGANG Nr. 17

. Som Genbo til Fødselsstiftelsen laa i gamle Dage „Almindelig Hospital“ — i daglig Tale kaldet „Almindeligheden“ — en Insti­ tution, hvis Betydning og Navn er trængt saa dybt ned i Byens

0111 a t overføre Almindelig Hospital til den ovennævnte store Kaserne. Im idlertid fandt flere Omordninger Sted ved det kø­ benhavnske Fattigvæ sen og dermed indenfor Hospitalets Mure 1

Bevidsthed, at „Før og Nu“ ønsker at give en særlig indgaaende Rede- gOrelse for dens Virksom­ hed og dens H istorie. Og vi ved da ikke bedre end at give Ordet til den nu­ værende Borgmester L e h ­ m a n ir, der i lang Tid som Embedsmand var k ny t­ te t til Institutionen, og som i „111. Tid.“ i sin Tid (1892), da „Almindelighe­ den“ flyttedes, skrev føl­ gende udmærkede, in struk ­ tive A rtikel: „Et af Københavns mest velkendte større Bygnings­ komplekser har nu udspil­ le t sin gamle Rolle og er gaaet over paa h elt nye Hænder. Allerede for et halvt Aar siden forsvandt den gamle „A lmindelig­ h ed“ i Amaliegade af Folks Bevidsthed; naar nu Haandværkerne begynder at rum stere derude, vil ogsaa Anstaltens æ rvæ r­ Hospitalets Oprettelse besluttedes under Frederik V, men bragtes først til endelig Udførelse i Chri­ stian VIFs første Rege- ringsaar. Medens Johan Hartw ig E rnst Bernstorff var Minister og Præces for D irektionskommissio­ nen for Københavns F a t­ tigvæsen, blev Hospitalets Opbyggelse besluttet og forberedt i Aaret 1765; man vilde samle i en stor og ny Anstalt de mange smaa Hospitaler og Syge­ stuer, der fandtes spredte rundt om (Konventhuset i Silkegade, Sjæleboderne i Brøndstræde o. fl.), og man valgte til Byggegrund en Plads i det store ny Amalienborgkvarter, der netop først under Frede­ rik Y blev bebygget, og le Bygninger Historie.

saale:les sondredes endelio 1799 mere bestem t mellem Syge- og Lemmeafdelin­ gen. Under Slaget paa Rheden 1801 og Bombar­ dem entet 1807 aabnedes H ospitalet for saarede og kvæstede; der indbragtes henholdsvis 72 og 137 Pa­ tien ter ved disse Lejlig­ heder. Flere mindre Ud­ videlser havde alt fundet Sted; en større blev sta­ dig mere nødvendig, og H ospitalet købte derfor i 1808 den op til dets egne Bygninger stødende Duntz- feldtske Gaard. Da Købe­ summen, 30,000 Rdlr., ho­ vedsagelig afholdtes af det Legat, som Sukker- raf fin adør Ladige havde efterlad t Stiftelsen, fore­ slog Fattigvæ senets Direk­ tør a t kalde den nyerhver­ vede Ejendom „Ladiges M inde“, en Benævnelse, der dog aldrig trængte igennem. Samtidig stille­ ningsanstalt til Kur for Hudsygdomme samt en Søbadeanstalt, der bygge­ des en særlig Økonomibyg­ ning, og der indrettedes i den Duntzfeldtske Gaard et Apotek med særskilt Laboratoriebygning og til Brug for hele Københavns Fattigvæ sen (indtil 1851). Dernæst udvidedes Lem­ m eafdelingen yderligere i 1832 ved Købet af det Duntzfeldtske Pakhus samt 1842 ved Opførelsen af en Badebygning og 1850 af en Cellebygning for sinds­ syge. Forskellige Begi­ venheder griber ind i Ho­ spitalets Historie, saaledes en Barselfeberepidemi i 1846, under hvilken den D untzfeldtske Gaard var overla.dt Fødselsstiftelsen, og K rigsaaret 1864, da en Del af Hospitalet anvend­ tes som Lasaret. Men

Laant af Aim. H ospital.

Almindelig Hospital (Amaliegade) forinden Nedrivningen. 1892. Huntzfelclts Gaard.

des der ogsaa større Krav til Stifrelsen; 1809 modtog den nemlig en ny Klasse P atienter, de veneriske, som hidtil havde været henviste til St. Hans Hospital, den nuværende Ladegaard. Der oprettedes en Svovlrøg-

dige Mure miste deres alderstegne, men populære Ydre, og der­ med dette store Stykke København tilhøre de gode gamle Dage. Det kan da have sin Interesse at kaste sit Blik tilbage paa disse næsten 130 Aar gam- og deres

Laant af Alm. Hospital. Udsigt over Almindelig Hospitals Gaard og Have i 1880erne, set fra Taget paa Fr. VIIIs Palæ.

navnlig greb Koleraen Aaret 1853 stæ rk t ind i Hospitalets Ud­ viklingsgang. Den 6 . Juni, i de Dage, da Koleraen begyndte her i København, gjorde Fattigvæ sen-D irektionen Indstilling om en

hvor allerede Frederiks Hospital var rejst. Den 28. April 1766, efter Kongens Død, blev Grundstenen lagt, og i Løbet af 3 Aar opførtes Hospitalets Bygninger for en Sum af 87,000 Rdlr., Inven­

Mængde Forandringer og Udvidel­ ser ved E tagetilbygninger m. m. paa Almindelig Hospital. Men under Koleraepidemiens stæ rke Fremgang fraraadede Sundhedskollegiet disse Planer; det erklærede, at Hospitalet hverken som Syge- eller Lemmelio- spital fyldestgjorde de Fordringer, der m aatte stilles i sanitæ r og hu­ man Henseende, sam t at selv vidt- gaaende Forbedringer af det gamle næppe vilde afhjælpe Manglerne. Der m aatte fordres en grundig Re­ form i hele Hospitalets Indretning, navnlig en fuldstændigere Adskil­ lelse mellem de to Stiftelser, Syge- og Lemmestiftelse, end den, der til Dato havde fundet Sted. Imidlertid rasede Koleraen stadig stærkere mel­ lem de ulykkelige Lemmer i den store Stiftelse; af 467 angrebne døde 415, og Hospitalet var ligefrem Arne­

ta r m. m. iberegnet; den 9. April 1769 indviedes Hospitalets Kapel af BisLop Harboe. Dets Belægning var i Begyndelsen 16 sengeliggende og 200 ikke arbejdsføre Lemmer sam t 400 Personer, der ikke som de førstnævnte Lemmer fik fuldt Underhold, men kun Husly. Hospitalets. K arakter forandredes allerede noget i 1771, under Struen- sees M inisterium, idet en kongelig Anordning befalede, a t fattig e syge ikke længere skulde behandles paa Frederiks Hospital, men paa Almin­ delig Hospital, og skønt denne An­ ordning et Par Aar efter tilb ag e­ kaldtes, havde Lemmestiftelsen h er­ ved tillige faaet K arakter af Syge- hospital og bevarede dette Præg lige til Kommunehospitalets Opret­ telse. 1775—85 var Stiftelsen lands­ forvist til den den Gang nyopførte

Laant af Alm. H ospital. Almindelig Hospitals Skomager- og Skræderværksted i Tagetagen (Amaliegade).

sted og Centrum for den frygtelige Epidemi: Forholdene var virkelig saa fortvivlede og rædselsfulde som de skildres i Bergsøes „Fia Piazza del Popolo“. Væsentlig paa Opfordring af Hospitalets nuvæ­ rende Overlæge, Dr. Brandes, nedsattes da en Kommission til Ovei- vejelse af Hospitalets Forhold; om denne Kommission og dens Re

Sølvgadens Kaserne, idet man under den store Handelsdriftighed, som i de Tider besjælede Regeringen, havde fundet Almindelig Hospitals Bygninger bekvem t beliggende for den grønlandske Handels og Fiskefangsts Etablissement, til hvilket det derfor blev overladt; man vil erindre, at der for et P ar Aar tilbage var Tale