S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 17

FØR OG NU

1. SEPTEMBER 1916

D a Redaktionen har bragt i Erfaring, at Foreningen af Toldembedsmænd, der har udgivet en Bog med Titel „Kjøbenhavns Toldbod — fra de ældste Tider indtil vore Dage“ — har følt sig brøstholden over, at vort Blad i Nummeret for 1. Juni d. A. i Teksten har benyttet et min­ dre Uddrag af nævnte Værk, uden at angive Kilden, skal Redaktionen ikke undlade at beklage at saadant er sket, ved en Misforstaaelse, for hvilken vi herved frembære vor Undskyldning. Red.

Rettelser og Notitser. 1 . Paa Billedet Side 157 angives Firmaet C. Ferlews Trykkeri som boende paa Kongens Nytorv i 1870erne, hvil­ ket er fejl, da Firmaet flyttede til Store Kongensgade i 1860erne. 2 . Paa Side 188 omtales Kaptajn Bruun; skal være Bruus! 3. P aa Side 169 henviser vi til et Billede, som vi agtede at bringe i paagældende Hefte, forestillende det Hus paa Marmorplad­ sen, som omtales i Ingeniør Foss Erindringer i „Mit Hjem“. Billedet kom ved Forglemmelse ikke i Heftet, men gengives her Side 204. 4. Endelig er der indtruffet en meget beklagelig Fejl i første Vers af Professor Bangs Festsang Side 188, som gør Verset ganske meningsløst. I næstsidste Linie staar: „ til F r e m tid s D a a d h a n ø v e s og h a n h æ r d e s “, i Stedet for: „for den og Kunsten Død og Sygdom vige“.

Almindelig Hospitals Gaardsplads (Amaliegade) 1892.

Overlæge Halk.

V i standser nu foran F ø d s e l s s t i f t e l s e n , der fik sin første Begyndelse i Aaret 1750, idet Kongen „Intet hellere ønskede, end a t den saa ofte forekommende Barnefødsel i Dølgsmaal og ofte derpaa forekommende Fostrenes Ombringelse kunde forebygges, og derfor bestemte, at der skulde være et Par edfæstede Jordemødre, hos hvem ugifte fødende kunde føde hemmeligt“. Der lejedes et Par Huse af en Jordemoder i Gothersgade tæ t ved Volden, og i 9 Aar, i hvilke der fødtes 2841 Børn, blev Fødselsstiftelsen her. Men da Jordemoderen døde, flyttedes Anstalten i 1759 til Frede­ riks Hospital, hvor den Pavillon, der laa nærmest Amalienborg, overlodes til den. Et Par Aar senere skænkedes Fødselsstiftelsen til det medicinske Fakultet, og den naaede snart til betydelig Anseelse under de to første udmærkede Professorer B e r g e r og S a x t o r pli. I 1787 flyttedes Fødselsstiftelsen til den nuværende Bygning, der var skænket af Dronning J u l ia n e M a rie . Fødselsstiftelsen var stadig forbunden med en Opfostringsanstalt for nyfødte Børn, og i Aarene 1771—1774 fandtes paa Stiftelsen en Kasse, hvori nyfødte Børn kunde nedlægges til det Offentliges Forsørgelse. Men da den blev i høj Grad misbrugt, blev den ophævet. Fra 1787 var Fødsels- og Plejestiftelsen forenede, og først i 1894 skete der en Forandring i Plejestiftelsens Forhold, hvorved der vandtes Plads til Oprettelsen af en lille gynækologisk Afde­ ling. Og vi vil endnu kun tilføje et Par Ord om den gennemgri­ bende Betydning det fik, da Professor S t a d f e l d t i 1870 indførte den antiseptiske Saarbehandling ved Fødslerne, idet Barselsfebe­

ren, der i tidligere Tid havde krævet saa mangfoldige Ofre, fra nu af for en væsentlig Del blev standset. Københavns Fødsels­ stiftelse kom i Virkeligheden til at gaa i Spidsen for en ny Æ ra for europæiske Fødselsinstitutioner. Dødeligheden sank pludselig i en overvældende Grad — indtil 1—5 pro mille. Ja, i Aaret 1890 kunde det noteres, at ikke en eneste P atien t var død som Følge af Feberen ! — — Vi fortsæ tter vor Vej op mod Frederi- ciagade, hvor H jørnet optages af en smuk, gammel Gaard, der navnlig efterat dens nuværende Ejer, E tatsraad G l u c k s t a d t , har underkastet den en gennemgribende Restauration, gør et fornemt og stilfuldt Indtryk. Som bekendt førte Fredericiagade i tidligere Tid Navn af B la n c o g a d e . Om Oprindelsen til dette mærkelige Navn fortæ l­ ler K n u d L y n e R a h b e k i sine Erindringer, at da H jørnestedet mod Bredgade var opført, henvendte Ejeren sig til Rahbek og bad ham om et godt Raad med Hensyn til, hvad den nye Gade burde kaldes. Rahbek bad om Betænkningstid og mente, at man vel foreløbig kunde stille Sagen in b la n c o . Vedkommende fun­ derede lidt over Vendingen „in blanco“ og fandt da ud, at Blan­ cogade egentlig var et Navn, der havde en ganske flot Klang. Og dermed var Gaden døbt. Si non e vero e ben trovato. Hvis Historien ikke er sand, er den ialtfald godt funden paa. Og saa- frem t en eller anden blandt vore ærede Læsere kan give en tro­ værdigere Forklaring paa, hvorfra Navnet Blancogade stammer, skal vi modtage Oplysningen med Tak. — —