S_FørOgNu_1916_2

1. AUGUST 1916

FØR OG NU

2. AARGANG N r . 15

fra baade 1866 og .1870, fik sin første Uddannelse lier, og hans ge­ niale Aand og ubøjelige Energi præger den tyske Hærledelse den Dag idag. Bekendt er det, at og-

Der gik nogen Tid, før Rigsdagen fandt sig h elt tilrette der­ ude, og forskellige Forandringer m aatte man i Aarenes Løb fore­

tage, før Kasernebyg­ ningen passede til sit Formaal. Lokalerne var bestandig for faa og for smaa. Den stør­ ste Forandring fore­ gik for en halv Snes Aar siden, da Arkitekt M a r t i n B o r c h op­ førte en større Tilbyg, ning mod Gaarden, en Tilbygning, der i Sti­ len knyttede sig nøje til det gamle Opera­ hus'es A rkitektur. Sam­ tidig overgik Bygnin­ gen fra Krigsministe­ riet til Ministeriet for offentlige Arbejder, som har bogført den og Grundene til en Værdi af en Million Kroner. Men — endnu be­ standig er Pladsen der­ ude for knapt tilmaalt, hvor man efterhaanden har forsonet sig med de smaa Forhold, — dob­ belt absurd, da der nu er offret betydelige Summer paa at for­ skaffe vor Lovgivnings­ magt en skøn og tids­ svarende Bolig! Paa det ny Christi­ ansborg bærer jo Grund­ stenen Indskriften: R e x — L e x — Jus, der tydeligt nok til­ kendegiver „Rigsbor- gen“s bærende Ide. Denne Ide vilde paa følelig Maade krænkes, om Slottet, foruden at være Kongebolig, ikke tillige blev Sædet for L e x — de lovgivende frem tidig forblive i Fredericiagade,

saa C h r i s t i a n d e n 9 de var Landkadet- akademiets Elev. Fra sit treogtyvende til sit syvogtredivte Aar havde han sin Bolig dér, ind­ til han i 1845 flyttede til „Det gule Palæ“ i Amaliegade. Hans med­ fødte stærke Pligtfø­ lelse, hans mandige Fasthed og samvittig­ hedsfulde Punktlighed i stort og Smaat har sikkert faaet yderligere Impulser i den strenge Skole, han gennemgik i sin militære Ung­ domstid. Da Akademiet i 1861 ophæves,tog,som nævnt, Ingeniørkorpset og In­ fanteriet dets Lokaler i Metamorfose. Thi den- gang den danske Rigs­ dag, efter Christians­ borg Slots Brand hin sørgelige Oktobernat 1884, stod uden Tag over Hovedet, beslutte­ des det i største Hast at give det høje Lands­ ting og det høje Folke­ ting et „midlertidigt“ Opholdssted i Frederi- ciagadens Kaserne. „Midlertidigheden“ har nu varet i mere end en Menneskealder! Alt­ for længe — baade til Forbauselse og Harme — henlaa det nedbrænd­ te Slot som en sodet Ruin midt i Landets Hovedstad. Og Politi­ keren Chr. B e r g s be­ kendte Ord om, at der

Udsigt over Marmorkirke-Ruinen og Marmorpladsen samt Bredgade i 1850erne. I Baggrunden det tidligere Operahus, som da var Landkadetakademi, og nu er Rigsdagsbygning.

Besiddelse. Operahuset blev Kaserne — til Københavnernes store Overraskelse. Og dog skulde det undergaa en endnu mærkeligere

Og absurd vilde det da væ re, om den Tanke fik Raaderum, som enkelte Rigsdagsmænd har frem ført, om a t lade Rigsdagen ogsaa

Marmorkirke-Ruinen, Facade mod Bredgade.

paa Tomten ikke paany skulde rejses nogen Kongeborg, syntes at skulle gaa i Opfyldelse. Men Folkestemningen havde mere Styrke

Myndigheder. — — Vi fortsætte vor Vej langs samme Side af Bredgade, et Parti af vor Hovedstad, der i Løbet af en Menneske­

alder er undergaaet en gennemgri­ bende Forandring. Paa den nævnte Gadestrækning laa nemlig det s å ­ kaldte H o lm e n s A r b e j d s h u s , der var oprettet i 1792, og senere benyt­ tedes som Filial til A lm in d e lig t H o s p i t a l , indtil det i 1881 nedlag- des, da Grunden, hvorpaa det stod, og som ejedes af Opfostringshuset, solgtes til ny Bebyggelse. Holmens Arbejdshus var kun et en­ kelt af de mange saakaldte „Arbejds- huse“, hvor Fattigfolk, der ikke havde Ophold i Fattigvæsenets Stiftelser, kunde sysselsættes. I Slutningen af det 18de Aarhundrede oprettedes saa- danne Arbejdshuse i alle Byens for­

i sig end Enkeltmands uoverlagte Ord. Nu genrejses det gamle Kongeslot. Men — hvornaar vil det staa fæ r­ digt? Oghvornaar skal Danmarks Rigs­ dag paany komme til at arbejde un­ der værdigere Omgivelser end paa Kasernen? Ja — spørg de københavn­ ske Murere og Arbejdsmænd! Paa det nye Christiansborg vil Rigs­ dagen faa sin egen Fløj af den mæg­ tige Bygning. Og hvortil vil man da benytte det forhenværende Operahus, den tidligere Akademibygning og Ka­ serne, og det „midlertidige“ Rigsdags­ hus ? Foreløbig har de mange Over­ vejelser ført til, at Fredericiagadens, af Skæbnen omtumlede og paa sin Vis

C. F. Tietgens Kirke, nuv. Frederikskirke

monumentale, Hjørnebygning ved Bredgade indrettes til et Sæde for Justitsen, for Københavns Byret og for en af Landsretterne.

skellige Sogne, efter hvilke de selvfølgelig benævnedes, — saa- ledes F r u e A r b e j d s h u s ved Nørrevold, N i k o l a j A rb e jd s h u s , 172