S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 15

FØR OG NU

1. AUGUST 1916

nen Alex. Newsky’s Billede udført paa Lava. — Paa Bygningens venstre Side fører en Jern-Gitterport ind til Stueetagen med Funktionærboliger, paa højre Side er et Trappehus, hvorfra en Marmortrappe fører op til Kirkerummet, hvis Gulv er 14 Fod over Jorden. Langskibet har fladt, kalkpudset og dekoreret Bjæl­ keloft med kalkpudsede Vægge, dekorerede efter russiske og byzantiske Motiver og er delt i et af fire Jernsøjler baaret Midterskib med Kor og to Sideskibe. Kirkegulvet, der er udført i Marmormosaik, har ingen Sidde­ pladser. P aa en syv Fod hævet Afdeling nærmest Koret findes en Platform, i Niveau med Koret, med en Sarkofag, Kristi Grav, og Plads til Sangerne. Koret skilles fra Kirken ved en med rigt Billedskærerarbejde og Helgenbilleder udstyret Væg, i hvilken forefindes tre Døre, i Midten den dobbeltfløjede Kongeport og paa

Samlingsstedet for Danmarks høje Rigsdag. — Den har den ær­ værdige Alder af mere end to Hundrede Aar, idet den opførtes i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede (indviet 1703) som Opera­ hus. Som Bygmestre nævnes ikke mindre end tre Kunstnere: M a r c a n t o n i o P e l l i , H a n s W i e d e w e l t og V. F. v. P l a t e n . Allerede tyve Aar efter ombygges dette Operahus af J. C. E r n s t til L a n d k a d e t a k a d e m i , hvis tidligere Domicil det „rid­ derlige Akademi“ paa Kongens Nytorv, hvorhen det var forflyttet 1714, viser sig at være forfaldent. Ogsaa S ø k a d e t a k a d e m i e t („den store Navigationsskole“), der fra sin Oprettelse 1701 havde været installeret paa Holmen, flyttede i Aaret 1728 herud paa Bredgadehjørnet, og Bygningen kaldtes fra da af „Kadetakademiet“. I Aaret 1767 rømmede begge Akademier denne Bopæl, idet man ønskede at indrette

Det paa de to forrige Billeder viste Bygningskompleks, som det ser ud nu.

Pot. „Pøl- og N u“.

Moltkes Palæ.

Hassel & Teudts

Kotlimanns

Ejendom. Bygningen som Kaserne for Landetaten, — men Planen opgives, Søkadetakademiet beholder Pladsen, efterat en Auktion var fore­ taget uden at føre til endeligt SaJg, og forbliver her indtil 1788, da Søkadetakademiet flyttes til Amalienborg, medens Landkadet- akademiet samtidig flyttes tilbage til det gamle Operahus, hvor det forbliver, til det i 1861 ophæves, da Bygningen indrettes til Kaserne for Infanteriet og Ingeniørkorpset. I mere end et Aarhundrede havde altsaa Landkadetakademiet havt Kvarter i Frederik den 4des gamle Operahus, og hvis Mu­ rene derude havde Mæle, vilde de kunne fortælle os mangt og meget, der baade vilde vække Beundring og stærkt Mishag. Op­ dragelsen af de unge Militære var præget af en Diciplin, en til Tider overdreven Strenghed, der betænkeligt nærmede sig, hvad nuomstunder maaske vilde stemples som Barbari. Enkelte Me- moireværker lader Læserne ane adskilligt i den Retning. Men Strengheden og den stramme Diciplin fostrede dygtige, pligtop­ fyldende Mænd, og det er en lang Række af fremragende Of­ ficerer, som udgik fra det gamle Akademi. Saa godt som alle de store Navne fra vore to sidste Krige var dets Elever, og Felt­ marskal M o ltk e , Skaberen af Tysklands Militærmagt, Helten 171

Ejendom. Siden to enkeltfløjede Porte. Midt for Hovedporten er Altret, for- færdiget af Træ, og bagved dette en syvarmet Kandelaber foran et Maleri af Kristus, ovenover hvilket hænger et andet Maleri, der forestiller Kristus, der stiller Stormen. Tilvenstre i Koret staar Offerbordet. Desuden findes i Kirken tre andre Malerier — af Alexander Newsky’s Historie og en Fremtilling af Kristi Van­ dring paa Søen. Klokketaarnet har sex Klokker. Og naar vi endnu tilføjer, at Kirkens Forstander er den russiske Gesandtskabsprovst, tror vi at have nævnet, hvad der for Læserne kan have nogen Interesse. — — Paa samme Side af Bredgade passerer vi nu Fredericia- gaden og standser et Øjeblik først ved dens sydlige Hjørne, hvor den i sin Jævnhed og Enkelhed fornemme A. N. H a n s e n ’sk e Ejendom, der i lang Tid har været i Etatsraad A u g u s t i n G a ­ rn e l ’s og Arvingers Besiddelse, tiltrækker sig Opmærksomheden, og dernæst ved Fredericiagadens nordlige Hjørne, hvor den nu­ værende — interimistiske — R i g s d a g s b y g n i n g har sin Plads, og hvor vi maa gøre en Standsning. Det har neppe for dennes Bygmester, selv i han vildeste Drømme, staaet som en Mulighed, at den engang i Tiden skulde blive