S_FørOgNu_1916_2

15. JULI 1916

FØR OG NU

2. AARGANG Nr. 14

blandt dets Lejere; Departementschef L i n d e , den senere Teater­ chef, i hvis Forældres Hus Chr. den 9de var optaget, boede her i en lang Aarrække, af hvilken Grund Kongen meget ofte besøgte Huset. Og naar han havde aflagt sin Visit hos Barndomsvennen, ringede han gerne paa ligeoverfor paa den anden Side Trappen, hvor General K a u f m a n n længe havde sit Hjem. Blandt Stedets øvrige mangeaarige Lejere kan nævnes T h r a n e , Tivolis bekendte Direktør, og blandt Gaardens nuværende Beboere vil vi blot nævnes G e o r g Hø eb e r g, Chefen for det Kgl. Theaters Kapel. — Stedet lige over for den Grandjean’ske Gaard, Naboejendom­ men til det Thott’ske Palæ, der forsvandt sammen med øvrige Ejendomme indtil Nr. 15 inclusive, var et ejendommeligt Hus af et ret fornemt, gammeldags Præg tiltrods for — eller maaske netop paa Grund af — sin enkle Simpelhed, med sine to Etager og sin høje Stue med Stentrappeopgangen. Bygningen tjente oprin­ deligt som Enkesæde for det Thott’ske Palæ, men var iøvrigt ud­ lejet, fornemmeligt til de forskellige, ugifte Gesandtskabs-Atta­ chéer. I Stueetagen boede en Tidlang den bekendte Baron Ro- senkrantz, Faderen til den nulevende Forfatter Palle Rosenkrantz. Meddeleren af disse gamle Minder har en bestemt personlig Erindring om, hvorledes han har set Baronen — saaledes som det ved Ildløs var almindeligt paabudt — ligge i Vinduet her med fremstrakt Lygte for at lyse op for det tililende Sprøjtemandskab, dengang det i 50’erne brændte i Luftskipper M o y e l ’s Ejendom skraas over for i Bredgade, hvor der var en Butik med Musik­ instrumenter, navnlig Harmonikaer, og stort Udvalg af Noder. Meddeleren fortæller om, hvorledes han endnu, saa mange Aar efter, tydeligt ser Nodeblade flyve gennem Luften og i Tusindvis da,le ned paa Gadens Brosten fra „Harmonikamanden“s Lager. Der findes iøvrigt hverken før eller nu noget bemærkelsesvær­ digt ved Bredgades to Husrækker, før vi naar St. Annæplads, hvor vi paa vort Billed (fra 90erne) ser den to Etages Gaard, Nr. 29, lige overfor Pladsens Aabning og ved Siden af Hof-Urtekræmmer C. A. Been’s Ejendom. Gaarden hørte ind under Garnisonskirken og afgav for Stuens, 1ste Sal og Kvistens Vedkommende Embeds­ bolig for Garnisonskirkens Sognepræst og huskes vel af de fleste særlig som Bolig for den høj ta nsete N. G. B iæ d e l. Som Nabo til Been’s Ejendom, hvor nu det Salomonsen’ske Dynasti residerer, ser vi paa Billedet nederst Side 164 den be­ kendte, smukke Prior’ske Gaard, hvor H. P. P r i o r havde sit Dampskibskontor i Stuen, og hvor senere — fra 1866 til 1872 — ogsaa „Det forenede Dampskibsselskab“ havde sit Sæde. Side 165 ser vi Billedet af den af H. P. Prior i 1866 bag Hovedbygningen opførte Atelierbygning, der endnu eksisterer, og hvor bl. a. føl­ gende bekendte Kunstnere i Aarenes Løb har havt Atelier: Carl Bloch, Otto Bache, Krøyer, Frantz Henningsen, Tuxen og Anton Dorph. Bygningen er nu i det væsentlige omdannet til — P ak ­ hus. Sic transit gloria mundi ! I Husrækken paa samme Side, paa Hjørnet af Dr. T v æ r g a d e , ligger Hotel P h ø n i x paa den Grund, hvor i det 18de Aarhun- drede Koile giedeputeret J. H. D e s m e r c i é r e havde sin statelige Gaard. I Begyndelsen af det 19de Aarhundrede ejedes den af Grosserer P e d e r E r i c h s e n (død 1804) og udmærkede sig den­ gang ved at være den eneste Privatbygning i København, der havde Ur ud til Gaden. I 1837 blev Ejendommen tilskødet kgl. Maskinmester og Traktør i „Stadt Lauenburg“ (to tilsyneladende ret heterogene Livsstillinger!) W. M u r d o c h , der her under Navn af „Stadt Hamburg“ oprettede et Hotel, der ti Aar efter gik over til et „Aktieselskab for Indretningen af et Hotel“, der fik Navnet Phønix, hvis Renomé var stadigt voksende, og som gentagne Gange, sidst for faa Aar siden, har været Genstand for betydelige Ud­ videlser og i Retning af fornem Elegance og moderne Komfort indtager en førsterangs Plads blandt Københavns Hoteller. Som Genbo til Hotel Phoenix paa det modsatte Hjørne af Dron­ ningens Tværgade ligger M o l t k e s P a l æ , der oprindelig førte Navn af det Danneskjold-Laurvigske og opførtes i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede af F. A. Danneskjold-Laurvig, der senere lod det udvide under Bygmester Krieger med en Bygning, som var lavere og længere end den oprindelige, og som laa med hele sin Facade langs Bredgade. Den havde i Midten et kuppellignende Parti. I Aaret 1783 blev Ejendommen for 46,000 Rdlr. solgt til Etatsraad Fr. de C o n i n c k og hans Kompagnon, Etatsraad N. N. R e j e r s e n . Fr. de Connick blev senere Eneejer og solgte efter Christiansborgs Brand Ejendommen til Enkedronningen, J u l i a n e M a r i e , efter hvis Død i 1796 den erhvervedes af den ansete og bekendte Handelsherre, C o n s t a n t i n B r u n , som anvendte en Del af sine store Rigdomme paa dens indvendige Udstyr, ved Hjælp af den franske Arkitekt Ramée, og boede her lige til sin Død i 1836. Den gamle, stilfulde Bygning købtes da af Murermester L y t t h a n s , som atter solgte den til A. W. M o l t k e , under hvem den i høj Grad skiftede Karakter. Bygmester Krieger’s lange Fløj forsvandt, og i 1878—1879 opførtes som Tilbygning til den gamle oprinde­ lige Hjørneejendom, og i samme Stil som denne, en Fløj med F a­ cade langs Dronningens Tværgade, hvor den M o l t k e ’s k e M a l e r i- s a m l i n g , der i Tidens Løb var bleven flyttet et Par Gange før, endelig fik blivende Sted. Samlingen dannedes hovedsagelig, ved det 18de Aarhundredes Midte, af Greve A. G. M o l tk e , der er­ hvervede den til Udsmykning af sit Palæ paa Amalienborg, navn­ lig ved Hjælp af Kunsthandleren G. M o r e ll, som vistnok havde Inspektion over Samlingen, og som i 1756 udarbejdede en F o r­ tegnelse over de Malerier, der fandtes i det saakaldte Skilderi­ gemak og i Lysthuset i Haven. Allerede i 1780, da Samlingen

havde faaet betydelige kostbare Forøgelser, ansattes dens Værdi til 80,000 Rdlr. Dengang Palæet — i 1794 — solgtes, var det Moltkes Hensigt ogsaa at sælge Malerisamlingen, en Tanke, der heldigvis blev opgivet, og i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede finder vi den installeret i tre tarveligt belyste Værelser i en Bag­ bygning til det Thott’ske Palæ, og samtidig gøres den tilgænge­ lig for Offentligheden. I Thott’s Palæ forbliver da Samlingen indtil den, som nævnt, i Slutningen af 1870’erne overflyttes tij den — af Arkitekt Z e l t n e r opførte — nye Tilbygning til det Moltke’ske Palæ, hvor den endelig har fundet værdige Omgivelser, Da vi neppe senere i „Før og Nu“ kommer til at beskæftige os med Dronningens Tværgade, vil vi benytte Lejligheden til at henlede vore Læseres Opmærksomhed paa et Billede, som findes i næste Hefte. Det frem stiller et Haveanlæg, hvortil man kom, n aar man i Dronningens Tværgade drejede ind ad den gamle, langagtige Port um iddelbart efter a t man havde passeret Hjør­ net, hvor Petersen & Reehof havde deres Vinstue. Det var en henrivende Idyl og bibringer Nutidens Københavner et levende Indtryk af den Skønhed og Poesi, hans By har rummet indtil for ikke mange Aar siden. Morsomt nok er der en Art T ilknytning mellem denne skønne Haveidyl og den Collins’ke Gaard, hvoraf vi foran giver en indgaaende Beskrivelse, idet nemlig Prof. T h e o d o r Collin, i en lang Aarrække det Kgl. Theaters Læge, boede her. Han var en Søn af den høj tansete Gehejmekonferensraad Jonas Collin og henlevede sit lange Liv som en ensom Pebersvend, der delte sin Tid ligelig mellem sin Virksomhed som Læge og sin lidenskabe­ lige Passion for Jagten. Han var en vældig Nimrod for Herren, og den, der skriver disse Linjer, har mangfoldige Gange set den lille, zirlige Herre med de ægte Collinske Træk spadsere ned ad Dronningens Tværgade med Bøssen over Skulderen paa Vejen nd til sit Jagtrevier. Det frie Liv har sikkert bidraget sin Part til at holde ham spænstig og ung langt udover Støvets Aar. Han døde ialfald først som en næsten halvfem sinstyveaarig Mand kort før A arhundredskiftet. Som alle Jonas Collin’s øvrige Børn be­ trag ted e han H. C. Andersen som sin Plejebroder. Andersens syge­ lige, letpirrelige Sind — en baade sjælelig og legemlig Arv fra hans stakkels Forældre — gjorde ham naturligvis, særlig i de yngre Aar, ofte til Skive for hans Plejesøskendes smaa, uskyldige D rillerier, hvad der jo udmæ rket lod sig forene med, at de holdt inderligt af ham. Theodor Collin, der havde et uforstyrreligt sundt Humør, var en lun Satiriker, og i det gamle Collin’ske Hjem var han den, hvis D rillerier Andersen frygtede mest. Og deres Sam­ liv betegnedes ved ideligt tilbagevendende Skærmydsler og efter­ følgende varme Forsoningsfester. Paa Hjørnet af St. Annæplads og Bredgade passerer vi den engelske Gesandtbolig, en Bygning, hvis Historie næppe frembyder nogen særlig Interesse, og vi naar derpaa til det S chimmel- m a n n ’s k e P a l æ , der af Arkitekten E i g t v e d i Midten af det 18de Aarhundrede opførtes til Bolig for Grev C. A. B e r c k e n tin , hvis Datter, L o u is e v o n P i e s s e n , i 1761 solgte det for 40,000' Rdlr. til Baron H. C. S c h i m m e l m a n n , der døde 1782, og hvis Søn, Greve E. H. S c h i m m e l m a n n , baade her og paa Sølyst, det dejlige Lystslot ved Emiliekilde, samlede sin Tids aandelige Stormænd omkring sig og sin udmærkede Hustru. Det var ham, der bl. a. var den af Skæbnen saa stærkt omtumlede Digter Je n s B a g g e s e n ’s gode Aand. Det Schimmelmann’ske Palæ var Fideikommisejendom, indtil det i 1884 afhændedes til et Aktieselskab, der lod det indrette til „Koncertpalæ“ og udleje til Restaurations- og Foreningslokaler, af hvilke den saakaldte „store“ Sal rummer 1500 den „lille“ 500 Siddepladser. I Aaret 1900 solgte Aktieselskabet den skønne Bygning for en Sum af lidt over 1 Mill. Kroner til Odd F e l l o w - O rd e n e n , der anvendte en større Kapital til at foretage Forandringer særlig hvad Sidefløjene angik. Palæet, der ligger fornemt tilbagetruk­ ken fra Gadelinien, og skilles fra denne ved et Jerngitter, er op­ ført i tre Stokværk i Rokokostil. Ud mod Gaden er der i 1880’erne opført to Pavilloner i to Stokværk istedetfor de tidligere lave Bygninger. Vore Læsere, som ejer ældre Billeder (Fotografier, Malerier, Tegninger, Kobberstik eller Litografier) af Bygninger m. m. paa Strækningen Amaliegade, Amalienborg, Lille Amaliegade, St. Annæplads, Larsens Plads, Kvæsthusbroen, Lille og Store Strand­ stræde, Nyhavn og Kongens Nytorv, bede vi indtrængende om at laane os saadamne til Reproduktion og Gengivelse i „Før og Nu“. Som tidligere meddelt indestaar vi for, at Billederne vil blive samvittighedsfuldt behandlede og hurtigst tilbagesendte. Hvad Kongens Nytorv angaar, søger vi saavel gamle Billeder som Kort fra denne Plads, som jo har spillet saa stor en Rolle i Hovedstadens Historie, da vi kunde ønske grundigt at belyse og illustrere vore Meddelelser om denne Plads.

Obs. „FØR OG NU“ bestilles gennem H o v e d e k s p e d i ­ t i o n e n , Kultorvet 16, 3. Sal, eller gennem B o g h a n d l e r n e .

168