S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 14

FØR OG NU

15. JULI 1916

gamle Collin antydesved det Øgenavn „den spanske“ (en Allusion til den spanske Gesandt Rebolleao residerede i Huset), hvormed hun titulerede ham i Lighed med alle sine øvrige gode Bekendte. Maaske bør det ogsaa her noteres, at i den gamle Collinske Gaard fandt en Begivenhed af historisk Interesse Sted, da Jonas Collin i sit Arbejdsværelse udarbejdede den gennemgribende For­ ordning af 5. Januar 1813 om Landets Pengevæsen, en Begiven­ hed, hvis Vigtighed mærkedes ved, at Skildvagter med opplan- tede Bajonetter holdt Vagt udenfor Gaardens Porte. Hovedfacaden af den Collin’ske Gaard, der nu selvfølgelig ven­ der mod den fashionable Bredgade, var dengang mod Strand­ stræde, og derfor befandt sig den spanske Gesandt, Grev R e b o l- l e d o ’s, Vaaben indmuret her. Dr. G ig a s har udførligt behand­ let samme Rebolledos Historie og fortæller, at han som Spaniens Gesandt ankom til København med sine Papirer, dengang da Chr.

E tager højt Ishus ved Vestervold. Man havde ikke tidligere kendt Begrebet „Sommer-Is“, og at Adgangen til denne, for os Nutids- Københavnere ganske uundværlige Vare, om Sommeren havde stor Betydning, ikke alene for Hospitalsvæsenet, men ogsaa for P ri­ vatfolk, siger sig selv. Som A rbejdskraft ved Isningen benyttede Grandjean de saakaldte „æ rlige“ Slaver, der hver Morgen i et Antal af 30 mødte op i deres sortgraa Slavedragter og med Lænke paa det ene Ben for at faa Ordre angaaende Dagens Arbejde. Under A rbejdet sad „Slavesergenten“, en drabelig Herre med Sabel om Lænd, paa en Beværtning i Nærheden, hvorfra saa en af Slaverne, naar A rbejdet var endt, hentede ham frem, naar Patrouillen skulde føres hjem under Kommando. Det var meget gemytlige Forhold! Da Grandjean i 1853 havde købt den Collin’ske Gaard, var den moden til Nedrivelse. Den var efter Sigende saa forfalden, at

den 4de døde, og at han netop kom tids­ nok til paa Amager­ torv at overvære Lig­ togets Forbimarsch. I Aaret 1853 solgte Jonas Collin Gaarden til Konditor G r a n d - j e a n , i hvis Families Besiddelse den siden har været. Ved Om­ bygningen blev det Rebolledo’ske Vaaben indm uret ud til Gaardspladsen. Konditor Grandjean ilhørte en fransk F a­ ilie, hvis fleste Med­ emmer har været Forst- og Landmænd, g som indvandrede il Danmark allerede paa Chr. den 5tes Tid. Han havde, da Fam i­ iens Formuesforhold ed AarhundredetsBe- yndelse var bleven erørt af Pengekri­ en, ikke kunnet følge Slægtens Tradition. an blev sat i Kon­ itorlære, og i Aaret 1841 etablerede han ig som Mester i den ollinske Ejendom, vor Konditor O tto ør ham havde resi­ eret i Stueetagen i en Lejlighed, der ar bleven ledig, da Jonas Collins Moder øde. Grandjean fort­ ætter sin Læreme­ ters Forretning med Dygtighed og Held, aa at han 12 Aar efter har tjent saa meget, at han for 6,000 Rdlr. køber den Collinske Gaard, hvor­ efter gamle Collin flytter hen i Amalie- gade i den Grønbech- ke Gaard, medens ans Svigersøn, Ju- stitsraad Lind, gift ed Louise Collin,

det engang under et stæ rkt Regnskyl hav­ de dryppet fra Loftet ned i Thorvaldsens Suppe, da han var Middagsgæst hos Jo­ nas Collin. Endnu kan det be­ mærkes, a t ifølge en Tradition var Pesten i 1711 udbrudt i den Collin’ske Ejendom. Senere fik Traditionen paa en Maade sin Bekræftelse, idet man i Begyndelsen af det 10. Aarhundrede ved en Reparation fandt en hel Kæ lderlejlig­ hed paa et Sted un­ der Stueetagen, hvor man ikke havde Anel­ se om, a t en saadan eksisterede. Kælde­ ren indeholdt flere Rum med Sengeste­ der, Vinduerne var blændede og Gaards- rummets Niveau paa dette Sted hævet, — altsammen Tegn paa, at Kælderen har væ­ ret afsondret fra Om­ verdenen paa betryg­ gende Maade. L illejuleaften 1853 holdt Grandjean Rej­ segilde paa siin nye Gaard, og H. C. An­ dersen, der elskede Stedet med de for ham saa dyrebare Minder, havde skre­ vet følgende Sang til Lejligheden: Ved Kransens Hejs­ ning paa Hr. Grand­ jean’s nye Gaard. Den 22 . Decbr. 1853. Fra gammel Tid en Gaard her stod, Nu er den „gamle Minder“, Men paa dens Grund, og den er god,

]Pot_Hude>

' Bredgade Nr. 41, Portalen til Moltkes

Palæ (mod Dronningens Tværgade).

. C. Andersens Ung­ domskærlighed, rykker ind i Lejligheden.

En ny man oprejst finder. Vi rejste den med Krandsen paa, Vi til dens Fest os samle; Du nye Gaard, gid Lykken maa Bo her, som i den gamle. Gid meget Godt og Dygtigt skee I dette Hus, vi satte! Gid Fremtids Børn maa paa det see Som een af Byens Skatte, Som mærkeligt i mer end Grund, Saa at derom man sj unger, Og nu fra Hjerte og fra Mund Vort Hurra for det runger! —

Den gamle Collin’ske Gaard vendte, som nævnt, sin Hovedfacade mod Strandstræde, og her dannede Svalegangen paa det frem­ springende, gavllignende Midtpartis Gaardside kun en Forbindelse mellem de to Halvtagssidebygninger, der under en ret Vinkel støder op til dette Midtparti. Svalegangen ligger altsaa ikke her udvendig paa 1ste Stokværks fremspringende Loftsbjælker, men danner et aabent Galleri inde i selve Huset. P aa den modsatte Side — ud mod Bredgade —- var Gaarden afsluttet med en Mur. Som Minder fra ældre Tid om det Grandjean’ske Konditori kan anføres, at da O r la L e h m a n n i 1842 blev fængslet, lod Grand- ¡ean fabrikere Brystsukker indpakkede i Papir med den berømte Politikers Billede. Denne Forretningsreklame, der var noget gan­ ske nyt for Københavnerne, vakte umaadelig Opsigt og foranle­ digede en saa enorm Efterspørgsel paa Orla Lehmann-Brystsukker, at 6 Mand fra Morgen til Aften ikke bestilte andet end at pakke lem ind. En anden, for Byens Indbyggere vigtigere, Virksomhed skyldtes Grandjean’s Initiativ. Med Anbefaling fra det Kgl. Fre­ deriks Hospital fik han Tilladelse til at anlægge et stort, flere

H. C. Andersens Ønske om, at meget „Dygtigt og Godt“ maatte ske i det nye Sted, har Eftertiden ikke gjort tilskamme, idet mange af Husets Beboere paa forskellig Maade har gjort deres By Ære. Den udmærkede Børnelæge H i s c h s p r u n g var i 40 Aar 167