S_FørOgNu_1916_2

FØR OG NU

2. AARGANG N r . 1

1. JANUAR 1916

for Fjendevold; maa det ikke ske, før København ligger i Ruiner, og før den sidste Borger, efter et heltemodigt Forsvar, har tilsat Liv og Blod for det elskede Fæ d reland ! Det Første, der var nødvendigt, før man kunde tænke paa En­ keltheder, var a t spærre Vejen for Fjenden. Der gaves Ordre om ufortøvet at hugge Palisader og de saakaldte „spanske R yttere“. Gaderne barrikaderedes med Jernkæder, Skarnvogne og opstablede Stenbunker. Det paabydes hver Borger i sit Hjem at have et Kar med Vand i Beredskab og raa Oksehuder til at slukke op- staaende Ildløs med, og at forsyne sig med mindst hundrede Kampesten, der fra hans Post paa Volden skal benyttes til at styrtes ned over den fremstormende Fjende. Voldene belægges endvidere med Stormbjælker, og der bygges B atterier, hvorpaa Kanonerne kan plantes. Da de nødvendige Oplag af Tømmer ikke forefindes, søger man at hjælpe sig paa anden Maade. I Forstæderne, der for en stor Del alligevel er forudbestem t til at gaa op i Luer, nedbryder man Bygninger, baade gamle og nye, og udtager Bjælkeværket, og da Forraadet ikke viser sig tilstræ kkeligt, maa ogsaa en Del Byg­ ninger indenfor Voldene lide samme Medfart, efter at Ejendom­ mene er bleven takserede, og Beboerne har faaet anvist Lejlighed for offentlig Regning. Til de ovenfor nævnte Stormbjælker maa Holmens Chef, den senere saa berømte N ie ls J u e l , afgive et stort Antal Master — en Anvendelse han sikkert kun med blødende H jerte har givet sit Minde til. Alle Haandværkerlaugene, navnlig Tømrere, Smede og Murere, møder til Fæstningsarbejde. Hver Gaard eller Vaaning maa dag­ lig afgive en Karl eller en „Kvindeperson“ til Jordarbejde paa Volden, forsynet med sin egen Spade, og til samme Virksomhed faar Holmens Chef Befaling til at stille ‘200 Baadsfolk til Raa- dlghed. Paa den udsatte og ansvarsfulde Post som Københavns Kom­ mandant sæ ttes H a n s S c h a c k , der er født Sønderjyde og i sin Ungdom har tje n t under Christian den 4de, senere gaar i fransk Tjeneste, og som i 1657, da han kaldtes tilbage til Danmark, er Oberst og Kommandant i Hamborg, og i Resten af sit Liv efter- liaanden stiger til de højeste Værdigheder. Han maner Befolkningen til a t vise Tarvelighed og Maadehold i Nydelsen af Mad og Drikke og opfordrer Rigfolk til i saa Hen­ seende at foregaa de andre med et godt Eksempel. Der fastsæ t­ tes Priser, hvorefter Fødemidler maa sælges, og der udstedes Reg­ ler for Troppernes Underhold og Indkvartering hos Borgerne. Ra­ tionerne af Havre og S traa til Byens Heste nedsæ ttes betydeligt, og det forbydes Officererne, fra O berstlieutenanter og nedefter, at m aatte holde mere end én Hest. Samme Dag, da det i København bliver kundgjort, at Svenske­ kongen er landet paa Sjælland, udfærdiges der Breve til Kurfyr­ sten af Brandenburg, til Polens Konge og til Generalstaberne i Holland, hvori man underretter disse venskabelig sindede Magter om den for Danmark overhængende Fare, og paakalder deres Hjælp. Dagen efter røres Trommer og Trompeter over den hele By, og det ovennævnte Møde holdes paa S lottet i den store Forsam­ lingssal, hvor Dørene staa vidt aabne, saa at Enhver, der vil, frit kan gaa ind. Stemningen løfter sig her til Begejstring, da der er faldet et ubesindigt Ord om, at man neppe tør lide paa Bor­ gernes Standhaftighed. Byens øverste, højt ansete Borgmester, H a n s N a n s e n , træder frem i Forsamlingen, og under øredø­ vende Bifaldsraab erklæ rer han, at han og alle Københavns Borgere kun vil dø som deres retmæssige Konges Undersaatter. Den eneste Afdeling i den forhaandenværende Hær, der kunde siges at være nogenlunde fuldtallig forsynet med Officerer og Mandskab, var Kongens Livgarde tilfods, det saakaldte r e g im e n t de g a r d e , der for kort Tid siden var oprettet og nu skulde modtage Ilddaaben, som det bestod med glimrende Hæder. Det Ry, det dengang vandt, har det stolte Korps vidst at hævde i mere end halvtredie Hundrede Aar, — det er nemlig den nuvæ­ rende Livgarde, der har indlagt sig Berømmelse, ikke blot paa vore egne, men ogsaa rundt om i Europa paa de blodigste Val­ pladser. Regimentets øverste daværende Chef var Kongen, men Oberst F r e d e r i k A h l e f e l d t var den, d e r i Majestætens Navn kommanderede det og førte det an i Striden. Det var formeret i seks Kompagnier og havde iøvrigt en Styrke af 6 Lieutenanter,

at de, der stod i hans umiddelbare Nærhed, dræbtes af de fjend t­ lige Kugler. At han iøvrig, ikke heller paa selve S lottet var i Sikkerhed, viser Beretningen om, at Fjendens G ranater 1658 ødelagde et af Riddersalens Vinduer. Paa Rosenborg opbevares den Ridedragt, Dronningen bar under Belejringen, naar hun tilhest ledsagede sin Gemal paa hans dag­ lige Runder paa Volden, ligesom man sammesteds fremviser den Karabin, med hvilken hun efter Sagnet skal have skudt paa Fjen­ den. Ved de store Udfald, hedder det, var Kongeparret bestan­ dig stæ rkt interesserede Tilskuere og modtog Tropperne, naar de, efterat Kampen var endt, trak sig tilbage indenfor Byportene. Og i et enkelt Udfald, i Oktober 1658, ved hvilken Lejlighed Carl Gustav nær var bleven taget til Fange, vides det at Kongen p e r ­ s o n lig tog Del. Endvidere vandt Kongeparret Folkets H jerte, da Nøden viste sig i den belejrede By, og de skænkede „ h v a d de e je d e a f G u ld , S ø lv og K le n o d ie r , h v a d t i l d e t g em e n e B e d s te k u n d e a n v e n d e s “. j\len mere end alt andet bidrog Kongens vennesæle Sind og jævne, folkelige Færd til at styrke Sammenholdet mellem Be­ folkningen og Kongehuset. „Han bød baade den kejserlige og borgerlige Øvrighed tilbords, tog dem til Raads med sig og vilde In tet paalægge eller begære, førend han file sine U ndersaatters Sam tykke“. Og det var paa denne Grundvold af gensidig Forstaaelse, at Frederik den Bdie et Par Aar senere kunde vinde det køben­ havnske Borgerskabs Sam tykke til den store Regeringsforan­ dring. — — Da E fterretningen om at Sverrigs Orlogsfiaade styrede Syd fra mod København, medens Carl Gustav i egen Person var landet paa Sjællands Kyst, hin Søndagefterm iddag den 8. August 1658, naaede den danske Hovedstad, spredte Forfærdelsen sig mellem Befolkningen som Ild i Straa. E fterretningerne var forvirrede, og ofte modsagde de hverandre, men om Kærnen i Sagen var ingen Tvivl mulig. Den lønlige Frygt, der som en Mare i lange Tider havde behersket alle Sind, var bleven til sørgelig Virkelighed. Nu m aatte der handles h u rtig t og resolut. I stor Hast sammen­ kaldtes Regeringens Medlemmer, og to af Rigets Raader, C h r i­ s te n S k e e l og M o g e n s H ø e g , sendtes til Køge, hvor man i Øjeblikkets opskræmte Forvirring allerede indbildte sig at fore­ finde Svenskekongen. Alle følte, at nu gjaldt det enten ydmyg Underkastelse eller en Kamp paa Liv og Død for Danmarks Existens. Det var just ikke udelukkende beh jertet Tale, der førtes i det sammenkaldte Rigsraad. De modløse og umandige Ord, som ogsaa senere Tider har k endt: „Hvad kan det n y tte ? “, lød som Ugle­ skrig ind mellem mandige og stolte Udbrud. Vel sandt — der var god Grund til at ængstes. Vor Hærstyrke var ringe, vore Orlogsskibe var aftaklede og laa indenfor Bommen uden Kanoner ombord. Vore Volde var dels forfaldne, dels endnu under Arbejde, vore Brystværn saa lave, at deres Nytte i en al­ vorlig Nærkamp næsten m aatte kaldes illusorisk, og Gravene laa delvis uden Vand. Størst Bekymring vakte dog det stadig tilbagevendende Spørgs- m aal: Hvorfra skal vi i Himlens Navn skaffe Brød til de mange Munde, naar Svensken afspærrer Sundet og belejrer os fra Land­ siden med sin overlegne M agt? Kornet stod endnu uhøstet paa Markerne. Det vilde n aturlig­ vis Fjendernes vilde Horder kaste sig over som en Sværm forsultne Græshopper! F ra Island, Færøerne og fra Norge var vore Skibe undervéjs med V interforsyninger af alle Slags. Disse Skibe vilde uhjæ lpeligt falde i Røvernes Hænder! Heldigvis viste denne sidste Frygt sig overdreven. Vi havde en rigelig Forsyning af Korn i Behold, og ved nærmere Under­ søgelse kom man til det beroligende Resultat, at med fornuftig Økonomi vilde København kunne brødføde sin Befolkning et Fjer- dingaar. Til al Lykke var der foruden K lynkepotterne tappre og behjer­ tede danske Mænd, der tiltrods for Ø jeblikkets knugende Alvor, ikke tabte Modet. Og, som vi alt har hørt, var frem for alle Landets Konge Situationen voksen. Og da den første Skræk havde lagt sig, stod man sam let i én fælles Tanke: Skal Danmark falde