S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 1

FØR OG NU

1. JANUAR 1916

Københavns Volde. (Fortsat).

følte, a t man i Kongen havde en værdig Fører med H jertet paa det rette Sted, — og han og hans Folk havde i Farens Stund fundet hinanden. Han viste i Gerningen sit faste Forsæt om a t være mere end Konge af Navn. Han og Dronningen færdedes baade paa Gaderne og paa Voldene mellem det menige Folk. Baade danske Krønike-

En sam tidig Beretning siger følgende om hans Sindsstemning: „Hs. Majestæt m aatte vel rinde Taare paa Kind og kunde ikke for Sorg fremføre sin Tale. De var kun saare Faa af de mange,

der før havde taget stor Gage i Fredens Dage, som nu retirerede sig ind til ham for at lide og staa med ham, saa han havde mest ikkun Borgere og Burser, som lidet eller in tet havde nydt Kronens Indkomster i gode T ider“. Kongens bevingede Ord og hans gode Exempel viste snart deres velsignelsesrige Virkninger. Den første Skræk havde lagt sig, og der faldt en velgørende Ro over de ophidsede Gemytter. Man

skrivere og fremmede Magters Gesandter fortæ ller om, hvorledes Kongen opslog sin Bolig paa Volden og uafladelig var paa Færde deroppe, „om N atten udi sit Telt, 0111 Dagen mellem Soldaterne og A rbejderne“. Han nægtede sig „de for fyrstelige Personer passende Bekvemmeligheder og skaanede sig ikke“. Og en Beret­ ning, der har endnu højere Værdi, taler om, hvorledes han viste sig paa de mest udsatte Steder, saa at det ikke var ualmindeligt, 11