S_FørOgNu_1916_2
2. AARGANG N r . 12
FØR, OG NU
15. JUNI 1916
Udsigt fra Langelinieviadukten gennem Esplanaden til Amaliegade og Amalienborg 1899.
L a a iit a f K aadlnisbiblioteket,
Der var saa lidt forbunden nogensomhelst politisk Hensigt med 1 Kejserens Besøg, at det snarest var dikteret af Ønsket om at ud hvile fra Regeringens Pligter og Byrder og om at deltage i det Møde af kronede Slægtninge, der neppe nogensinde, hverken før eller senere, var set saa stort og talrigt som i Sommeren 1883 paa Fredensborg Slot. Alligevel kunde det ikke undgaas, at der 1 i Udlandets Bladeknyttedes politiske Gisninger til dette store; Fyrstemøde, derfor osDanske udelukkende stod som en lykkelig Familiesammenkomst. Det var den 30. August 1883, at „Derjava“, med K ejserparret
belyste den pragtfulde Scene, da Majestæterne og de Nygifte kørte ud til deres respektive Landslotte — B e r n s t o r f f og C h a r l o t t e n l u n d — under Mængdens fornyede jublende Velkomst hilsner. — Vi vil dernæst ledsage det Billede, der gengiver K e j s e r A le x a n d e r d e n 3 d ie s Ankomst til Toldboden i Følgeskab med K e j s e r i n d e D a g m a r for første Gang efter at de havde besteget Tronen, med et Par Ord. Siden P e t e r d e n S t o r e i Juni 1716 som Danmarks Forbunds
ombord, ankrede op paa Kø benhavns Rhed. En Del af den danske Kongefamilies Medlemmer var sejlet det russiske Skib imøde og gik nu sammen med Kejserparret iland paa Toldboden, hvor Kongefamiliens øvrige Med lemmer var mødt frem, og; hvor en glimrende Forsam ling af Landets højeste mili tære og civile Myndigheden havde indfundet sig. Efterat Overpræsidenten] paa Byens Vegne havde budt Kejserparret et hjerteligt; Velkommen, der efterfulgtes af de umaadelige Menneske massers Hurraraab, kørte] Kongefamilien med sine man ge fyrstelige Gæster i en, straalende Cortège gennem den flagsmykkede By ud til Nordbanegaarden, hvorfra et
fælle gæstede København, havde ingen russisk Kejser sat Foden paa vor Hovedstads Grund. Rigernes og Fyrsternes ind byrdes Stilling var i hine fjerne Tider en anden end nu. Det skandinaviske Norden spillede desuden i Begyndel sen af det 18de Aarhundrede en ganske anderledes frem ragende Rolle end i Slutnin gen af det 19de. Og me dens Danmark i Tidernes Løb havde tab t stærkt baade i Anseelse og Omfang, var Rus land voxet frem til Verdens største Rige. Men det bør fremhæves, at Danmark i de sidste Menneskealdre kun havde havt Aarsag til i det russiske Kejserhus, ligesom i det store russiske Samfund, at se venligsindede Magter.
Oefion-Springvandet.
Heller ikke bør det glemmes, at under de kritiske Forhold i 1848 var det Ruslands Kejser, hvis bydende Ord satte en Grænse for Fjendens Fremrykning paa den jyske Halvø. Siden den Tid havde det Familieskab, der i henved en Snes Aar havde forbundet Huset R o m a n o w med det danske Dynasti, yderligere styrket den Følelse af Venskab og Velvilje, der knyt tede de to Nationer sammen. Naar Alexander den 3die nu for første Gang som kronet Kejser ønskede, sammen med sin Hustru, at gense det Land og de Egne, hvorfra han i sin Tid havde hjemført den danske Prinsesse som sin Brud, var det kun et naturligt Udtryk for den indbyrdes For- staaelse og hjertelige Sympathi, der forbandt de to Fyrsteslægter.
Extratog førte dem til Fredensborg, der i de følgende Uger nød Æren af at være Midtpunktet for den europæiske Presses levende ; Nysgerrighed, Endelig bringer vi et Billede, der fremstiller Kejser Nikolaj] den 2dens Afsked med København, den 20de Septbr. .1896, pal Toldboden, da han afsluttede sit første Besøg i Danmark, efterat han ved Alexander den 3dies Død havde besteget den russiske Trone. Vi tog dengang et Fotografi af Situationen, et ganske lifle snap-shot, som vi har ladet reproducere i Wien hos det verdens berømte Firma A n g e r e r & G o s c h l, der lier har frembragt et virkeligt Mesterstykke af fotografisk Forstørrelse.
Made with FlippingBook