S_FørOgNu_1916_2

1. JUNI 1916

FØN 0 0 NU

2. AARGANG N r . li

det Bl a a P a k h u s , der sorterede under det grønlandske Han­ delsselskab, der dog kort efter flyttede sin Virksomhed til Chri­ stianshavn paa den Plads, hvor det endnu den Dag idag har hjemme. Under alle disse Omskiftelser og Forandringer beholdt Toldbod- Vinhus uanfæ gtet sin Plads, og dets Saga var først ude langt ind i det 19de Aarhundrede. Det er en Selvfølge, a t Aarene 1801 og 1807 bragte en læn­ gere Stagnation i Havnens og Toldbodens Virksomhed, og de sør­ gelige Forhold varede ved til lienimod 1840, et Tidspunkt, der betegner en Fremgang, der stadig har væ ret stigende, og som fra sin Begyndelse vel nok maa siges a t skyldes den forøgede Skibs­ fart, som D a m p s k ib e n e bragte. Det var en Begivenhed af Rang, da Rygtet bredte sig om, a t det første Dampskib, C ale- d o n ia , var under Opsejling, kommende fra England, hvor det var bygget. Den 21. Maj 1819 var Toldboden sort af Mennesker, der nysgerrigt stirrede ud paa det m irakuløse Syn af et Skib, der bevægede sig gennem V andet uden Sejl, og som udspyede store Røgsøjler fra det lange Skorstensrør og piskede Bølgerne til Skum med sine Hjul.

Ligeledes er det interessant at bemærke, at Syd for Toldbod- Vinhusets Have laa alle de nyopfyldte Grunde, der først fik Form ved Amalienborg Kvarterets Anlæg. Af disse Grunde forbeholdt Kongen sig den Del, hvorpaa Frederiks Hospital opfortes og end­ videre den rummelige T rekant herfra og ud til Toldbodvejen. Dette sidste Areal skænkede Frederik den 5te i 1752 til Univer­ site tet til Anlæg af en botanisk Have, bedre og navnlig større end den, man tidligere havde havt bag „Studiegaarden ud mod Skidenstræ det“. P aa Grunden opførtes Bygninger med Forelæs­ ningssal, Bibliothek, Bolig for „U rtegaardsm anden“ osv., — Byg­ ninger, der senere blev Toldbodens, og af hvilke den sidste først blev jævnet med Jorden i 1890. Den Toldkammerbygning, Christian den 4de havde opført, var i Slutningen af det 17de Aarhundrede bleven udvidet, men for­ faldt efterhaanden stæ rkt, og da den om trent fyldte 100 Aar, blev den nedrevet, og paa samme Plads lod Christian den 6te opføre en ny og større, der af Samtiden blev b etragtet som en Seværdighed, hvad den neppe vilde være for et Nutidsøje. Den var, saa a t sige, den eneste Bygning, hvoraf „Toldboden“ bestod, naar undtages, a t der paa den nuværende nordre Toldbodplads,

Udsigt over Toldboden 1804 til O-’ogsværftet.

fecit Eckersberg.

Overlæge H alks Samling;

H ilst af et tusindstemm igt Jubelraab kastede det mærkværdige Fartøj Anker, og man flokkedes omkring det for rigtig at tage det i Øjesyn. Det var købt af Grosserer L. N. H v id t og et Par andre Handelsherrer og foreløbig bestem t til a t gøre Farten mel­ lem København og Kiel. Dets Størrelse var dog just ikke impo­ nerende, dets Skrog var højt og bredt og laa højt paa Vandet, og dets Maskine var kun paa 30 Hestes Kraft. Men — som Paludan-M iiller siger — hvad har Magt i Livet som det første. Det første Dampskib! Er det saa underligt, at det i lang Tid hørte til Københavnernes Hovedforlystelser, navnlig paa Søn­ dagene, at se Dampskibet komme og gaa? Naar „Caledonia“s ankommende fremmede Passagerer i Jolle1 var sat i Land ved Slæbestedet, faldt deres Blik først paa de lave, baraklignende Bygninger med Vagten, hvor de vær’sgod havde at melde sig, og naar de kom udenfor Toldboden, havde de paa venstre Haand foruden Toldbod-Vinhus en Række falde­ færdige Træboder, der strak te sig til H jørnet af Amaliegade nie Udsalg af Proviant og alle Slags Fornødenheder for Søfolk. La. os haabe, at de ligesom Københavnerne har væ ret n ø js o m m e i deres Fordringer! I 1833, da der — om end kun saare sm aat — paany var be gyndt at komme Liv i Københavns Handel og dermed ogsaa paj1 Toldbodens Enemærker, blev der foretaget store Arbejder pa< Toldbodpladsen og Toldkammerbygningen. Ved denne Lejlighec blev der i Toldbodbygningen ud mod Toldbodplads opsat et 1 og derover Frederik den 6tes N avnetræk i Gavlen, hvis Ldseen sikkért ‘endnu er levende i Mangfoldiges Erindring, idet der

om trent hvor Havnevæsenets Bygning nu ligger, fandtes nogle ret prim itive Vagtbarakker. I Slutningen af det 18de Aarhundrede blev altsaa de Udvidel­ ser foretagne, som Tidens Krav nødvendiggjorde. En glimrende Handelsperiode var i Anmarsch. Gennem en Række af Aar havde Fremgangen i Trafiken og Handelens Udvikling væ ret i stadig Stigning, og der var nu en følelig Mangel paa Pakhuse og Op­ lagsplads baade i Havnen og paa Toldboden. I S tr u e n s e e havde Handel og Skibsfart en udmæ rket forstaaende og fremsynet Støtte, og i 1769 fremkom et Forslag om at indrette en rummelig P ak ­ husplads paa det Areal, hvor nu Kieler-, Vestindisk-, Gule- og Blaa. Pakhus ligger. Der skulde anbringes en Toldvagt, men iøvrigt skulde hele den indhegnede Plads være fri for Toldkon­ trol og Toldopsyn — altsaa en Art Frihavn. Men saa strandede Planen paa forskellige Skær. Vejen var im idlertid hermed an­ vist, og kort efter tog baade Regering og store Købmænd Sagen i deres Haand, og man opførte da — under Professor H a rs- d o r f f — først den Bygning, der nu kendes under Navn af K ie ­ le r P a k h u s , derpaa blev den forrige botaniske Have udlagt til Oplagspladser, med Undtagelse dog af et Areal ud mod Amalie- gade, hvor nu Toldkammerbygningen med dens Læsseramper fin­ des, og hvor man indrettede en Ridebane for det Kgl. Artilleri- Corps, ligesom et Areal Syd for Ridebanen overdroges til det vestindiske Handelskompagni til Brug. Omtrent sam tidig med Kieler- og Vestindisk Pakhus opførtes inden Aarhundredets Udgang det ene store Pakhus efter det andet, Bygninger, som findes endnu, — først det G ule, dernæst

1 2 6