S_FørOgNu_1916_2
2. AARGANG N r . 10
FØR OG NU
15. MAJ 1916
teresse for det? Fremvækst, have ! Vi stillet som Betingelse for Modtagelsen af Kronen, at de joniske Øer forenes med det græ ske Kongerige. Det er Os en Glæde at kunne udtale den sikre Forventning, at denne Forening- vil finde Sted i en nær Fremtid, og Vi have villet, a t den unge Konge, naar han første Gang S modtages af &it Folk, skal kunne ' hilses som den, der medbringer Opfyldelsen af dette saa vel be grundede og saa længe nærede B Ønske. Det er Vort Haab, at l det vil lykkes ham, ved det græ ske Folks hengivne Medvirkning, at udvikle Landets rige H jæ lpe kilder og at føre det en skøn og r lykkelig Frem tid imøde. D ette Ønske deles af alle dem, hos hvem Grækenlands store Fortid og dets heltemodige Kamp fol dets Uafhængighed lever i ufor- t glemmelig Erindring. Og naar { den unge Konge forlader sit Fædreland for at drage til sit nye Hjem, vil dette Ønske højt I lyde og trofast følge fra Dan- marks Konge og Folk“. Under højtidsfuld Taushed ind bød Kongen, efter at have slu t tet sin Tale, Prinsen til a t træde op paa Tronens andet Trin og henvendte derpaa følgende Ord til den unge Fyrste, Ord, der hurtigt Høj Landene rundt, og som paany viste, hvor mæ rk værdig sikkert og stemningsfuldt Frederik den 7de ved solenne Lejligheder forstod at ramme Sømmet paa Hovedet i sin Tale. Med høj og stæ rk t bevæget Stemme sagde han til sin unge Frænde, der næppe endnu var kommen ud over den sorgløse Drengealder, de bekendte Ord: „Jeg vil endnu give Dig, for
jeg taler, naar jeg siger, at deri bestaar en Konges sande Lykke. Hold fast paa Dit Lands Forfat ning, stræb stedse at skaffe den Anerkendelse og sørg for, at den bliver overholdt. Naar Du gør Dig dette til Regel, vil det gaa Dig og Dit Land vel.“ Ved Ordensmarskallen, Vice adm iral M o u r ie r , lod Kong F re derik sig derefter overrække Ele fantordenens Insignier, hvorpaa han rejste sig, traadte et Skridt nærmere hen mod Prinsen og til talte ham med disse Ord: „Forinden jeg hæver Dig til det høje Trin, Du snart skal indtage, vil jeg, medens Du end nu er Prins af Danmark, ved Tronens Fod give Dig et synligt Tegn paa Din Konges Naade, idet jeg udnævner Dig til Rid der af Elefanten.“ Derpaa dekorerede Kongen Prins Vilhelm med E lefantorde nens Baand og Stjerne og drog ham derefter op til sig paa Tronens øverste Trin, hvor han omfavnede ham og kyssede ham tre Gange og med en Stemme, der skælvede af dyb Bevægelse, sluttelig henvendte disse Ord til ham: „Modtag Din gamle Konges Velsignelse! Gud være med Dig paa Din Fremtids Vej!“ — E fter den højtidelige Audiens paa Christiansborg Slot stededes den græske Deputation til Au diens hos Kong Georg den 1ste i det gule Palæ i Amaliegade. Ved denne Lejlighed holdt Ad m iral Kanaris følgende Tale: „Sire! Lovet være Gud, hvem det har behaget at skænke mig i min høje Alder den Naade at hilse Deres Majestæt som Konge og at frembære, i Forening med
Prins Wilhelm som dansk Søkadet 1862.
mine hæderlige Kolleger, Grækenlands Lykønskninger. Som Re præ sentanter for hele den Helleniske Stamme betragter vi denne Dag som den skønneste i vort Liv, fordi vi kommer for at be
inden Du forlader dette Sted, et hjerteligt og velment Raad. Lad det stedse være Din Stræben at vinde og bevare Dit Folks Kærlighed. Jeg vil ikke rose mig dermed, men det er af Erfaring
H. M. Kong Georgs Afrejse fra Københavns Toldbod den 17. September 1863. 111
Made with FlippingBook