S_FørOgNu_1916_2

1. MAJ 1916

FØR OG NU

2. AARGANG N r . 9

2. AARGANG N r . 9

FØR OG NU

1 MAJ 1916

ogsaa kunde ønske at sikre sig en endnu større ved a t drage en yderligere Trafik til vore Farvande ved Anlæggelsen af en Fri­ havn ved vor Hovedstad, hvis Beliggenhed ved dybt Vand — en Omstændighed, der selvfølgelig vilde gøre Anlæget mindre be­ kosteligt — var saa gunstig som faa andre Byers. I Marts 1888 blev der ved Loven om Anlæg af et Frilager ved Toldboden bevilget et Beløb til Undersøgelse og Planer an- gaaende T ilvejebringelsen af et Frihavnsanlæg, og allerede i den paafølgende Maaned nedsattes en Kommission, der skulde afgive Betænkning om i hvilket Omfang en Frihavn for Handels- og Industrivirksomhed kunde anlægges paa den mest hensigtsmæssige Maade. Man skulde neppe tro det muligt — men Frihavnsprojektet mødte baade aaben Modstand fra enkelte Sider og visse hemme­ lige H indringer fra andre. Tanken var for stor for vore smaa

Nu er vore Kanalers Saga for saa vidt ude, som deres Betyd­ ning for Trafiken og deres Befaring a f Smaaskibe og Baade jo er betydelig forringet. Men vi holder dem til Gengæld maaske i endnu højere Ære end vore Forfædre. De gemmer saa mange smukke Minder om vor gamle By, og med det friske, rindende Vand, som de under vore forbedrede Kloak- og Strømforhold fører gennem lange Strækninger af vore Gader, bibringer de dem et Liv og en Skønhed, som vi for ingen Pris vilde undvære. Og denne Skønhed fra Fortiden ser det heldigvis ud til, at vi maa faa Lov at beholde. Tidligere anførte man som Undskyldning for Udfyldning og T ilkastning af vore K analer den re t plausible Grund, a t K loaktilløbene forurenede Vandet. Den Grund kan ial- fald ikke benyttes nu. Har man, som nævnt, i sin Tid b etrag tet selve Havnen som den største af Kanalerne, kunde man med større Ret gøre det

med en G rundkapital af 4 Mill. Kroner, overdraget D riften i 80 Aar. Frihavnsterrænet kom, som bestemt, til at indtage Vandarealet fra K astellet til K alkbrænderiet. Inderst ved K astellet anlagdes det 29 Fod dybe Østbassin og det 26 Fod dybe Vestbassin, adskilte ved en Midtermole af 1000 Fods Længde. Det næste Bassin mod Nord er Mellembassinet, 24 Fod dybt, og mellem de nævnte Bassiner ligger, bekvemt for Besejlingen, to Fæ rgelejer til Brug for Dampfærgeforbindelsen med Sverrig. Længere mod Nord ligger den 24 Fod dybe „Nordhavn“. Frihavnsanlæget i sin Helhed om fatter et Landareal paa 66 Tdr. Land (deraf indgaar de 8 i Dampfærgelejet) og et Vandareal paa 44 Tdr. Land. Det frembyder en sam let Strækning paa om­ tren t 12,000 Fods Længde af Kajmure og Bolværker.

Hensyn til Varernes Behandling og Losningens og Ladningens Hurtighed, som Nutidens Teknik overhovedet tillod det. Der opførtes kæmpemæssige Pakhuse med fornødent Tilbehør af Elevatorer, K raner og alle mulige Slags Maskiner, der kunde tjene til Arbejdets Lettelse og Fremskyndelse. Man anlagde et stort E lektricitetsvæ rk paa Grunden, og Køben­ havns Frihavn fik Æ ren af at være det første Havneanlæg, hvor al Belysning og D rivkraft fremstilledes ved E lektricitet. Af de mange betydelige Bygningskomplekser er sikkert det af D a h le r u p opførte kombinerede Silo- og Loftspakhus det mest impo­ nerende. Det er beregnet til Kornmagasin, og ved Hjælp af Eleva­ torer kan Kornet her løftes over 116 Fod op, og der kan pr. Time transporteres ikke mindre end 600 Tdr. Korn. Der forefindes sæ r­ lige Maskiner til at rense Kornet for Støv, naar det styrtes ned, og Maskiner, der, under Kornets Transport, kan vise dets nøj-

i

/2Stk elvA ir /Crccj7f^- « 23OO/Cg

JTa js t r æJznx7L^ QJ6} OM

OJM

o s T B

A

liide/ivs^

Sfabsel,evah, ' eZelfy. .

"<*n*r2500j

MELLEM DASSIN JL 7 ,ö M

rauer

S

ÜOJTüd.

6

7

. . . _ .. :„t,i‘de Udvidelse. Kort over Frihavnen, inKi

agtige Vægt. Igennem saakaldte Laderør fyldes Skibene i Hast med det nødvendige Kvantum Korn, og Udlosningen af de største Skibe kan ved Hjælp af Elevator og Transportbaand udføres paa mindre end et Døgn. Ved Mellembassinets nordlige Kai findes det danske Kulkom­ pagnis mægtige Anlæg til Losning og Opbevaring af Kul, dets Lagerskure, dets Kul-Siloer og Kontorer. Endnu vil vi kun notere, at foruden de mangfoldige Pakhuse og E lektricitetsvæ rker har Frihavnsselskabet sin egen Kontorbyg­ ning, Pakhuskontor, Restauration og Centralvarmeanlæg, og at der til Dampfærgeanlæget er opført den nødvendige Stationsbygning, og hvad dertil kræves. Den Omstændighed, at Frihavnen er „Toldudland“, har naturlig­ vis bevirket, at Industrianlæg af den mest forskellige Art er ble­ ven sat i Virksomhed paa dens Terræn, — Chokoladefabrikker, Fabrikker til Forfærdigelse af Maskiner, Cykler, Likører, for blot at nævne nogle enkelte, ligesom der forefindes Kaffebrænderier, Snedkerier og Bødkerværksteder osv. Takket være dens Dybde formaar Københavns Frihavn at byde

Havneindløbet beskyttes af en Række Bølgebrydere, og Frihav­ nen omgives af et dobbet Jerngitter (8 å 9 Fod i Højden) med en saakaldt „Patrouillegang“ i Midten, og ved de forskellige Udgange har man til Brug for Toldvæsnet opført Vagthuse og ved den søndre Udgang tillige en større Toldbygning. Imod Vest grænser Frihavnsanlæget til Kystbanens Spor, og den 3000 Fod lange Østmole er paa langs delt med et Fletvæ rksgitter (9 Fod højt), der danner Skillelinien mellem Frihavnen og „Pro­ menaden“, der delvis er hævet indtil 17 Fodover Omgivelserne ovenpaa et 800 Fod langt Skur. Udenfor Promenaden og langs denne ligger den saakaldte „Ind- landskai“. Og endelig bør det nævnes, at man ved Østmolens sydlige Ende har anlagt en 32 Fod bred Pramkanal, for at lette Pram trafiken med den gamle Havn. Det kan siges med Sandhed, at der ved Frihavnens Anlæggelse hverken blev sparet paa Penge eller Anstrengelser. For at kunne møde en mulig frem tidig Konkurrence med fornøden Ro og Sik­ kerhed, gjaldt det om at byde Søfartensaa gode Forhold med

nutildags. Thi vor Hovedhavn, den store og dybe og paa mange Maader forbedrede Havn fra Toldbodbommen til Langebro, som trods stadige Opfyldninger i Tidernes Løb endnu har et Vandareal af over 4l/s Mill. Kvadratfod, er i V irkeligheden nu kun for en „Inderhavn“ at regne, idet der i det sidste halve Aarlmndrede er vokset endnu mere rummelige Havne op baade paa dens nordlige og sydlige Grænser, — navnlig jo mod Nord, hvor nu Frihavnen breder sig i sin Vælde. Tanken om Etableringen af en Frihavn var af gammel Datum. Under Forhandlingerne i sin Tid om Frilagerspørgsmaalet havde den flere Gange væ ret fremme. Det vægtigste Stød til Sagens R ealisation gav dog Paabegyndelsen af Nord-Østersøkanalens Gennemskæring, Kejser W ilhelm-Kanalen, i 1888. Ganske vist havde man som sagt — ikke m indst i Anledning af vor økonomiske Nedgang — længe følt, hvor nødvendigt det var a t skaffe vort Land nye Indtægtskilder. Men Anlæggelsen af Forbindelsesvejen mellem Nordsøen og Østersøen blev dog den kraftige Mindelse om, at nu var der ingen Tid at spilde, saa- fre irt man ikke blot vilde beholde den Handel, man havde, men

danske Lilleputforhold, mente man. Vi Danske er tillige skeptisk anlagte. Man rystede tvivlende paa de kloge Hoveder. Og i Krogene hviskedes der mange onde Spaadomme. Desuden var der i Københavns Købmandsstand nogen Tvivl om, hvorvidt det nu ogsaa vilde være form aalstjenligt at lægge den paatæ nkte Frihavn saa langt fra Byens Centrum. Im idlertid — Kommissionen vaklede ikke. Den tilraadede med Enstemmighed at etablere Frihavnen paa Strækningen fra Ka­ stelspynten til de af Havnevæsenet foretagne Opfyldninger ved Kalkbrænderierne. Derpaa indbød Regeringen til en Skitsekonkurrence, og paa Grundlag af de præmiebelønnede P rojekter blev det overdraget H avnekaptajnen og Statsbanernes Overingeniør a t udarbejde Pla­ nerne. Og efter indgaaende Forhandlinger i Rigsdagen, hvorunder der foretoges enkelte Æ ndringer i de indgivne Udkast, forelaa endelig ved Foraarstid 1891 „Loven om Anlæg af en Frihavn ved København sam t om Nedsættelse af Havneafgiften til Køben­ havns Havn.“ Paa nærmere specificerede Y ilkaar fik derpaa et Aktieselskab,

1 0 4