S_FørOgNu_1916_2

den saakaldte Herkulesloge, der kom til a t staa paa den samme Plads, hvor den gamle Erem itage tidligere havde ligget. Men herved standser ogsaa ethvert Forbedringsforsøg. Hensyns­ løsheden afløser efterhaanden Ligegyldigheden, og endelig i Aaret 1787 bryder Ødelæggelsen i hele sin Vederstyggelighed ind over dette storartede Minde fra Christian IV’s Tid. De æstetiske og historiske Hensyn kastes fuldstændig overbord, og Slottets Omgivelser, baade nære og fjerne, mishandles og beskæres paa enhver Maade og i enhver Retning. Der er ikke længer, som i tidligere Perioder, Tale om Foran­ staltninger, der, hvor fordømmelige de end forøvrigt kunde være, dog stod i en vis Forbindelse med Slottets datidige Benyttelse, eller om Moderniseringen i Overensstemmelse med Tidens forandrede Smag; nej, Planen gik ud paa en total Forstyrrelse af Havens Grændser og Udseende og den Skaanselløshed, hvormed den blev iværksat, stod ikke tilbage for den ubegribelige Hensynsløshed, hvormed den var fattet.

og udviste et Stykke Jord til Gaardspiads for M arketenderiet, lige um iddelbart op til Slottet. At Haven i denne lange uheldige Pe­ riode har modtaget sit smukke Hegn mod Kronprinsessegade og under Lindegaards Ledelse er bleven omdannet fra et fransk til et virkeligt smukt engelsk Anlæg bliver naturligvis Forbedringer af forsvindende Betydning ligeoverfor en saa lang Række af sør­ gelige Kjendsgjerninger som de nys anførte. Hvorledes man fra først af har kunnet fatte og gjennemfore en Plan, der gik ud paa saa colosale Misgreb, og hvorledes man senere, og navnlig i en Tidsperiode, der ligger vor egen saa nær, har kunnet fortsæ tte med disse, ere Spørgsmaal, med Hensyn til hvis Enkeltheder vi naturligvis ikke har kunnet indlade os paa nogen Besvarelse. Det vilde blive baade for vidtløftigt og uin­ teressant. Man behøver ogsaa blot at kaste et flygtigt Blik til­ bage paa Tidsaanden i Slutningen af forrige Aarhundrede, og i Forbindelse hermed at tage i Betragtning, at Regjeringen den­ gang og i 50 Aar derefter, næsten udelukkende gik op i m ilitaire

Resten af R osenborg Bastion med O bservatoriet. Stien, som løber langs Stakittet om kring den nyaniagte Botaniske Have, var Forbindelsen, som etableredes im eliem Sølvgade og Ø sterfarim agsgade indtil „Sølvgade Dæm ningen“ var fuldført (i Slutningen af 1870erne).

Hele den østre og nordre Mur omkring Slottet blev nedrevet, Graven til disse Sider udfyldt, og Hængebroen borttaget. Det kostbare Laurierhuus blev ryddet for at indrettes til Livgardeca- serne, paa samme Tid som det tilstødende Domestikhuus blev tag et i Brug til Marketenderi. Det pragtfulde Blomsterparterre vesten for Slottet, det smuk­ keste P arti i hele Haven, og den eneste Plet, hvor Slottets Hoved­ facade kunde præsentere sig for Beskueren, blev adskilt fra den øvrige Del af Ha.ven ved et Plankeværk, og overleveret Garden til Øvelses- og Paradeplads. Størstedelen af den øvrige Strækning mod Gothersgade anvendtes til Opførelsen af et fuldstændigt ar- chitektonisk Uhyre, det saakaldte Dronningens Exercerhuus, der endnu staar paa sin Plads som et affældigt Vidne om Tidens Vansmag. Noget længere hen, i Begyndelsen af dette Aarhun- drede, bortskar man endelig et stort Stykke af Havens søndre Ende til den nuværende Grændse mod Kronprinsessegade, og op­ byggede det hyggelige Sprøjtehuus, der ligger i Havens sydvest­ lige Hjørne mod Gothersgade. Endnu i Aaret 1881 blev den øvrige Strækning mellem dette og Exercerhuset udfyldt med Bygninger til Rosenborg Brøndan­ stalt, ja selv under Christian VIII fortsatte man i denne Retning,

Interesser og Anskuelser, som desværre ogsaa gjorde sig gjældende med Hensyn til Bestyrelsen af Rosenborg Slot, for alene fra disse ugunstige Forhold at kunne slutte sig til dens Indflydelse paa Gjennemførelsen af det hele Forstyrrelsesværk. Navnlig tillægge vi den sidst berørte Omstændighed en ganske overordentlig Vægt. Havde Slottet nemlig i denne lange Periode, ved Siden af sin m ilitaire Commandant, — en Post, der efter gammel Skik opret­ holdtes af Hensyn til Regaliernes Sikkerhed — havt en sagkyndig og konstforstandig civil Bestyrelse, som i Forening med Hærens Inspecteur kunde have dannet et naturligt og k raftig t Værn mod uberettigede reformatoriske Overgreb, saa vilde sandsynligvis meget af hvad der er sket, være bleven forhindret. Heldigvis er man nu, om end meget seent, kommet ind paa den rette Vej i denne Retning. Man har endelig ivæ rksat en Forholdsregel, der burde have været tag et for længe siden, og allerede fra den Tid, da Slottet gik over fra at være kongelig Residents til at blive Opbevarings­ stedet for historiske Konstskatte; — man har ifjor, ved den sidste Commandants Død, overdraget det nærmeste og umiddelbare T il­ syn til en dygtig civil Bestyrelse og vi knytte til denne Omstæn­ dighed og til vor nuværende Konges (Fr. VII) særdeles Interesse

7