S_FørOgNu_1916_2

1. JANUAR 1916

FØR OG NU

2. AARGANG N r . 1

borg, affødte Nødvendighed, og de stigende Fordringer til Bequem- melighed, at disse lidt efter lidt kom til. Allerede Frederik III begyndte at bringe Forstyrrelse ind i dette smukke Værk af hans Forgænger, ved for Enden af Laurierhuset, mod Volden, a t lade opføre et Domestikhus og et P ar andre smaa Huse i den nord­ østlige Ende af Haven til Stald og Vognremise. 1672 byggedes den. murede Port, der danner Hovedindgangen mod Volden, og, sandsynligvis sam tidig dermed den dertil stødende Commandant- bolig, der allerede findes hos Resenius 1674. I Aaret 1688 kom Gartnerboligen til, og under Frederik IV’s Regjering fyldtes hele den øvrige Strækning ned mod Sølvgaden og et godt Stykke ind i denne, med forskjellige Bygninger, saa- som Vaskerhuus, Stalde, Vognskure o. s. v. Et Kjøkkenhus op­ førtes i Slotsgaarden og Endefløje tilbyggedes Vagtstuen. Inde i Havens østlige Del byggedes et Orangerihus, og, om trent paa den Plads, hvor det nuværende Sprøjtehus staar i Gothersgade, men noget hengere inde i Haven, en Bolig til O rangerigartneren. At

af Kavalleergangen. Dog var det egentlig først under Christian VI, der synes a t have næ ret Forkærlighed for Rosenborg Have, at denne nød en fortrinsvis omhyggelig Behandling, og den naaede derfor ogsaa under hans Beskyttelse en Fuldendthed og P ragt i Anlæg og Udstyrelse, som ingensinde før eller senere, og som fuldkomment kunde maale sig med det Bedste af, hvad den Tids luxuriøse Havekunst formaaede at fremvise. Omstaaende Prospect (se Side 251) vil kunne give Læseren en Ide om Smagen og For­ dringerne i denne Retning. Høje og solide Mure afløste desuden det gamle Plankevæ rk mod Sølvgaden og Gothersgaden, og Laurierhuset modtog en ny Facade mod Volden. Foranstaltninger ved hvis Ivæ rksæ ttelse der utvivl­ somt var opnaaet virkelige Forbedringer og Forskønnelser, som uden at gjøre Brud paa Traditionen, tvæ rtimod bidroge til Beva­ relsen af det Overleverede, hvad man desværre ikke kan sige om den tidligere om talte Nedbrydelse af Hovedtrappen ved det mid­ terste østre T aarn og Henlæggelsen af Hovedindgangen til tæ t

Den nyanlagte Boulevard ud for R osenborg Slot efter at Volden i 1871 var sløjfet; man ser den nyanlagte Botaniske Have og i Baggrunden det i 1863 op­ førte K omm unehospital.

sønden for det nordre Taarn, hvilket ogsaa skete under denne Konge. Det er im idlertid muligt, at det var en praktisk Foran­ dring, og det var under alle Omstændigheder den sidste ved selve S lottet (naar undtages den senere uheldige Modernisering af Vin­ duerne, thi efter Christian VI’s Død blev Rosenborg aldeles forladt af Hoffet og har ingensinde senere væ ret beboet. Den nærmeste V irkning heraf var naturligvis, a t Størstedelen af de nu overflødige Udbygninger efterhaanden forfaldt, og at man af den Grund heldigvis blev nødt til a t nedrive nogle, navn­ lig de mod Sølvgaden, og at indrette de øvrige mod Volden til Brug for Gartneren. Det gamle Vaskerhuus blev derimod staaende i hele sin ynkelige Skikkelse, og staar endnu den Dag i Dag, bortforpagtet for Statens Regning. Haven, det nys saa pragtfulde og feterede Anlæg, forfaldt des­ værre ogsaa. Forsmaaet af et elegant og luxuriøst Hof blev den ram t af samme sørgelige Skæbne som alt hvad der gaar af Mode; den tilsidesattes og forsømtes, indtil den under Struenses Regi­ mente, 1770, for dog at stifte nogen Glæde og Nytte, blev ind­ re tte t til offentlig Have og aabnet for Publikum; ja den modtog endogsaa, endnu i Aaret 1773, en virkelig Forskjønnelse ved den af Harsdorff opbyggede Pavillon for Enden af Kavelleergangen,

alle disse forskjellige Byggeforetagender maa henføres til denne Periode kan, selv hvor ingen bestem te Aarstal ere os overleverede, med Sikkerhed sees deraf, at de alle findes paa Afbildningen af Slottets Omgivelser i „den danske Vitruvius 1746“ —• Frederik IV foretog desuden ogsaa nogle Forandringer ved selve Slottet og dets Indre, tildeels ledet af den samme Bevæggrund, der havde fremkaldt de nys paapegede Foranstaltninger nemlig Beqvemme- lighedshensynet. Han lod saaledes Riddersalen betrække med Tape­ ter, vævede i Ivjøge af Brødrene von der Eichen, og Loftet pryde med Gibsarbejder. Kongens og Dronningens Gemakker i Stuen bleve paa Grund af Hoffets stadigere Ophold paa Slottet, forsynede med Bræddegulv i Stedet for de tidligere benyttede sorte og hvide Marmorfliser, og paa Slottets vestre Facade opstilledes 12 Buster af Romerske Kejsere, som Kongen havde indkjøbt paa en Rejse i Italien. Slotshaven, der under Frederik III og Christian V tilsidesattes, blev a tte r i denne Periode restitu eret og forskjønnedes blandt andet med 8 af Florentineren J. B aratta i Aaret 1709 udførte Ar­ bejder, nemlig en Samson, der river Gabet op paa Løven, af ca- narisk Marmor, og de mindre Marmorstatuer af Orplieus og Eury- dice, der nu alle findes ved den saakaldte Hercules-Loge, for Enden

6