S_FørOgNu_1916_2

2. AARGANG N r . 9

FØR OG NU

1. MAJ 1916

Imod Udvidelsen i nordlig Retning har man den Indvending at gøre, at man derved opgiver den naturlige Beskyttelse, som Øen Amager kunde frembyde, og man er ydermere ængstelig for at komme til at kollidere med Marinens og Fæstningens vigtige In ­ teresser. Og tillige nærer man Frygt for, at de projekterede Udvidelser mod Nord i paakommende Tilfælde skal udsættes for fjendtlig Molest. Enden paa Historien bliver altsaa den, a t Kommissionen maa erklære sig for Havnens Udvidelse i sydlig Retning. Koncessionen kommer virkelig istand, men som bekendt blev den ikke udnyttet. Man forsøger at føre Forslaget igennem i forskellige ændrede Skikkelser, — men det bliver ikke til noget. Alligevel har de D røftelser og Betænkninger, hvortil Konces­ sionen nødvendigvis har givet Anledning, gjort deres store Nytte. Befolkningen i sin Helhed har faaet Øjnene op for den paatræ n­ gende Nødvendighed af, at Havneforholdene enten paa den ene eller den anden Maade forbedres, og ved Foraarstid 1862 opfor­ drer da Indenrigsm inisteriet H avneraadet til at forelægge en Plan, der skulde vise, hvilke Arbejder der burde foretages for at bringe Havnen i en Tilstand, der tilfredsstiller Tidens Krav, og allerede inden Aaret løber ud, indsender H avnekaptajn G a rd e

F rihavnen . D et kunde som Indledning til en Redegørelse for Frihavns- terræ n et i København være fristende at give et sam let Over­ blik over de gradvise Havneudvidelser og Forandringer baade paa Inderrheden og Yderrheden, som de nulevende Københavnere efterhaanden har væ ret Vidne til, men vi tør ialfald ikke i denne Forbindelse give efter for Fristelsen. Vi maa indskrænke os til i store Rids at tegne den Udvikling, der omsider førte til F ri­ havnens Anlæggelse. N aar man kaster et Blik paa et Kort over H avneterrænet ved København omkring A aret 1860, vil man med en vis Forun­ dring lægge Mærke til, hvor lidt Havnens ydre Linier havde for­ andret sig i det sidste Hundredaar. Ja ■— Grænsen mod Nord, Toldbodbommen, var endogsaa den samme som Christian den 4de havde sat for over to Hundrede Aar siden. Det var derfor ikke underligt, at Spørgsmaalet om Nødven­ digheden af en betydelig Udvidelse og Forbedring af de køben­ havnske Havneforhold endelig m aatte komme til at staa paa Dagsordenen. Og Spørgsmaalet havde pludselig faaet en p aa­ trængende A ktualitet ved et Andragende, som en entreprenant

Den af Yachtklubben i 1884 opførte Pavillon paa Langelinie.

I et Forslag til Forbedring af Københavns Havneforhold med Teg- | ninger og Overslag af Havnebygmester L ud e r s, og hermed er et mægtigt Skridt fremad betegnet. Et andet vigtigt Skridt foretages i 1879, da Indenrigsm iniste­ riet paany henvender sig til Havneraadet med Paalæg om at ud­ arbejde en ny og sam let Havneplan, der for en længere Frem tid kunde gøre fornøden Fyldest, og som i denne Sammenhæng har særlig Interesse, thi til de Resultater, som H avneraadet og Havne­ forvaltningen i Forening efter denne Opfordring kommer til, hører nemlig Planen om Dannelsen af dybe Bassiner mellem Nordre Kalkbrænderi og Kastellet og Anvendelsen af Fylden til nye Landdannelser, til Oplagspladser og Byggegrunde for Pakhuse og Fabrikker i Nærheden af dybt Vand. Her mærker man „Tampen brænde“ i Retning af Frihavnen, der skulde komme. I Aarene 1882—1889 udføres Uddybninger og Opfyldninger paa Inderrhedens Vestside, og ved K alkbrænderi­ fortet anlægges to store Havnebassiner med henholdsvis 24 og 14 Fods Dybde. Og nu var Tidens Fylde kommen. Den betydningsfuldeste For­ andring ved Nordhavnen iværksættes. Frihavnen anlægges. Der var engang — for længe siden •—• en Tid, da Begrebet „Københavns Havn“ blev sat ganske i Skygge af Begrebet „Ka­ nalerne“, en Tid, da de kongelige Reskripter talte fortrinsvis om vore Kanaler fremfor om vor Havn. Muligt er det dog, at man dengang har regnet selve Havneløbet for en Kanal, der blot var større og bredere end de øvrige.

københavnsk Grosserer havde stilet til Kong Frederik den 7de, hvori han anmoder om Koncession for et Aktieselskab til An­ læggelse af et Havnebassin i Kalvebodstrand og til T ilvejebrin­ gelse af et Skibsløb gennem dette Farvand til Køgebugt. Der nedsættes en Kommission, der kommer til det Resultat, der ikke kan forbause, at det for Københavns kommercielle 1 Frem tid m aatte anses for at være af yderste Vigtighed, at Hav­ nen omkring Hovedstaden faar en Udvidelse, som for en længere Tidsperiode kan sikkre fornøden Plads foi den Aar for Aar mere voksende Trafik. Havnen savner ikke blot tilstrækkelige Anløbssteder, men det , skorter tillige i høj Grad paa den nødvendige Vanddybde. Den er opfyldt af Grunde, og det paastaas, a t der i hele Havnen kun i er et eneste Sted, hvor et større Fregatskib kan finde Dybde nok til at indtage sin fulde Ladning. Følgen af disse overor­ dentlig prim itive Forhold er, at store Skibe maa engagere Lods !' blot for at komme sikkert fra et Sted i Havnen til et andet. Et saa skandaløst Forhold tør ikke vedvare længere. Desuden er Knippelsbro med sit kun 32 Fod brede Skibsløb en ganske util- ' børlig H indring for Forbindelsen mellem Havnens nordlige og sydlige Del. Kommissionen, man har nedsat, drøfter flere Muligheder for at 1 komme ud over alle disse K alam iteter. Og blandt disse Mulig­ heder er der to, som har væsentlig Interesse for os. Skal man foretage den paatrængende nødvendige Udvidelse af Havnen mod 1 Nord eller mod Syd?