S_FørOgNu_1916_2

15. APRIL 1916

FØR OG NU

2. AARGANG N r . 8

Ved Opfyldningen af den nævnte Enceinte fremkom det Plateau, hvorpaa en Yachtpavillon opførtes i idylliske Omgivelser, senere efterfulgt af en ny i større om ju st ikke smukkere Skikkelse (se Billederne i næste Hefte). /Hele denne Revolution ved Indgangen til Langelinie er anskue- liggjort paa vort Billede i næste Hefte, paa hvilket Yachtpavil­ lonen, endnu ikke findes opført, hvorimod K arantænehuset ses at være flyttet. Forskellen paa før og nu illustreres godt, naar man erfarer, hvorledes K arantænelægens Stilling dengang var, og hvorledes den er i vor Tid. Det var saasandt ingen Sinecure a t være Karantænelæge for et halvt Aarliundrede siden, da G. J. Z a c h a r i a e beklædte den ansvarsfulde Post, der ovenikøbet var usselt lønnet. Hans Arbejde var anstrengende og byrdefuldt, og de høje Au­ to riteter gjorde Intet, for at det kunde blive ham lettet. I en elendig Nøddeskal af en Baad, roet af en enkelt Matros, sjeldnere i en lid t større Baad roet af flere, sjeldnest dog i en af Toldbodens lejede Færgebaade, hvilket betegnede den højeste Luxus, hentedes K arantænelægen i al Slags Vejr ud paa Dybet, hvor han havde at visitere de opankrede eller forbisejlende Skibe for af undersøge, hvorvidt de medførte sm ittebæ rende Patienter. Paa Billedet Side 94 ser vi ham i hans Luxusfartøj undervejs til en V isitation. Søen er frem stillet glat som et Spejl, smuk og rolig. Enten har den virkelig væ ret i sit allerelskværdigste Hu­ mør, eller ogsaa har Kunstneren, der dengang var en syttenaars Dreng, endnu ikke følt sig kapabel til at frem stille høj Bølge­ gang. Vist er det ialfald, at Dr. Zachariae som Regel kom driv- vaad hjem fra sine Visitationsudflugter, en enkelt Gang farligt forslaaet ved at glide ned fra en Rebstige, der var anbragt paa Skibets Side, og ad hvilken han m aatte entre ombord. Baaden slingrede i den stæ rke Søgang, han faldt ned paa Toften og for­ vandt aldrig helt det Slag, han fik. Betegnende var det da ogsaa, at naar han en meget sjelden Gang paa Grund af Sygdom m aatte melde Pas, var det næsten umuligt a t skaffe en Stedfortræder. Man betakkede sig for at overtage Bestillingen, og det var altid en yngre Hospitalskandi­ d at som i sidste Øjeblik m aatte devovere sig og da forlangte mere for a t gøre Turen end K arantænelægen selv oppebar. N u har Karantamevæsenet en eller to store Dampere til Dis­ position med Kahyt og al øvrig Komfort ombord. — — — (Fortsættes.) I det næste Nummer — for 1ste Maj — af „Før og Nu“, vil vi uddybe vor Beskrivelse af Langelinie, idet vi i store Træk agter at bringe vore Læsere en Redegørelse for F r ih a v n e n s Tilblivelse og Udvikling sammen med Navnene paa de Mænd, der i Tidens Løi har været knyttet til det epokegørende Anlæg, — der­ næst en Beskrivelse af vor S ø b e fæ s tn in g s forskel­ lig e F o r te r og endelig en nærmere Omtale af Yacht­ k lubb en og Y a c h tp a v illo n e n . — Og i Nummeret for 15de Maj vil vi, før vi forlader Langelinie, fordybe os i de mangfoldige Minder — glade og vemodige — der hos Nutidens Københavner vækkes, naar han skuer ud over Toldboden og Inder-Rheden. De mange Venner af „Før og Nu“, som velvilligs har tilstillet os Billeder til Reproduktion i dette oj næste Hefte, takker vi herved for de mange Bevise: paa den Interesse, de har lagt for Dagen, og bede om deres fortsatte Velvillie. — Vi mangler Fotografier, Tegninger eller Malerier fr G rønn ing en og To ldboden i 1860 og 1 8 7 0 erne særlig har vi forgæves søgt et Billede af Meyer E s p la n a d e -P a v illo n , som laa paa den lille B astio: i Grønningen, hvorfra man havde Udsigt over Rhedei Bed, j

nu, i det Herrens Aar 1916, vovede at bade fra L angelinie! Den lille Havfrue, som ligger paa Stenen, netop dér, hvor Badehuset var rejst, vilde sagtens i Forskrækkelse styrte sig hovedkulds i Bolgerne og forhaabentlig træ kke Synderen med sig i Dybet! Vi vil slaa os ned ogsaa paa denne Bænk for et Øjeblik. Vi ser h erfra over mod T r e k r o n e r , L y n e t t e n og S ix tu s , de to sidste adskilte ved et Sejlløb, hvor Vandstanden rigtignok er saa lav, at man paa mange Steder kan bunde, af hvilken Grund S te­ det blev stæ rkt beny ttet af Ungdommen til Badning fra aaben Baad. Nu er Sejlløbet mellem Lynetten og Sixtus som bekendt lukket. Fra de Steder, hvor før var aabent Vand, høres Hammerslagene fra Refshaleøens mægtige Skibsværfter. Den 20. Juli 1871 fejrede det store Skibsværft- og Maskinværk­ sted-Firma B u r m e i s t e r &W a in sit 25 Aars Jubilæum. Allerede dengang beskæftigede det 6—700 Mennesker og var E jer af mange nye og meget kostbare Maskiner. I M askinvæ rkstedet arbejdede en Dampmaskine paa 48 H. K., paa Skibsbyggeriet en paa 10 H.K., og paa det sidstnævnte Sted fandtes vældige Glødeovne til at op­ hede og bøje Spanter og Plader. Fabriken kunde allerede paa det Tidspunkt paatage sig at udføre Maskiner paa indtil 1200 H.K. og Støbninger til en Vægt af 80,000 Pund. Udviklingen krævede Udvidelser, men disse krævede igen store Kapitaler, og Burmeister og W ain fulgte den geniale T i e t g e n ’s Forslag om at overdrage Virksomheden til et Aktieselskab, saa a t det nødvendige Indkøb af nye Grunde kunde foretages. Med Udgangen af 1871 ophører Interessentskabet Burmeister & W ain at bestaa, — men Virksomheden fortsæ ttes blot med endnu større K raft og under nye Former, der har væ ret til Held og Æ re for dansk Industri og til Gavn for den store Arbejderbefolkning. Re­ su ltatet blev, at Aktieselskabet af Havnevæsnet købte henved 150,000 Kv. Alen af Landdannelsen paa Refshaleøen samt et til dette hø­ rende stort Vandbassin, et Omraade der i Tidens Løb er blevet yderligere udvidet, og der tages strax fat paa Anlæget af et tid s­ svarende Værft, og den 12. April 1874 løber de to første Skibe — „ C h r i s t i a n d e n 9 d e “ og „ C h r i s t i a n i a “ — af Stablen paa det nye Værft under store Festligheder og i Overværelse af hele den kongelige Familie. Her er ikke hverken Stedet eller Plads til i Enkeltheder at fordybe os i den Betydning, det verdenskendte Aktieselskab har havt for vort Land, men vi vil blot minde om en af dets store Mærkedage, da det fra den russiske Regering fik Ordre om at bygge Kejseryachten „ S t a n d a r t “ , til hvilken Czar A le x a n d e r d e n 3 d ie selv lagde Kølen, og som i 1896 løb af Stablen under stor Højtidelighed. Paa „Lynetten“ — se Billedet i næste Hefte — var der dengang en Badeanstalt, hvortil smaa, travle Dampfærger Dagen igennem overførte Københavnerne fra Toldbodpladsen. Det var i hine Tider et stolt Syn fra dette Sted paa Lange­ linie at se vore store Sejlfregatter, Korvetter og Linieskibe m a­ nøvrere ude i Sundet. Mange er sikkert de, der i Erindringen bevare det skønne Skue af vore Marinebaade, da de i 1863 og 64 stod ud og ind paa Rheden. Forfatteren af denne Skildring vil, saa længe han lever, mindes Synet af Korvetten „ V a lk y r i e n “, der i 1864 var Øvelsesskib og Vagtskib i Sundet, naar det daglig for fulde Sejl strøg forbi der­ ude i „Renden“, som Sejlløbet paa Yderrheden jo kaldes. Og aldrig vil han glemme det opløftende Skue, hvis Lige aldrig vil vise sig for den nuværende Slægt, da han en Dag saa Linieskibet „ S k j o l d “, med bugnende Sejl og krængende for den stærke Brise, svinge ind paa Rheden omkring T rekroner ! — — — — Vi rejser os fra Bænken med den hængende Pil og begiver os videre ad Toldboden til og kommer paa vor Vej forbi „ K a r a n ­ t æ n e h u s e t “, beliggende paa Langeliniepynten Nr. 3. Bag denne Pynt, paa den anden Side af den Kørevej, der fulgte Langelinie i hele dens Længde men i et lavere Plan end selve Promenade.vejen, laa endnu en lille „Enceinte“, livorpaa e t Hus var opført til Brug for den Underofficer, der havde Ansættelse som Langelinies Opsypsmand (se Side 93). Da den første Omdannelse af Langelinie paabegyndtes, blev denne Enceinte opfyldt, idet man samtidig, for a t give Toldboden en forønsket Udvidelse, foretog en mægtig Opfyldning ud i Sundet og flyttede Karantænehuset til dets nuværende Plads, hvor det mærkværdig nok ligger endnu.