S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

1. MARTS 1915

er, hvad der er sket! Aa, jeg vidste det jo, jeg saa lige fra først af, hvordan det vilde ende!“ „Vil Du forklare Dig nærmere?“ indskød jeg, i Haab om at min Ro kunde dæmpe hendes Ilterhed. „Jo — jo, jeg skal forklare mig nærmere. Ved Du, hvad det Kvindemenneske har gjort? — Hende, som Du har ført sammen med Onkel Wilfrid, og som gaar under Navnet Miss Hope — hvad hun slet ikke hedder. Ja, Du har maaske selv været hende behjælpelig dermed fra først af! Nu sidder hun hos Onkes Wilfrid, og lader som hun skriver; hun skal agere .Privatsekretær“, kan Du tænke Dig, for derigennem at naa sit Maal.“ „Aa — hvis det er alt —,“ udbrød jeg; men Paula afskar mig brat Ordet. „Det er ikke alt. Det er kun Begyndel­ sen. Jeg kom sent til Frokosten, som Du ved, sov jeg over mig ! Hverken Onkel Wil­ frid eller K v in d em en n e sk e t var ved Bordet; de var allerede gaaet. Jeg traf kun Mr. Dermot, Sangeren, og han fortalte mig ikke noget, om han i det hele taget vidste noget. Jeg blev hurtig færdig med at spise og gik op paa Onkel Wilfrids Arbejdsvæ­ relse. Jeg ventede naturligvis at træffe ham alene eller maaske Dig i Færd med at hjælpe ham med hans Arbejde. Han vai der, og hun var inde hos ham. Jeg blev bestyrtet, harmfuld og lod dem tydeligt nok seedet. Det var hende, ikke Onkel Wil­ frid, der først talte til mig. Men saa fort­ satte han og sagde, at hun skulde bo hos os paa Portmans Plads og følge med til Essex, — ja, og hende, den lille Tudse med det væmmelige Dyr, skulde ogsaa bo hos os. Stakkels Jerome var sat udenfor for hendes Skyld — skulde en Tur paa Landet for at rekreere sig! Han behøver [saamænd ikke at gøre sig nogen Ulejlighed med at komme tilbage, førend hun har sat sin Vilje igennem og er bleven Onkel Wilfrids Kone. Saa er hun færdig med sit Skriveri. Saa skal hun være Dame for fø rste Gang i sit Liv!“ „Tys, Paula!“ advarede jeg, da liendep Stemme lød skingrende ud paa Gangen, medens hun kom med dette Udbrud. „Man kan jo høre Dig over hele Huset! Betænk dog, hvor Du er!“ „Hvad bryder jeg mig om, hvad man mener her i Huset?“ svarede hun. „Hvor tø r Du tale til mig, som om jeg var et uartigt Barn. Kan Du da ikke se, hvad dette fører til? Er Du saa dum? Onkel Wilfrid er jo fra Forstanden, komplet util­ regnelig; der maa nogen tage sig af ham. Det er Dig, der er nærmest til det. Jeg har sagt og gjort, hvad jeg kunde. Fra nu af taler jeg ikke et Ord mere til Onkel Wilfrid, førend han har lovet at sende den Forræderske hen, hvor hun hører hjemme. „Hvad har Du da gjort?“ spurgte jeg for­ færdet; thi skønt jeg aldrig havde set hende være i den Grad ude af sig selv som nu, kendte jeg hendes heftige Sind og vidste, at hun havde svært ved at styre sin Tunge, naar hun kom i Affekt. „Gjort? Jeg har brudt med ham. Jeg hai sagt, at det maatte blive hende eller mig — han kunde ikke beholde os begge. Jeg har ydermere sagt ham, hvad hun er for en — hvad det er for et Væsen, han for­ langer, at jeg skal tage imod som Gæst og behandle som min Ligestillede. Et Ty ende — en ganske alm indelig T j e n e s t e p i g e . „Hvad mener Du?“ spurgte jeg. „Jeg mener, at jeg allerede for otte Dage siden klart forudsaa, hvad der nu er ske^. Jeg sa<å, at hvis det skete, maatte Du og jeg skilles. Vi vilde begge blive saa godt som forarmede uden Onkel Wilfrids 1enge, og uden dem kunde vi ikke gifte os 0 Tiggere! Vi havde Lov til at gøre Regning paa hans Penge, for vi er bievne opdiagne i den Tro, at hvad han efterlod sig skulde være vort, og vi har lagt vore Planei ei efter. Jeg laa vaagen hele den Nat og tænkte uafbrudt derpaa, og hvad Je" sa Dagen efter, gjorde mig ikke roligere, NoD

nære en saadan Tanke, saa vist som det var stygt og uretfærdigt. Hvorledes skulde hun desuden have faaet Lejlighed til at komme noget i Jeromes Vin, selv om hun havde haft Vilje til at være saa samvittig­ hedsløs? Jeg vilde slet ikke tænke derpaa. Je­ rome var i hvert Fald tilsyneladende ikke f a r lig syg. En Smule Hovedpine, noget Hjertebanken, lidt Mathed i Kroppen — det kan et Menneske faa af saa mange Aarsager. — Onkel Wilfrid havde ikke sagt noget til mig om den ny Sekretær, der havde til­ budt ham sin Assistance. OmAftenen havde der været liden eller ingen Lejlighed for ham til at faa det sagt, og idag havde jeg kun set ham, medens vi spiste Frokost. Men jeg var ikke i Tvivl om, at han ikke blot vilde sige det til mig, men at hele Huset direkte eller indirekte vilde blive sat i Kundskab om det — og at man vilde kommentere det pikante Engagement hver paa sin Vis i Krogene. Jeg havde belavet mig paa at skulle ind­ træde i min gamle Plads igen for en Dag eller to, da Hændelsen med Jérôme indtraf. Men efter det, jeg havde erfaret af Miss Hope iaftes, var jo min Tjeneste overflødig. Nu ventede jeg kun paa den officielle Be­ kræftelse, paa hendes Udnævnelse fra min Onkel selv. Idet jeg forlod Jeromes Værelse, gik jeg et Stykke ned ad Korridoren for at banke paa hos min Onkel, men just som jeg var lige ved hans Dør, blev den aabnet, og Paula kom ud. Jeg havde set mange Slags Følelser af­ spejle sig paa Paulas Ansigt i de Aar, vi havde tilbragt sammen under min Onkels Tag. Jeg havde set det straale af Tilfreds­ hed, lyne af Trods, tungsindigt af Sorg, ja, endog vansiret af Vrede. Men aldrig havde jeg set det med et Udtryk som det idag. Hvert et Spor af Skønhed og Kvindelighed var som blæst bort af det. Hele Ansigtet var purpurrødt, Øjenbrynene trukne i Vej­ ret i store Buer, Læberne fortrukne af den vildeste Arrighed, Næseborerne var vidt opspilede, og hendes Øjne syntes næsten blodunderløbne. „Paula!“ udbrød jeg bestyrtet. Hun greb mig i Armen og rykkede mig bort fra Døren med en Kraft, saa jeg nær var gaaet bagover. „Følg med mig,” hviskede hun hæst, „jeg har noget at sige Dig. Der henne i Vinduet kan vi staa, saa trækker vi Gardinet for, at ingen ser os.“ Jeg fulgte hende uden at gøre Modstand, og et Øjeblik efter havde et Par svære, røde Gardiner lukket for os til Korridoren'

tre-fire Mil her fra mente at have set Dy­ ret. Jeg syntes, jeg burde fortælle Dem dette for at forskaane Dem for onde Drømme i Nat. Forhaabentlig vil det skrækkelige Dyr i Løbet af Dagen imorgen være ind­ fanget og Skrækken dermed overstaaet.“ „Ved De hvad — jeg er lige ved at mis­ unde Mr. Jerome det Tiger-Eventyr,“ lo Miss Hope. Mr. Jerome var for syg til at kunne staa op den paafølgende Morgen. Det var ikke noget alvorligt, sagde han imidlertid, da han med nervøs Pirrelighed afslog at se en Doktor hos sig. Men man behøvede blot at se paa hans Ansigt for at overbevise sig om, at idag simulerede han ikke. „Er det nu ikke mærkeligt, Mr. Dark- more,“ sagde han til mig, da jeg stod ved hans Seng, efter med nogen Overvindelse at have besluttet mig til for Skams Skyld at se til ham, „meget mærkeligt, saaledes som min Sygdom begyndte. Jeg skal nem­ lig sige Dem: det med Hovedpinen igaar var egentlig ikke sandt. Men, ser De, jeg vilde helst være fri for at komme ned til Middagsbordet; der var saa mange Frem­ mede. Jeg blev saa paa mit Værelse og skrev nogle Breve, og deriblandt var et Par Stykker, som — som jeg syntes var af saadan Vigtighed, at jeg fandt det forsig- tigst selv at bringe dem paa Posthuset.“ At dette var Usandhed, vidste jeg jo; men den Hemmelighed, han vilde dække over, var uden Tvivl mere Paulas end hans, og skønt jeg ikke havde synderligt tilovers for Manden, kunde jeg dog ikke bekvemme mig til rent ud at sige til ham, at han løj. Jeg gjorde ingen Bemærkning til hans Hi­ storie, men ventede ganske rolig, til han havde faaet Vejret igen og kunde køre videre. „Saa var Lady Towers saa god at sende Middagsmaden op til mig,“ fortsatte han med mat Stemme, „der var baade Rødvin og Sherry med paa Bakken. Jeg drak ikke meget af Vinen, kun et Par Glas af hvert, men om det var mig selv, der havde en underlig Smag i Munden, eller det var Vinen, som var anderledes, end den plejer at være, det véd jeg ikke; men der var noget aparte ved den, noget løjerligt bittert. Jeg tænkte ikke videre over Tingen, før­ end jeg et Par Timer efter kom ud at gaa paa Vejen til Posthuset — saa blev jeg paa en Gang saa underlig. Det var, lige­ som jeg var søsyg, Hjertet bankede stærkt, og jeg blev ganske svimmel i Hovedet. Jor­ den under mig gyngede op og ned ligesom Bølgerne paa Søen, og jeg gik, ligesom jeg traadte Vande. Jeg er vis paa, at det var, fordi jeg havde det saadan, snarere end fordi jeg var bange for det vilde Dyr, at jeg blev saa daarlig tilsidst, at jeg besvi­ mede. Jeg vidste slet ikke af mig selv at sige, men jeg haaber ikke, at jeg sagde alt for meget Vaas. Hørte De noget af det, jeg sagde’?“ „De sagde meget lidt,“ svarede jeg. „Det. var da godt.“ Han saa helt oplivet ud. „Men hvad er Deres Mening, Mr. Dark- more? Kan der være kommet noget i den Vin? Jeg ved ikke af, at der er noget Menneske her, som kunde ønske mig af Vejen, ellers kunde man jo tro det værste; men det er da ganske utænkeligt.“ „Naturligvis. Hvis jeg var Dem, vilde jeg slet ikke tænke paa saadan noget.“ Jeg svarede meget bestemt, men for mig selv kunde jeg ikke nægte, at hans Beret­ ning havde vakt en uhyggelig Mistanke hos mig. en Mistanke, som jeg gjorde mig den største Umage for at bortvise. „Jeg ved ikke af, at der er noget Menne­ ske her, som kunde ønske mig af Vejen,“ havde han sagt. Var der ikke en, hvis In­ teresser hans Sygdom havde fremmet — en, der i denne Aften havde taget det som en given Ting, at han ikke blev arbejds­ dygtig for det første? Det var Vanvid at XII. Kapitel. En Sam tale bag Gardinet.

„Hvad er der sket?“ spurgte jeg. angst for at høre noget forfærdeligt. „Vi er simpelthen ruinerede. — det