S_FørOgNu_1915

N r . 5

FØR OG NU

1. MARTS 1915.

Denne Forklaring er fuldstændig værdiløs. Darwins Paastand med .Hensyn til unge Kvinders Stilling i Søvne er blot en løs Formodning. Han har ingen Beviser for sin Paastand, og ifølge Sagens Natur er det umuligt for ham at have nogle, hvorfor han burde skamme sig over sig selv. Ru­ skin paastaar, at den væsentligste Grund til Snorken er en Slappelse af Ansigtsmusk­ lerne. „Den Fasthed eller Tæthed med hvil­ ken Kvindens Baghaar flettes, naar hun skal sove,“ bemærker den dristige, men altfor spekulative Tænker — „forebygger Ansigtsmusklernes Slappelse og gør derved Snorken umulig“. Det er en smuk Omsorg af Naturen og viser os, at Kvindens Bag­ haar ikke blot er en Prydelse, men lige­ som ethvert andet af Naturens Arbejde har en højere Aarsag. Naar han imidlertid paastaar, at unge Piger ikke snorker, fordi deres Baghaar er stramt flettet, saa ignorerer han fuldstæn­ dig den Kendsgerning, at Baghaaret næsten altid tages af og hænges over Ryggen af en Stol, naar dets Ejerinde skal til at sove. Hvorledes kan det saa have nogen Indfly­ delse paa Snorken ? Ligesom Darwin, er Mr. Ruskin en over­ ordentlig dygtig Mand, saa længe han be­ skæftiger sig med den rolige, stille Kunst, men naar han forsøger at undersøge Kvinde­ forhold, da falder han i et bundløst Svælg. Tilsyneladende aner Manden ikke, at Flet­ ninger er aftagelige. Naar lærde Folk saaledes forgæves har søgt at finde, hvorfor unge Piger ikke snor­ ker, saa maa man jo deraf slutte, at de aldrig har truffet an ung Pige, der snor­ kede. Men, hvorpaa er da den almindelige Tro, at Snorken er forbeholdt de mandlige Individer, bygget ? Indlysende og begribeligt nok paa et kvindeligt Vidnesbyrd. Enhver ung Pige paastaar, at hun ikke snorker. Det er selvfølgelig i hendes Interesse at gøre denne Paastand, og hun ved vel, at ingen kan skaffe Beviser paa det modsatte. Sandheden er imidlertid, at der ingen Grund er til det smukke Køns indbildte Fritagelse for den væmmelige og utilgive­ lige Snorken, og en Begivenhed, der nylig hændte, har til fulde bevist, at unge Piger ikke blot kan snorke, men ogsaa gør det. Verden vil maaske stille sig noget reser­ veret til en saa uvelkommen Forsikring, men dér er i det mindste een, en ung Mand fra Plymouth, som, til sin store Sorg, ved, at den er sand. Denne ulykkelige unge Mand var forlovet med en af de smukkeste unge Damer i Plymouth, og fik af hendes Forældre det betroede Hverv at ledsage hende til Lon­ don, hvor hun skulde besøge sin Faders Halvsøster, Tante Jane. Det var i Sommerens glade Tid, og de blev enige om at tage med en af Dam­ perne, som løber mellem de to Byer. Den første Del af Rejsen var herlig. Den unge Mand følte — og fortalte Kæresten det — at han vilde kunne rejse med den Baad i atten Maaneder uden at ønske sig i Land. Det blev imidlertid Aften, og da Klokken var ni, bemærkede den unge Dame i en sagte Tone, og med en let Rødmen, at hun Gide gaa til Ro. Som Følge heraf bød han bende god Nat, og snart efter krøb den unge Dame op i en ledig Køje, og trak Gardinerne tæt for. En Time senere, da den unge Mand var kommen ned og lige havde taget en anden Koje i Besiddelse, hørte han pludselig en voldsom Snorken. Hvad ham selv angik, saa brød han sig ikke derom, men det har­ mede ham, at hans Elskedes Søvn skulde forstyrres af denne plumpe, afskyelige Snor­ kor. Hans Harme blev snart delt af næsten aUe de andre Passagerer, der i stærke Ord udtrykte deres Forbitrelse over Fredsfor­ styrreren. Den unge Mand havde ingen Lyst til at nnjes med Ord alene, og besluttende, at

Genstanden for hans Kærlighed skulde vide, at han vaagede over hendes Søvn, forkyndte han i en høj Tone, at han uden Ophold agtede at vække Snorkeren. ^I Henhold hertil nærmede han sig den Køje, hvori den ulykkelige laa, drog Gar­ dinet til Side, og, uden at forsøge i det dæmpede Lys at opdage Snorkerens Ansigts­ træk, rystede han ham voldsomt i Skulde­ ren og sagde med høj Stemme, at han burde skamme sig. Den ækle Person gav fet søvnigt og ufor- staaeligt Svar, men hørte dog op med at snorke, og den unge Mand, der følte, at han havde udrettet et stort Arbejde, krøb igen i sin Køje og besluttede sig til at sove. Den opnaaede Ro var kun kortvarig. Faa Minutter efter begyndte Snorkeren igen, héjere end før. Snart blev der en almindelig Kalden blandt Passagererne paa den unge Mand, som allerede engang havde vist, at han ønskede at beskytte dem. De bad ham staa op og dræbe Uslingen, kaste et Fad Vand over ham, eller i det mindste trække ham ud paa Gulvet. I den Tro, hans Kæreste var vaagen og ventede paa hans Svar, sprang han atter op, bestemt paa at gøre sig for­ tjent til hendes Taknemmelighed og Passage­ rernes Beundring. Med stor Tapperhed greb han fat i Snor­ kerens Arm og trak pludselig den skyldige Person ud af Køjen. Denne Gang blev Snor­ keren helt vaagen. Lad os drage et Glemselens Slør over den paafølgende skrækkelige og haarrej- sende Scene. Det er tilstrækkeligt at meddele, at en af de besynderligste Gale, paa et vist Sinds­ sygehus, er en ung Mand, som bestandig gentager: „Hun snorkede! Min Gud, hun snorkede!“ idet han samtidig udgyder bitre Taarer. D e n g a a d e f u l d e S k ø n h e d . Fortælling fra forrige Aarhundredes Slutning. (Fortsættelse). x „Jeg ved ikke, om De hørte forrige Fre­ dag, at jeg sagde til Sir Wilfrid Amory, at 'jeg havde en stor Bøn til ham? Jeg har i Aften, medens vi tilfældig talte sammen, faaet Lejlighed til at fremføre den. Han sagde „Ja“. For en Uge siden drømte jeg ikke om, at jeg skulde have Held med mig saa snart. Men de fleste Ting her i Verden kommer uventet, har jeg erfaret. Har De ikke ogsaa det?“ - „Jo — i den senere Tid,“ sagde jeg lav­ mælt. „Og Sir Wilfrid var meget imødekom­ mende. Skal jeg fortælle Dem, hvad det drejede sig om?“ „Hvis jeg beder Dem derom, saa siger De det vel ikke. De har jo endnu ikke sagt mig noget, som jeg ønskede at vide.“ „Men dette vil jeg dog sige Dem. Jeg ønsker at sige Dem det. Det var i Grun­ den derfor, at jeg adlød Lady Towers, da hun bad mig gaa hen til Dem og vise Dem Navnet i Stambogen. Sir Wilfrid Amory har lovet -mig, at saa længe han er her, skal jeg fungere som hans Sekretær i Ste­ det for Mr. Jerome, som er bleven syg og skal have Ferie i nogen Tid. Nu har jeg vel overrasket Dem igen?“ „De har ikke gjort andet, siden første Gang jeg saa Dem.“ „Men er De ked af det? Vil De eller — Miss Wynne have noget imod, at Miss Traill og jeg for en lille Tid bliver Gæster i Deres Onkels Hus, daglige Omgangsfæller med Dem selv? — For jeg antager, at det bliver Enden paa det.“ Hun støttede sin Albue paa Bordet, holdt Haanden under sin svagt rødmende Kind og saa mig spørgende ind i Ansigtet. Mon hun havde nogen Anelse om, hvilken Magt hun i Virkeligheden havde over mig?

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulde svare, og forblev i nogle Øjeblikke stum. „Vær god og sig mig det,“ sagde hun barnligt. „Jeg kan svare for mig selv, at det skal være mig en stor Glæde,“ stammede jeg. Men samtidig med at jeg svarede, kom det til at staa mig klart, at det, efter den Til­ stand, hvori mit Hjerte var kommen iaften, vilde være umuligt for mig i længere Tid at være under Tag sammen med hende •— og min Forlovede. Jeg maatte linde paa en Udvej. Medens det mærkelige Engagement, min Onkel havde indladt sig paa efter kun at have kendt vedkommende Dame i otte Dage, stod paa, maatte jeg søge mig et Hjem udenfor Sir Wilfrids Hus. Der var ikke andet for mig at gøre- „De kan ikke svare for —Miss Wynne?“ „Hvor skulde jeg kunne det?“ „Jeg ved,“ fortsatte Miss Hope i samme ydmyge Tone som før, „at hun ikke kan lide mig. Det har ikke været svært at se. Hvorfor skulde hun ogsaa det? Og dog — hvad er hun egentlig vred paa mig for ? Jeg skal ikke komme hende i Vejen for noget som helst. De — og hun — tror naturligvis, at jeg har noget under det, naar jeg søger Plads som Sekretær hos Sir Wilfrid. I heldigste Fald tror De maaske, at det er for at have den Ære at være i Huset hos en stor Mand og blive intim med hans Familie. Men jeg kan forsikre Dem, Mr. Darkmore, at hvad saa end m it Motiv er, noget saa ordinært er det ikke. Jeg- mener virkelig at kunne udfylde Plad­ sen. Det er ikke for at prale af noget, men hvis jeg ikke havde skrevet min lille Bog, som han havde læst og syntes godt om, saa havde jeg ikke haft Mod til at til­ byde min Tjeneste. Det Smule Forfatter­ skab lod sig jo bruge som et Bevis for, at jeg besad nogen Intelligens. Og jeg an­ tog ikke, at Sir Wilfrid nu for Tiden laa inde med Statshemmeligheder, som han ikke turde betro en Kvinde. Forresten har jeg forsøgt mig i Faget en Gang før. Det var i Amerika, i Staten Louisiana, hvor jeg boede. Der har jeg fungeret som Privat­ sekretær i tre Uger for Statens Senator. Det var min egen Skyld, at jeg ikke be­ holdt Stillingen længere. Jeg har altsaa Praksis i Faget, og jeg skal vise Dem, at jeg kan bestille noget.“ Vi var fuldstændig gaaet op i hinanden. Hun i mig, fordi hun vilde vinde mig for sit Arrangement, og jeg i hende, fordi jeg simpelthen havde glemt, at der var andre Kvinder til i Verden. Det var derfor med en Fornemmelse som en pludselig Opvaag- nen, at vi hørte Lady Towers Stemme tæt ved os. „Mændene-er komne hjem igen,“ sagde hun, „dem, der var sendt paa Jagt efter Tigeren. Tænke sig: en T ig e rja g t i ens egen private Have, i Hjertet af Surrey! De har søgt alle mulige Steder, men der var ikke Spor af Tigeren at finde. Saa jeg haaber i det mindste, den har forføjet sig saa langt bort, at vi er sikre for i Nat. Maaske er det hele noget, som Jerome, der jo var syg i Forvejen, har lavet i sin egen opskræmte Fantasi. Mændene havde des­ uden talt med Mr. Barnes, Menageriejeren, og han havde faaet en Melding om, at man