S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

1. MARTS 1915

len og den Chrysantliemum, vi fandt i Taarn- værelset paa Gammelkloster, har hun tabt der. Hvad Du saa end siger, saa ved jeg, at hun har været der i et hemmeligt Ærinde. Hun har haft Nøglen i sin Besid­ delse, og det er Bevis nok for, at hun havde været kendt med Stedet før, og det er na­ turligvis hende, der har trukket Uret op, som der var saa megen Snak om. Onkel Wilfrid siger, at der kun var meget faa Mennesker, der vidste Besked med det Ur, hvor har hun det saa fra? Det vilde jeg have Rede paa, og derfor engagerede jeg en privat Opdager. Fra Dig kunde jeg ingen Hjælp vente — det saa jeg nok — skønt det lige saa vel var for Din som for min Skyld, at der skulde tages Affære. Jeg tænkte og tænkte, og tilsidst kom jeg til at tænke paa lille Jerome. Han er mere trofast, naar det gælder, end dem, man nærmest havde Ret til at vente det af. Jeg satte ham ind i saa meget af Sagen, som det var nødvendigt for ham at vide, naar han skulde assistere mig. Han enga­ gerede en Opdager, og saa blev der straks taget fat paa Undersøgelserne. Men det tog Tid, og iaftes kunde jeg ikke vente længere. Jeg maatte have Jerome af Sted for at høre, om der ikke var noget Brev. Og ganske rigtig — der var Brev. Er Du ikke nysgerrig efter at høre, hvad der staar i det?“ „Nej,“ sagde jeg mørk't, „det er jeg ikke.“ „Jeg har sagt det til Onkel Wilfrid — lige for hendes Næse. Men han, forrykt som han er, vilde ikke høre. Han talte til mig paa en Maade, som jeg ikke lader mig byde. Han — bad mig gaa! Du maa nu kæmpe Kampen ud for os begge, Terry. Jeg har lid t a t gøre endnu her i Huset, ellers var jeg rejst med det samme. Men rejser jeg, er det ikke for at komme til jer igen paa Portmans Plads. Jeg vil tage til Annesleys og blive der, til Onkel faar sin Forstand igen. Saa maa han bede mig, ydmygt bede mig vende tilbage til hans Hus. I Mellemtiden kan han sende mig mine Penge gennem en Prokurator.“ „Sende Pengene gennem en Prokurator.“ Hvor denne Slutning var karakteristisk for Paula, saaledes som jeg uu havde lært hende at kende! „Jeg er meget bedrøvet over, hvad Du siger,“ sagde jeg. „Men der er ingen Grund for os til ikke at tale rent ud med hin­ anden. Efter min Mening er det Dig, der har Uret — stor Uret — overfor Onkel Wilfrid. Lad os sætte, om Du vil, at en smuk Kvinde har bedaaret ham. Det er noget, vi ingen Ret har til at blande os i; han har Lov til lade sig bedaare, lige saa meget han lyster. Siden vi var Børn, har han gjort alt muligt for os — mere end de fleste Forældre gør. Hvad mig angaar, har han sat mig paa en saadan Plads, at jeg derfra kan kæmpe mig selv frem igennem Verden, lettere end saa mange andre, og — kæmpe for Dig, Paula. Men saa meget maa Du da forresten kende ham, at han aldrig vil til­ lade, at Du kommer til at lide Nød. Vær trofast imod ham og hold af ham for, hvad han har været for Dig. Bed ham om Tilgi­ velse og Miss Hope fned — hvis Du virke­ lig har opført Dig, som Du siger. Det er Jet eneste, Du har at gøre, og det, der sømmer sig bedst for en Kvinde. Det er ingen Skam at tilstaa, at man har taget fejl, naar man har været overilet. Gør det nu med det samme, Paula, og det vil ikke være nær saa svært, som hvis Du venter. Jeg vil følge med Dig, om Du vil have det. Og han vil kun blive glad ved at tage imod Dig igen og glemme, hvad Jer er passeret.“

Aldrig i mit Liv havde jeg kendt til det, Kvinder kalder at være „nervøs“, før nu i de sidste Dage. Hver NerVe i min Krop sitrede efter at komme bort fra dette Jagt­ værelse for med egne Øjne at se-, hvordan det stod til deroppe og maaske komme tidsnok til at forhindre en Ulykke. Jeg fik gjort en Undskyldning, fremført en nogenlunde plavsibel Forklaring om Grunden til, at jeg maatte fjerne mig, og ilede ad Dagligstuen til. Inden jeg naaede derind, følte jeg mig allerede lettere om Hjertet. Jeg hørte Toner fra Flygelet, og Miss Hopes henrivende Alstemme klang mig i Møde med Stroferne af „The Erl- king“. Gud være lovet — der var altsaa intet sket! Maaske — men det var vel desværre ikke til at vente — havde Paulas heftige Vrede sat sig noget i Dagens Løb. I hvert Fald saa dét jo ud til, at hun havde op­ givet at iværksætte sin Trusel, hvad det saa var, hun havde ment. Med sagte Skridt listede jeg ind og blev rolig staaende, til Sangen var endt.

XIII. Kapitel. Hvad jeg saa gennem T rappev induet. Den anden Dag, vi opholdt os paa Hazel- mount, tilbragte jeg i en Drømmetilstand, bestandig tynget af noget, der gjorde mit Sind mørkt. Ved Frokosten faldt der en hel Del „vittige“ Bemærkninger af i Anled­ ning af den ny^Stilling, „Amerikanerinden“ var kommen til at indtage. Onkel Wilfrid lod ikke til at bryde sig derom, men sva­ rede med Lovtaler over hendes Dygtighed, der endog langt havde overgaaet hans For­ ventning. Medens han gjorde dette, saa jeg, at hun sendte ham et straalende Blik over Bordet. Hun var blegere end sædvanlig, og der var nogle svage blaa Skygger under de store, dejlige Øjne. Der var ikke nogen Lejlighed for mig til at komme til at tale med hende om Sagen, men af de Blikke, der veksledes mellem dem, var det tydeligt at se, at Paulas Optræden Dagen forud kun havde bidraget til at stille Miss Hope og Onkel Wilfrid paa en mere fortrolig Fod overfor hinanden end før. Det var altsaa, hvad Paula foreløbig havde været i Stand til at udrette. Tro imod sit Forsæt talte hun ikke til sin Onkel. Baade ved Frokosten og senere ved. Middagsbordet henvendte han nogle Ord til hende, men hun lod hver Gang, som hun ikke hørte det. I Forholdet mellem Onkel og mig var det, som om der var kommet noget frem­ med ind, der var ved at fjerne os fra hin­ anden. Maaske var det alligevel ikke saa­ dan, men kun en Følelse, som min bestan­ dig aarvaagne Jalousi havde fremkaldt. Jøg indledede et Par Gange en Samtale med ham i Løbet af Eftermiddagen, haa- bende at han skulde tale om Paula og der­ ved give mig Lejlighed til at mægle imel­ lem dem. Men han nævnte hende ikke, og med de Følelser, der beherskede mig i hele denne Affære, var det mig umuligt at bringe Sagen paa Bane. Det var i Løbet af Dagen bleven propo- neret, at vi skulde gaa paa Jagt næste Morgen. I den Anledning var alle Herrerne med Undtagelse af Mr. Dermot efter Mid­ dagen forsamlede i det saakaldte Jagtvæ­ relse, der laa i den særskilte Fløj af Byg­ ningen. Det var i nederste Etage med en Dør lige ud til Marken og en anden til den store Forstue, hvorfra en Trappe førte op til øverste Etage, hvor Gæsteværelserne laa. Midtvejs ved denne Trappe var der anbragt et Vindue i Muren for at gøre Forstuen og Trappen lysere. I Værelsets Kamin buldrede en lystig Ild, hvis flakkende røde Skær skinnede paa nogle Geværer, et Par udstoppede Ræve­ hoveder samt diverse Jagtbilleder og Hjor­ tegevirer, der prydede Væggene. De fleste af disse Ting havde tilhørt Stedets forrige Ejer og var købt af Sir Thomas; men det kunde jo være lige meget; de var der og bidrog til at give Værelset et baade for­ nemt og hyggeligt Præg. Værelset var ikke synderlig stort, og det varede derfor ikte længe, førend der blev alt fon, .varmt af den voldsomme Ild i Ka­ minen. Vinduet til Trappen stod aabent, men det forslog ikke, og da det viste sig, at Værelsets to andre Vinduer begge var i Ulave, saa de ikke kunde komme op, blev Døren ud til Marken lukket paa Klem — uden at nogen kunde ane, at denne uskyl­ dige Foranstaltning skulde faa saa farlige Følger, som den fik. Sir Thomas underholdt Selskabet med at fremvise nogle interessante Eksemplarer af gamle, sjældne Skydevaaben. Alle beun­ drede dem og jeg pligtskyldigst med; men det var mig i Virkeligheaen ikke muligt at skænke Tingene den Interesse, som jeg vilde have gjort, hvis jeg havde været no­ get lettere om Hjertet. Jeg tænkte bestan­ dig paa Paulas Trusel fra om Morgenen. „Vent til i A ften!“ havde hun sagt, og nu var det Aften. Klokken var allerede over ti. Hvad havde hun ment? Hvad om hun nu i Dagligstuen var ved at gøre et eller andet Angreb paa Miss Hope?

„Naa, er Du dér?“ sagde Paula. „Det var meget rart. Vi tænkte ellers allesam- men paa at gaa ned til eder i Jagtværel­ set.“ Der syntes at ligge en eller anden skjult Mening i, hvad hun sagde, men hvad det var, kunde jeg ikke komme efter. „Syntes De ikke, Miss Edwards sang den Sang nydeligt?“ vedblev hun, henvendt til Lady Towers. „Miss Edwards? Miss Hope, mener De, min kære,“ rettede vor Værtinde hende i en venlig Tone. „Jo, i Sandhed,, det gjorde hun!“ '„Jeg beder om Forladelse,“ sagde Paula honningsødt, idet hun fæstede et skarpt Blik paa den unge Pige ved Klaveret. „Jeg glemte, at Frøkenen her foretrækker at op­ træde under sit nom-de-guerre, ,Consuelo Hope1! Det er for Resten et kønt Navn — saa udmærket fundet paa. Det er, ligesom hver Stavelse havde en Betydn ing, synes De ikke? — Naa, men Fanny Edwards er heller ikke noget ilde Navn. Det lyder saa ukunstlet og net. Der var en Gang en køn Pige af det Navn, hun var Tjeneste­ pige paa et gammelt Herresæde, der har tilhørt vor Familie. Hun kom til at optræde som Vidne i en Mordproces — for mange Aar siden. Ak, ja — nu maa hun vel snart være ved de tred iv e Aar, tænker jeg. Høj og blond med stort prægtigt Haar — ganske som Deres, Miss Ed—, Miss Hope, mener jeg, for det vil De jo helst kaldes, ikke? Saa rejste hun til Amerika og blev der i lange Tider. Maaske har det været i Nærheden af, hvor De var? De skulde vel ikke have tr u f f e t hende, Miss Hope?“ Paula havde talt saa hurtigt, at ingen havde faaet Tid til at standse hende i Farten. Hendes Stemme var sødladen, men hvert Ord klang kraftigt og klart som en Sølvklokke. Da hun holdt inde, afsluttende med et Spørgsmaal, Var Stilheden i Dagligstuen saa dyb, at man kunde have hørt en Knappe- naal falde. Hvad mig angik, var jeg som lamslaaet over, hvad hun havde sagt. Var det mu­ ligt, at denne yndefulde Kvinde, hvis Tale lød, som kun de „fødte“ kan tale, var af simpel Byrd — T jen e step ig en Fanny Edwards, der — i Følge de Historier, jeg havde hørt, ikke holdt sig for god til at kokettere med Bondeknøsene i Martenhead? FortBættelBf;.

.,Du er en Kujon — en K ryster,“ hvæ­ sede hun. „Om det saa var mit sidste Ord til Dig i dette Liv, skulde jeg sige det op i Dine Øjne. Bede om hans Tilgivelse og hendes! Nej!! Jeg sagde Dig den første Gang, jeg saa hende — da Du lod hende komme i Vejen for mig — at jeg hadede hende! Nu er det kommet saa vidt, at hun skal faa mit Had at føle! Vent, Terry, til i A ften !“