S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

N r . 4 inde — deres Forehavende stod for mig som et gement Forræderi, som jeg oprørtes i mit Inderste imod. Lidet drømte jeg i dette Øjeblik om, at jeg selv skulde komme til at spille den samme grimme Rolle i dette Skuespil. A Jeg tøvede et Øjeblik, men blev saa enig med mig selv om, at jeg ikke vilde være i Stand til at spille Hykleren i den Grad, at jeg med Deltagelse kunde gaa op og spørge, hvordan Hr. Jerome havde det. Med langsomme Skridt vandrede jeg over i Mu­ sikværelset. Værelset var smukt, hyggeligt, maaske noget mere almindelig borgerligt udstyret, end jeg havde ventet det hos en Kunstner­ familie af Rang; men alt i alt gjorde det et højst velgørende Indtryk paa mig, oven­ paa Aftenens sære Hændelser, og jeg tren ind med en Fornemmelse, som om jeg var vaagnet efter en uhyggelig Drøm. „Jeg var netop ved at skulle lede efter Dem,“ lød Lady Towers Stemme indenfor Døren. „Den lille Sekretær har det Gudske­ lov bedre, hører jeg. Sir Thomas har sendt tre—fire Mand af Sted med ladte Geværer for at jage det skrækkelige Dyr bort, hvis det ^ndnu skulde luske om her i Nærheden, og en anden Mand er gaaet over til Bar­ nes, som Uhyret er rendt fra. Det er en Menageriejer, som har beæret Byen med sin og sine vilde Bestiers Nærværelse hele Vinteren. Jeg haaber nu, at han faar et Vink om at fortrække, saa at man ikke skal gaa med Livet i Hænderne, saasnart man kommer udenfor sin Dør. Men det er sandt — De er jo ikke ble­ ven præsenteret for min ,amerikanske Heks1 — Miss Hope! Er hun ikke nydelig, som hun sidder der ved Pianoet med Lyset fal­ dende lige ned over sit dejlige Haar? Sir Thomas har bedt hende om at synge.1' „Vi har set hinanden før. Har hun ikke sagt det?“ bemærkede jeg. „Hun talte om, at hun kendte lidt til Sir Wilfrid — men dog! Hvad siger jeg? Jeg lovede hende ikke at omtale det. Hun ønskede at overraske ham, derfor lod hun sige, at hun var syg. Og saa havde hun og Lord-Lorton — de har været her en Uges­ tid sammen — fundet paa det Skuespil, De saa’ før, hvor hun viste sig som Aand. Mr. Lord-Lorton har sat lignende vidunderlige Ting i Scene for os nogle Gange før, og hver Gang noget nyt og overraskende. Men d e tte var det mest glimrende, han endnu har præsteret. Han overgik ligefrem sig selv!“ Hun holdt inde, muligvis ventende et Svar, men saa optagen var jeg af at be­ tragte Miss Hope, som sad derhenne ved Pianoet, smilende op til Mr. Fitzroy Der- mot, den smukke Tenorsanger, at jeg glemte at sige noget. „De tænker formodentlig paa stakkels Jerome, eller maaske paa, om den løsslupne Tiger endnu gaar paa Lur herudenfor, vedblev Lady Towers. „Ikke se saa alvor­ lig ud! Det klæder Dem slet ikke. Lad os gaa nærmere hen til Flygelet og høre den ,amerikanske Heks1 synge — saa skal De se, De faar nok Humøret op igen. Idet vi nærmede os, saa’ Miss Hope hen paa mig, medens de to smaa Lys paa Pia­ noet kastede deres Skær over hendes An- sigt. Hun smilede ganske lidt og begyndte a spille — sagte, uden Noder — en lille ve­ modig Melodi, som jeg ikke havde hørt ior. Derpaa begyndte hun at synge med en Al - stemme saa rig, saa klokkeren og dejlig, a dens henrivende Triller ligesom trængte in i mit Blod med en Varme, som efter .Ny­ delsen af Vin. Det var Viviens Sang i Merlin: „Tro mig ingensinde eller tro mig helt“; og medens hun sang, tog hun lkvø sine Øjne fra mine. De andre kunde un ligesaa godt se — de havde stillet sig æ hen ved Pianoet; men jeg vidste, at u kun saa mig. Det var til mig, Bang havde Bud, mig gjaldt det mystiske nu> der spillede paa hendes elskelige Læ • Og som jeg stod, fuldstændig „gaaende op

15. FEBRUAR 1915

Med Assistance af et Par haandfaste Mænd af Selskabet, der var omtrent dobbelt saa store som han selv, blev han løftet op og i Midten af en hel lille Procession baaret ud af Salen. Et lille sammenlagt Stykke Papir var faldet ud af hans Ulster, da de løftede ham, og da jeg tilfældigvis stod nærmest, tog jeg det op. Uden at det i fjerneste Maade faldt mig ind at ville læse noget, som ikke var bestemt for mig, kunde jeg ikke undgaa at lægge Mærke til de to Linjer, der stod paa Papirets Forside. Med en stor, kraftig, rutineret Haandskrift stod følgende Ord, der brændte sig som et Lyn ind i min Bevidsthed: „Jeg har nu Vished for, at den Dame, der gaar under Navnet Consuelo Hope, er —“ Ordene dansede rundt i min Hjerne, og alt mit Blod strømmede til Hjærtet. Harm­ fuld paa Paula og Jerome, og med en Følelse af Afsky, fordi de i Fællesskab drev et underfundigt Rænkespil imod en værgeløs Kvinde, grebes jeg af en uimod- staaelig Trang til at vende Bladet og se Fortsættelsen af det skrevne. Jeg hoklt Papiret paa Ryggen og knugede det imellem mine Fingre, kæmpende mod Fristelsen. Paa en Gang kom Paula med hastige Skridt henimod mig; hendes Øjne fikserede mig skarpt, medens hun rakte sin Haand frem. „Er det ikke Brevet, som Jerome talte om?“ spurgte hun. „Det er i alt Fald et, han har tabt. Jeg gaar op paa mit Værelse, saa skal jeg med det samme lade Pigen bringe det ind til ham. Du hørte nok, han var saa angst for et Brev, at det skulde være borte. Bare han snart bliver rask igen, Stakkel. Ellers bliver det meget ubehageligt for Onkel Wilfrid, som slet ikke kan und­ være ham i denne Tid. “ Uden at sige et Ord gav jeg hende Bre­ vet, men hun gik ikke straks med det. „Hvor meget Du har set af det, véd jeg ikke,“ sagde hun med et hurtigt Blik paa den Linje, der var udvendig paa Papiret. „Men jeg kan læse paa dit Ansigt, at Du har set noget. Nuvel — Du er kun kom­ met Begivenhederne en Smule i Forkøbet. Lidt efter lidt skal Du og Onkel Wilfrid faa a lt at vide.“ „Paula!“ udbrød jeg. Men hun havde alle­ rede gjort omkring og ilede ud i Korridoren og op ad den Vindeltrappe, der førte til Væ­ relserne ovenpaa.

Lady Towers var ikke af de Damer, der tog Tingene med Ro. Hvor hun befandt sig, var der Liv og „Fut“. Hun ringede paa Klokken, Tjenere og Piger kom til og blev sendt af Sted igen til alle Verdenshjørner efter Pulver øg Draaber og Vand til at stænke i Ansigtet paa den besvimede Mand. Ingen kunde begribe, hvad der var sket, eller hvordan det gik til, at Mr. Jerome, som man mente befandt sig paa sit Værelse som Patient, var kommen herned i Salen. „Jeg var kommen herind,“ sagde Paula med en uskyldig Mine, „for at svale mig af et Øjeblik — der var saa forfærdelig varmt i Musikværelset — og saa, ligesom jeg kom­ mer, ser jeg Mr. Jerome komme meget for­ styrret ud fra Korridoren. Jeg spurgte, om han nu havde det bedre, og saa sagde han, at han var gaaet en lille Tur for at trække frisk Luft, da det maaske vilde hjælpe paa Hovedpinen; men saa var der hændt ham et eller andet, som syntes at have gjort ham meget altereret, Jeg troede først, at han maaske havde set Mr. Lord-Lortons Gespenst, som nok kunde have bragt et Menneske med svage Nerver fra Sans og Samling; men det var ikke det. Han stammede noget om, at han havde set et eller andet vildt Dyr — et der var f a rlig t, sagde han —og at han nær kunde have mistet Livet. Midt i Histo­ rien bad han mig pludselig om at skafEe sig noget Vin, og førend jeg kunde gøre noget, faldt han besvimet omkuld. Det med det vilde Dyr er naturligvis noget Snak, med­ mindre De har en stor Hund, som- holder Vagt her udenfor, Lady Towers.“ „Gud fri mig, nej!“ raabte den lille Dame. „Vi holder rigtignok ingen stor Hund; men —ih du godeste, Tom! Det sku lde da»vel aldrig være muligt, at den arme Mand har mødt det rædsomme Dyr, vi blev advarede for imorges?“ „Tigeren!“ skreg Mrs. Lord-Lorton. „Ti­ geren, der slap ud af Barnes Menageri igaar?“ „Det er saamænd ikke umuligt,“ sagde Sir Thomas med Ansigtet i de alvorligste Folder. „Blot den stakkels Fyr vilde komme til sig selv, saa kunde vi vel snart faa at vide, hvad det var, han mente at have set.“ „Det er bestemt det aller rigtigste at bære ham lige straks op paa hans Værelse,“ sagde Paula hurtigt og bestemt. I det samme slog Jerome Øjnene op. „Brevet!“ stammede han med tykt, an­ strenge Mæle. „Hvor er —“ „Sig os, hvad De blev saa forfærdelig bange for.“ Det var atter Paula, der hastig tog Ordet. Det var tydeligt, at hun ikke ønskede, han skulde røbe noget om, i hvil­ ket Ærinde hun havde sendt ham. „En Smule Vin — jeg ser, De har," bad Jerome. „Mange Tak. Jeg — mit Hoved er meget forstyrret; men jeg husker tydeligt — det var lige her udenfor Huset — kun et lille Stykke nede i Alleen. Jeg var gaaet meget stærkt, og standsede et Øjeblik for at trække Vejret. Paa en Gang kunde jeg lugte noget stramt, som hos Rovdyrene i den zoologiske Have. Jeg stod ganske stille, for jeg kunde høre noget stønne ganske nær ved mig, og da jeg saa’ mig omkring, skim­ tede jeg noget mørkt, der bevægede sig ganske tæt ved, imellem Træerne i Alleen. Og jeg saa’ to Øjne stirre som to gloende Kul paa mig. Jeg gav et Skrig, og om det jog Dyret væk eller ej, det véd jeg ikke, for jeg havde ikke Tid til at tænke mere, førend jeg var inde i Huset. Jeg kom ind åd den lille Dør ved Enden af den lange Korridor og smældede den i efter mig. Det er alt, hvad jeg kan fortælle; men saa var der Brevet, som Miss Wynne —“ „Jeg tror ikke, Mr. Jerome rigtig véd, hvad han siger — han taler vist over sig,“ paastod Paula. „De vil vist gerne straks op paa Deres Værelse og i Seng, ikke sandt?“ „Jo, tak, det vil jeg gerne. Mit Hoved gør saa ondt. Det er, ligesom der var gaaet noget i Stykker inden i det!“

Endnu havde jeg ikke talt med Miss Hope. Men da Onkel Wilfrid var gaaet op paa sin Sekretærs Værelse for at erkyndige sig om hans Befindende, og om der maaske burde sendes Bud efter en Læge, fandt jeg det allerførst at være min Pligt at gøre det samme. Jeg havde imidlertid kun liden Lyst dertil. Jerome var et Menneske, jeg aldrig havde haft synderligt tilovers for, og iaften var han bleven mig helt modbydelig. Han var i mine Øjne en frastødende, sledsk Per­ son, og hans Løben Ærinder for Paula gjorde mig ikke bedre stemt for ham. Hvad havde de haft for i Mørket, disse to? Hvad for et Komplot var de i Færd med at smede imod den skønne Lysalf, der i dette Øjeblik holdt Hof i Lady Towers Musikværelse? Hvad var det, de havde opdaget? Hvad det saa end var, — hvilken Skygge, det saa end kunde kaste paa den mystiske Amerikaner-