S_FørOgNu_1915

N r . 4

FØR OG NU

15. FEBRUAR 1915

over, og at Arenaen var adskillig større. Et højt Plankeværk omgav den runde Plads, og op imod dette hævede Tilskuerpladserne sig amfiteatralsk. Selvfølgelig havde Kon­ sulen sikret os de bedste Pladser paa Skygge­ siden helt nede ved Rampen om Arenaen. Det var ham ingen b illig Tur den, thi hver af Pladserne kostede 10 Kroner, og vi var godt et halvt Hundrede Kadetter og Offi­ cerer. Forestillingen skulde begynde Kl. tre, men allerede Kl. halv tre var alle Pladser optagne af et m eget broget Publikum. Jeg antager, der fandtes Siddepladser til en 6-—7 Tusinde, men foruden disse var der en Mængde, der stod o p ; de fleste T il­ skuere var Spaniere. Naar herhjemme en Forestilling af en eller anden Art er fa st­ sat til et bestem t Tidspunkt; begynder den som bekendt sjæ ldent før et godt Kvarter efter; dernede begyndte de i rette Tid, men Spanierne hylede ogsaa op og klap­ pede som Rasende et godt Kvarter før tre. Arenarampen, ved hvilken vi sad, var omtrent tre Alen høj og forsynet med en tre, fire smaa Aflukker, hvor de optræ­ dende Fægtere, naar der er Fare paa Færde, ' kan slippe ind. Præcis paa Slaget tre blev den første Tyr sluppet in d ; det var en stor, brun Fyr, der øjensynlig var m eget forbavset over at være Genstand for alle de mange Menne- ' skers Opmærksomhed. Den fik im idlertid ikke lang Tid til Over- j vejeiser, thi tre Mænd i spraglede Dragter og med store, stærkt røde Sjærf eller Kløe-. ‘ der i Hænderne, gav sig straks i Lag med at tirre den, hvilket ypperlig lykkedes dem. De gav sig im idlertid kun af med den j en ad Gangen, saaledes at der stadig var to parat til at aflede Dyrets Opmærksom­ hed fra den tredje, naar denne faldt, eller Tyren under Løbet kom ham for nær ind paa Livet. Det var ret morsomt at se en af disse Fyre i strakt Karriere og med Ty­ ren lige i Hælene ile hen imod et af A f­ lukkerne og forsvinde, medens Tyren, der var for svær til at slippe ind, og i for stærk Fart til at standse, med voldsom Kraft løb Hornene imod Rampen. Détte Drilleri og Legen, der for os Ud­ lændinge var nervepirrende nok, tilfreds­ stillede ikke Spanierne. Snart efter kom tre Ryttere ridende ind paa nogle radmagre Krikker. Efter at have redet en Omgang rundt til Parade og hilst paa Publikum, red en af dem ind mod Tyren, der varm og skummende stod midt inde paa Arenaen, og ligesom syntes at be­ tænke sig paa, hvilken af disse nye Fjen­ der den først skulde styrte løs paa. Kun med Møje fik den først angribende Rytter sin Hest til at gaa ind mod T yren ; den arme Rallik forstod Faren, Rytteren var ligesom sine to Kammerater iført meget tykke Læderkøllerter og Benklæder samt svære jernbeslaaede Støvler; deres Vaaben bestod i en lang Lanse. En fem, seks Skridt fra Tyren standsede han sin Hest, vendte den halvt ommod Tyren og holdt, stille her med Lansen fældet, afventende det Øjeblik Tyren angreb. Denne lod ikke vente længe paa sig. Med Hovedet bøjet og dirrende af Raseri satte den i et Spring ind mod Hest og Ryt­ ter og borede, uden at lade sig standse af et ganske velrettet Lansestød, Hornene op i Bugen paa Hesten, som den næsten lø f­ tede op fra Jorden. Hesten var ved at segne, og da Tyren efter det frygtelige Stød fo’r tilbage, strømmede Indvolde og Tarme ud af de dybe Saar. Nu, da Blodet var begyndt at flyde, jublede Spanierne; Appelsiner, Hatte, Tørklæder og Bananer kastedes i broget Sammenblanding ned paa Arenaen, og selv de unge Spanierinder klappede som Rasende. Os andre syntes Skuespillet nu nærmest m odbydeligt; thi Hesten maatte, skønt dens Indvolde slæbte ben ad Jorden, gaa paa en Gang endnu, inden den fik Naadestødet. Naa, Vanen er en Magt, som ovenikøbet birker hurtigt, og da den tredje Hest kom

for, var vi næsten lige saa vilde som de indfødte til at klappe. Den tredje Rytter faldt ned af Hesten ved Tyrens første Angreb, og da han paa Grund af de tykke Læderklæder ikke selv kunde rejse sig, var hans Stilling ret kri­ tisk ; Tyren fo'r nem lig frem straks igen efter at have spiddet Hesten, for ogsaa at give Manden hans Bekomst. En af de tre først optrædende Folk kom dog hurtig løbende til, medens en anden hjalp den faldne Rytter paaBenene. Da alle tre Heste paa lige Maade var gjort ukampdygtige, blev de dræbte. Saa kom der tre andre Mænd ind, hver forsynede med to smaa, stærke Stokke, ca. halvanden Alen lange og med Jernspidser og med Modhager i Enden. Hver af Stok­ kene var overklistrede med lange Papir­ strimler i forskellige Farver. Disse Fyre, Piccadorerne, som Spanierne kalder dem, havde et meget farligt Hverv; det, det nem lig gjaldt om for dem, var at befæste de smaa Stokke i Halsen paa Ty­ ren, saaledes at de blev hængende, og det var ingen let Sag og yderst voveligt, nu da Tyren var aldeles rasende. De optraadte ligesom de andre hver for s ig ; den først angribende stillede sig en Snes Skridt fra Tyren, bevægende de to Stokke hurtigt frem og tilbage for at hid­ kalde dens Opmærksomhed; og det lykk e­ des snart. Skummende og med Fraade om Munden stirrede den et Sekund eller to paa Stok­ kene og fo’r saa frem mod ham; i samme Nu satte Piccadoren i Løb; men medens Tyren i blindt Raseri fo’r lige hen mod det Sted, hvor han havde staaet, løb han i en Bue frem imod den, saaledes at han passerede den saa tæt, at han kunde støde Stokkene — les Bandilleros — ind i H al­ sen paa det arme Dyr. Inden Tyren fik sig vendt mod ham, var han i faa Spring over Arenaen og inde i et af Aflukkerne. Stødet havde været fortrinligt fø r t; thi begge Stokkene blev hængende, og jub­ lende tilklappede vi ham vort Bifald. Den an­ den var ikke slet saa heldig, han opnaae ie kun at faa den ene „Bandilleros“ til at hænge fast og kom for nær ind paa Tyren under Stødet, saa han ikke blot fik Ærmet, men ogsaa Armen revet i Stykker. Den tredje var mere behændig og fik begge sine Stokke fæstet, og han havde endda den vanskeligste Tur, thi Tyren var nu saa tosset og vild, som den vel kunde blive. De fem „Banderillos“, der hang i Halsen paa den, baskede den om Ørerne og skræmmede d e n ; i strakt Karriére fo’r den Arenaen rundt helt inde ved Rampen; nær nok til at Konsulens Søn, en ung, høj Fyr, kunde rive en af Stokkene ud, hans Eksempel fulgtes af en Del andre, særlig blandt Tilskuerne ovre paa S olsid en; men det varede noget, inden de fik alle fem revet ud, thi der skulde gribes sikkert og dertil holdes godt fat. ^ Næppe var den sidste Banderillos ude, før en høj, smuk Mand i en rød Halvkappe og med en lang, blottet Kaarde i Haanden kom ind paa A renaen; det var den dræ­ bende Toreador. Med en yderst graciøs Hovedbøjning h il­ ste han rundt til Publikum og gik saa rask hen til Tyren, der syntes aldeles konster­ neret over hans Dristighed og ligesom veg tilbage for hans faste Blik. Et Par Skridt fra Dyret standsede han, hævede Kaarden i Vejret, tog den røde Kappe af og viklede den rolig om venstre Arm, idet han dog stadig holdt sine Øjne rettet paa Tyren. Det var et kækt Dyr, denne første Tyr, thi den betænkte sig ikke et halvt Minut, men gik næsten straks løs paa Toreadoren, der im idlertid med et glimrende Stød bo­ rede sin lange, smækre Kaarde ind i dens Hals lige til Skæftet. Det var et Mester­ stød, thi Tyren sank øjeblikkelig død om, og det er sjældent, det sk er ; som oftest bliver det Slagteren, der maa ind for at

give Naadestødet. Hermed var første Akt, eller rettere første Tyr færdig. Tre Æsler kom nu ind og slæbte Tyrens og Hestenes døde Legemer u d ; den Maade, dette gjordes paa, var ikke rigtig hygge­ lig ; de tre Æslers Skagler gik sammen til en Hanefod, hvori der var gjort en stærk Hage fast; den blev saa hugget i Kæberne paa Ligene, og et ad Gangen haledes de paa den Maade gennem Sandet ud af Are­ naen. Under dette Arbejde og den paafølgende lille Pavse løb en Mængde entreprenante Spaniere rundt og solgte Frugt og Landvin, noget gyseligt surt Stads paa langhalsede, klare Flasker; naa, til Prisen var det endda ikke saa galt, thi det kostede ikke mere end en halv Krone pr. Flaske, og slukke Tørsten gjorde det da, hvor surt det end var. Fem Tyre og fem ten Heste maatte endnu lade Livet, inden Forestillingen var forbi, men vi blev dog ikke træt af denne. De op­ trædende var af højst forskellig Færdighed og Tyrene ikke alle saa kække som den fø rste; en enkelt af dem var næsten ikke til at faa tirret frem mod Toreadoren; men den blev da ogsaa pebet ud efter alle Kunstens Regler. Det var sent, da vi igen naaede om Bord den Aften, og svært sultne var vi, men at det havde været en morsom Dag, det var vi alle enige om. Skipper. D e n g a a d e f u l d e S k ø n h e d . Fortælling fra forrige Aarhundredes Slutning. (Fortsæ ttelse). „Jeg tror nok, at det ligefrem var et Under, at jeg ikke m istede L ivet,“ svarede han en Smule roligere end før. „De véd, jeg sagde, at jeg havde ondt i Hovedet, for at jeg. kunde slippe bort og udrette Deres Ærinde. De andre troede, jeg var paa mit Værelse, og saa —“ „Hør, Jerome, tjen mig i at svare mig paa, hvad jeg spørger om !“ afbrød Paula. „Har D e f a a e t e t B r e v t i l m ig ? “ '„Ja, jeg har,“ Miss Wynne. „Var der mere, De skulde sige?“ „Ja der var; men jeg — De maa tilgive mig, Miss Wynne! Jeg er ikke rask — denne Gang er det virkelig sandt — Brevet — det er her. Hyis De kunde skaffe mig et Glas Vin eller noget andet — alting løber rundt for m ig.“ Han førte en smal, kvindeagtig Haand op til sit Hoved, derpaa rakte han begge Arme i Vejret og tum lede rundt; jeg kunde se, at hans Ansigt var hvidt som et Genfærds. Hjælpeløst fam lede han efter Paulas Kjole for at holde sig fast, og jeg hørte det sarte Silketøj briste j Samm ensyningen; men i Stedet for at holde ved ham tog Paula for­ skrækket et Par Skridt til Siden. t Jeg sprang op fra min Divan og naaede med nogle hastige Skridt Stedet, hvor de stod. Men det var for sent. Jerome var gaaet bagover, hurtigt tabende Balancen paa det glatte Parketgulv, og falden saa­ ledes at Hovedet med et Bump stødte mod Gulvet. Lyden af Faldet og Paulas umiddelbart paafølgende Angestskrig kaldte i Hast hele Selskabet fra Musikværelset ud i Salen.

denne lidt uhygge­