S_FørOgNu_1915

N r . 4

FØR OG NU

15. FEBRUAR 1915

i hende, glemmende alt andet — alle andre — i hele Verden undtagen denne ameri­ kanske Heks, blev m it Hjærtes Hemmelig­ hed paa en Gang aabenbaret for mig. Det var, som om Ørkenens sviende Vind blæste ind over min Sjæl og fik den til at krympe sig sammen under sin dræbende Hede. Denne Kvinde — Engel eller Djævel — havde lært m ig noget Nyt, lært mig det Centrale i Tilværelsens Mysterium — Kær­ ligheden. Jeg var bunden til min Kusine, Paula Wynne; hende havde jeg lovet at ægte. Men jeg elskede den anden med hele mit Hjærte, min Sjæl og min Tanke! Og for en Uge siden havde jeg ikke anet hendes Eksi­ stens! Da den sidste Tone af Sangen var gaaet over hendes søde, buede Læber, medens hendes blide Øjne, halvt advarende, halvt bønfaldende var fæstede paa mig, kunde jeg have kastet mig ned for hendes Fødder og kysset den hvide Kjole, der skjulte dem i sine Folder. Jeg havde levet i ni og tyve Aar. Jeg havde kendt baade Lykke og Sorg, og jeg havde følt Livsglæden pulsere gennem mit ungdomskraftige Legeme. Men mine Ople­ velser og det, jeg havde set af Verden i Fortiden, syntes at ligge langt borte, bag­ ved mig, grupperet i en fjærn Horisont som smaa Bakker, man forlængst har passeret paa sin Vej. Denne ny, alt beherskende Følelse var som et mægtigt Bjærg, der taarnede sig op foran mig, badet i Straa- lerne af en opgaaende Sol — en Sol, der gik op for m ig alene. Men med alt dette følte jeg mig som en Forræder mod Paula, mod mig selv og mod den Mand, der havde været mod mig mere end en Fader. Tilhørerne havde komplimenteret Miss Hope for hendes Sang i diverse smukke, konventionelle Ord. Det var vel staaet paa i godt 5 Minutter, men jeg var i en T il­ stand, hvor man ikke længere har noget .Begreb om Tiden. For mig var det, som om der lige saa godt kunde være gaaet Aar. siden hun med sin vidunderlige Stemme bad mig: „Tro mig ingensinde, eller tro mig helt“. Jeg befandt mig overfor en Krise i mit Liv. Jeg var bleven inddragen i en Kamp og ladt tilbage paa Valpladsen, saa- ret, ynkelig — og dog paa samme Tid saa ubeskrivelig lykkelig. Da hun var færdig med sin Sang, kom min Onkel ind i Musikværelset. Sandsyn­ ligvis var han bleven staaende udenfor og ventet, for at ikke hans Indtræden skulde forstyrre den Syngende eller Tilhørerne. Men han h a v d e hørt til. Jeg kunde se det paa hans Ansigt, da han gik hen til hende og sagde noget, der tydeligt nok var mere end konventionel Lovtale. Paula var lig e­ ledes kommen til; men medens hun ikke sluttede sig til den alm indelige Akklama­ tion, der fulgte ovenpaa Miss Hopes Sang, applauderede hun stærkt og demonstrativt, da Mr. Fitzroy Dermot bagefter havde g i­ vet en Arie af en populær Opera tilbedste. Da han var færdig, saa’ jeg dem tale liv ­ ligt sammen i et Hjørne af Værelset. Der blev en alm indelig Konverseren om Sang og Musik — for m ig var det altsam ­ men kun en Summen af Røster, der ganske overdøvedes af de tre Ord, der uophørligt lod i m it Indre: „Jeg elsker hende! Jeg elsker hende! Jeg elsker hende!“ Og alt, hvad jeg saa’, forsvandt for det ene B il­ lede, der bestandig stod malet for mit Øje: Det elskelige Ansigt de talende Øjne, og Læberne, der aabnede sig til Sang. Hvad jeg foretog mig, véd jeg næppe: jeg har en dunkel Forestilling om, at jeg vandrede hen til et Bord i den anden Ende af Værelset, hvor jeg satte mig ned og bladede mekanisk i en pragtfuld indbunden Bog med mange skrevne Navne. Det var, som om jeg blev vækket af en Drøm, da jeg hørte en Stemme tæ t ved mig. „Lady Towers sendte m ig herhen for at

vise Dem Bladet med Madame Adelina P at­ tis Haandskrift i Stambogen.“ Jeg saa op og rejste mig i en Fart, med en Fornemmelse af, at jeg rødmede som en Skoledreng, der bliver greben i noget galt. Saa lidt var jeg Herre over mig selv i den Tilstand, hvori jeg befandt mig. „De gaar da vel ikke Deres Vej, for nu havde jeg tænkt at sæ tte mig her og tale lidt med Dem ,“ sagde den amerikanske Heks. XI. Kapitel. S ir W ilf r id A m o r y s n y S e k r e tæ r . „Lady Towers er m eget stolt af denne Bog. Hun har i Aarenes Løb faaet en Masse Berømtheder til at skrive i den,“ vedblev den unge Pige i en tørt refererende Tone og med et Smil, der maaske skjulte en vis Forlegenhed, svarende til min egen. „Jeg har fundet Sir W ilfrid Amory i den, men ikke — ikke D em ! „Jeg er ingen Berømthed — jeg er ingen Ting,“ sagde jeg, forsøgende at tale utvun­ gent, men vistnok uden at det lykkedes mig. „Saa maa ingenting tage en god Del Plads op her i Verden. For De er jo saa stor. Jeg kunde saa godt lide at gaa sam­ men med Dem, fordi De fik mig til at føle mig saa yndig lille. Jeg er ked af at være højere end Mændene — saadan bogstavelig at skulle se ned paa dem. Man kan aldrig komme til at se ned paa D em !“ Vi gjorde begge, hvad vi kunde, for at holde en utvungen Konversationstone im el­ lem o s ; det var im idlertid hende lige saa svært som mig, og den Bevidsthed, at min Nærværelse kunde virke forstyrrende paa hendes vante Selvbeherskelse, gød ny Olje paa den Flamme, der var tændt i mig. Men maaske — tænkte jeg ved mig selv — er det kun en Rolle, hun i Øjeblikket finder det formaalstjenligt at spille. „Skal jeg se, om jeg kan finde D e r e s Navn i B ogen?“ henkastede jeg. „Hvis De vil gøre Dem den Ulejlighed, vil De finde det.“ Jeg bladede tavs tilbage i Bogen og op­ dagede det omsider. Ikke uden en vis Skuffelse saa jeg, at det var den samme karakterløse Haand, jeg havde set i H otel­ bogen i Martenhead, og som jeg helst vilde have antaget for hendes Ledsagerskes og ikke hendes. „De synes ikke, der er noget ved mit Kradseri, kan jeg se,“ sagde hun, og skønt hun sagde det i en spøgende Tone, var der noget i Stemmen og det Blik, hun sendte mig, der sagde mig, at hun havde gæ ttet mine Refleksioner over hendes Haandskrift. „De blev overrasket over at træffe mig her?*“ vedblev hun, aabenbart for at fri­ tage mig for at svare. „Aa — jeg véd ikke. De gav jo min Onkel et Vink, da vi var sammen i Mar­ tenhead forleden. Og siden da har han og jeg, det maa jeg tilstaa, kommet noget mere i glade Folks Selskab, end vi plejer. Vi ventede bestandig at træffe Dem og blev hver Gang skuffede, fordi vi ik k e gjorde det. Men M aa den , De kom paa i Aften, var jo unægtelig i en særlig Grad egnet til — at overraske een “. Hun lo. „Jeg h ar en Smule dramatisk Talent, skal jeg betro Dem .“ „Ja, d e t har De i Sandhed.“ „Det kunde lyde som en Bebrejdelse, en Diskompliment. Men jeg haaber ikke, De mener det saaledes. Maaske saa det hele alligevel noget taskenspilleragtigt ud. Men det var Mr. Lord Lorton, der fik mig over­ talt til det. Han forklarede mig igaar, hvor­ ledes han ofte havde arrangeret en saadan Scene, og at den altid gjorde umaadelig Lykke, og saa smigrede han mig ved at sige, at jeg vilde være den bedste Assistent, han endnu havde haft. Jeg gik ind paa Idéen og fandt, at det kunde være et ganske godt Bidrag til Underholdningen at .mar­ kere min Entré' paa en effektfuld Maade, som det hedder i Teatersproget. Det var

altsammen for at more Dem og Deres Onkel. D e burde takke mig." „Er ,more‘ egen tlig det rigtige Ord?" „Hvorfor ikke ? Men De ser ud, som om De havde Lyst til at skolem estere mig. Lad os tale om noget andet. Den løsslupne Tiger for Eksempel. Hvem ved — maaske dens store, frygtelige Øjne stirrer paa os gennem det halvaabne Gardin derhenne ? Uh-ha!" „Hvis jeg maa vælge, saa vil jeg hellere tale om Dem end om T igeren,“ sagde jeg. „Jeg b le v overrasket, om De vil, over at høre, at De var Amerikanerinde og havde skrevet en Historie, som hører til de faa, jeg aldrig vil glemme." „Maa jeg takke." Hun saa ned paa Stam ­ bogen og skjulte sine Øjne under de lange Vipper. „Jeg kan godt forstaa, at det over­ rasker Dem at høre, at jeg har s k r e v e t noget. Det er ingen Kompliment — er det vel? Men hvorfor — hvorfor overraskede det Dem, at jeg var Amerikanerinde?" „Fordi De hverken taler eller ser ud som en saadan.“ „Aa, hvad — er der noget, man saadan lige straks kan kende Amerikanerinderne paa? Det er vist Overtro! Som nu Miss Traill for Eksempel. Vilde De antage hende for Amerikanerinde?" „Hun kan gaa for, hvad det skal være," sagde jeg affejende. „Hvad mener De egen tlig med det ? Det er Synd for hende, at hun ikke selv er til Stede og kan spørge Dem. Men jeg gav hende en lille Ferie. Hun har nogle Slægt­ ninge i . . . et eller andet Sted i Provin­ serne, og der er hun rejst hen med sit dyrebare lille Kreatur.“ Jeg svarede med en eller anden Tale- maade, uden at lægge Skjul paa, at Miss Traill og hendes Paarørende i Øjeblikket ikke interesserede mig det allerfjerneste. „Men De," vedblev jeg ufortrøden — „er det s a n d t, at De er Amerikanerinde?" „Tror De da ikke, hvad Lady Towers siger ? Hun og jeg traf hinanden i New York for et Aar siden, og siden den Tid har vi været gode Veninder —■det vil sige, saadan som man h a r gode Venner i ,det gode Selskab'. I V i r k e li g h e d e n er der k>un et Menneske her i England — maaske i hele Verden — som jeg vil kalde min Ven; maaske vil De træffe ham en skøn Dag." En Følelse, der hidtil havde været mig fuldstændig fremmed — Skinsygen — skar igennem m it Hjerte som en Kniv og vakte et instinktmæssigt Had hos mig til denne ukendte Ven. Jeg beherskede mig, skam ­ mede mig selv ud og fortsatte Konversa­ tionen, saa godt jeg kunde. ' „Der er meget, jeg kunde have Lyst til at spørge Dem om, hvis jeg kunde —; hvis jeg turde," sagde jeg. „Ja, Miss Hope, nu maa De ikke sæ tte et Ansigt op, som De vilde sige, at jeg ikke har noget at spørge om, som angaar mig, for det h a r jeg. Lad os begynde med — en h v id C h r y s a n - th e m u m for Eksempel." „De har fundet en saadan Blomst og tror maaske, den er N ø g le n til en Gaade?" spurgte hun med et Eftertryk, der gjorde min Begærlighed efter at høre mere om hende større og ikke mindre. „Nuvel — det kan være, at jeg i en nær Fremtid vil faa Lejlighed til at besvare nogle af Deres Spørgsmaal, forudsat at De spørger paa d e n r i g t i g e M a a d e ; men indtil da, glem ikke den Sang, jeg nys sang for Dem — og for de andre." Glemme den Sang? Jeg havde en Fø­ lelse af, at det sikkert var bedst, om jeg k u n d e glemme baade den og det, den havde vakt til Live hos mig. Det var med nød og næppe, at jeg kunde bekæmpe min Trang til at sige det h ø jt; men jeg var standhaftig og forblev tavs, medens hun fortsatte i en Tone, som naar nogen beder om en Gunst. Fortsæ ttelse.