S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

15. FEBRUAR 1915

N r . 4 figevrede eller det fataleKys.

et kækt Ansigt op og tage fat paa min Virksomhed igen. Sent hen paa Eftermiddagen gik jeg til­ bage til Cirkus. Jeg halvt haabede, halvt frygtede for at møde Hr. Ferris. Mere end én Gang var jeg ved at vende om, men jeg følte, at jeg lige saa gerne kunde gaa først som sidst, og helst lidt snart, og for Resten lade Skæbnen raade for, hvad der skulde komme. Jeg kom ind, uden at nogen saa mig, og gik gennem den lange, mørke Gang til mit Paaklædningsrum uden at møde en Sjæl. Saa gik jeg ud i Manegen, Synet af det store, tomme, halvmørke Rum fik en kold Gysen til at fare igennem mig. Jeg var vant til at se den i blændende Lys, til at høre den livlige Musik fra Orkestret og til at se de mange forventningsfulde Tilskuere, og nu saa je'g ind i en tom og forladt Cir­ kus. Dette Øde, denne Stilhed var for­ færdelig ! Pludselig faldt mine Øjne paa en mand­ lig Skikkelse. Han stod med den ene Fod paa Manegens Rand med Albuen paa Knæet og Haanden under Kinden — sørgmodig stirrende ud i det tomme Rum. Mit Hjerte snøredes sammen; det var Gilbert Ferris! Jeg maa have gjort en eller anden hastig Bevægelse, for han vendte sig hurtig om imod mig. Jeg lænede mig tæ t ind til Mu­ siktribunen , svævende mellem Frygt og Haab. Han saa paa mig længe og fast — og o, hvilket B lik! Derpaa, uden at sige et Ord, drejede han sig rundt paa Hælen og gik sin Vej. Jeg tænker, han tildels har gæ ttet Sandheden. Om han havde udslynget Forbandelser imod mig, slaaet mig — ja dræbt mig paa Stedet — jeg kunde have baaret det; jeg kunde være faldet paa mine Knæ for ham og kysset hans H aand! Men dette Blik — dette Blik, der gnistrede af Haan og Mod­ bydelighed for mig — det gennemborede mig lige ind til Hjertet. Jeg følte, at det var min Dødsdom, der var fæ ld e t; at det vilde tage Livet af mig før eller senere. Og det har næsten gjort det allerede. Jeg slap over de Forhør, der blev op­ tagne i Sagen, uden at der faldt nogen Mistanke paa mig, skønt jeg egentlig ikke gjorde noget for at fri m ig; jeg vilde slet ikke være bleven saa ulykkelig, om de havde arresteret mig og behandlet mig som Morderske. Jeg forlod Cirkus Radford og tog Engagement ved et tarveligt, omrej­ sende Beriderselskab. Mit Helbred havde faaet et Knæk, for hver Dag der gik, svandt mine Kræfter, og saa kom jeg hertil igen for at d ø !“ Der blev Dødsstilhed i Værelset, da denne Beretning var endt. Genfortællingen af disse uhyggelige Begivenheder havde gan­ ske udmattet den ulykkelige unge Kvinde, der nu havde lukket sine Øjne igen og laa stille hen. Hun ventede ikke en Gang for at se, hvilket Indtryk hendes Skriftemaal havde gjort paa hendes Tilhører; det syn­ tes, som om hun nu var uden Interesse for noget mere. „Det maa være bleven sent, Doktor,“ sagde hun endelig med svag, klangløs Stemme. „Maaske var det bedst, at De gik straks; der er ikke megen Tid at spilde.“ Han rejste sig tavs, tog sin Hat og gik ud af Værelset. Vel tyve Minutter efter kom han op ad Trapperne igen, ledsaget af Gilbert Ferris. Da de to Mænd kom ind i Værelset, rej­ ste den syge Kvinde sig med Besvær og saa paa dem med et sløvt, fraværende Ud­ tryk i Øjnene. Men pludselig kom der Liv i disse Øjne, og et Glimt af frydefuld Gen­ kendelse lyste op i dem. Hun rakte sine Hænder frem, udstødte et kort, skarpt Skrig og faldt tungt tilbage paa Puderne. Hun var d ød !

se disse gabende Munde og aandeløst ven­ tende Miner hos Myldret nedenunder. Denne Aften blev hun staaende endnu længere end sædvanlig. Hun strakte Fød­ derne vekselvis et Par Gange frem, gjorde nogle maskerede Bevægelser, som om hun vilde gribe T iapez’en og springe ud, og stod stille igen. Hun vilde aabenbart give det Udseende af, at hun var ængstelig for at forøge Uroen og Spændingen hos T il­ skuerne. Men det var selvfølgelig kun paa­ taget, hun sm ilede, som hun altid plejede og var saa sikker som ingensinde, da hun omsider styrtede sig ud. Pludselig, medens jeg passede paa hende, kom den Tanke op hos mig — eller det var, som om det blev hvisket mig i Øret — „Hvor let kunde du nu ikke gribe fe jl!“ Det var et Sekund eller to om at gø re; befandt jeg mig nogle faa Centimeter højere til Vejrs, vilde hun flyve nedenunder mig, uden at jeg fik fat i h en d e! Og der var intet Net til at opfange hende i Faldet! Jeg tog ingen som helst Beslutning. Men jeg kunde ikke blive den skrækkelige Tanke kvit. Vel Hundrede Gange i det korte Øjeblik gentog Djævelen inde i mig disse Ord — „Hvor let kunde du ikke gribe fe jl!“ Saa lød der et dæmpet Angstskrig i Kor fra Publikum — hun var paa Vejen, og jeg lavede mig til at fange hende som sædvanlig. Doktor, jeg siger Dem — jeg sværger Dem til — at indtil hun havde svunget sig ud, indtil hun havde gjort sin Saltomortale og var ved at falde ned imod mig, havde jeg ikke taget nogen Beslutning. Men saa — paa mindre end et Sekund — kom det over mig — jeg fik ikke fat i h en d e! Jeg lod hende fa ld e ! Jeg hørte Suset af hendes Legemes Fald gennem Luften, hørte det frygtelige Stød paa Jorden underneden og det vilde Oprør blandt Publikum hele Cirkus rundt. Det svimlede for mig, jeg var en Afmagt nær, jeg undres over, at jeg ikke selv faldt ned bagefter, og jeg ved ikke, hvordan jeg kom op igen i min Reck. Jeg mindes, at me­ dens jeg sad der, klyngende mig til det ene Tov, kastede jeg et Blik ned paa den forvirrede Scene paa Manegen under mig. Lysene dansede for mine Øjne, men jeg kunde dog tydeligt se Hr. Ferris mellem de sammenstimlede Artister og Tjenere i Gruppe omkring det hvide Legeme, der laa paa Jorden. Saa kom der en Herre — en Liege, formoder jeg — springende ind paa Manegen og ilede hen til Stedet. Jeg tog Haanden op for Ansigtet for ikke at se mere. Omsider kom jeg ned, hvordan ved jeg ikke. Ingen syntes at tage Notits af mig. Jeg havde set dem bære det livløse Le­ geme bort paa en Baare. Ingen talte til mig, og jeg kunde endnu mindre sige noget. Da jeg var kommen ind i mit Paaklæd- ningsrum, faldt jeg i Afmagt og blev lig ­ gende, Gud ved hvor længe. I to hele Døgn blev jeg derefter paa mit Værelse. Hvilke Sjælekvaler jeg led, gør De Dem ingen Ide om. Mangt et Aar af mit Liv synes mig at va're gaaet hurtigere end disse to Døgn. Jeg tror ikke, at jeg spiste eller sov i disse otte og fyrretyve forfærdelige Timer. Det var en eneste lang, uafbrudt Lidelse af Angst og Sam­ vittighedsnag! Jeg havde faaet Liz af Vejen, men nu, da hun var borte, hvad havde jeg saa vundet ? Hvilken Fordel havde min Forbrydelse bragt mig ? Aldeles ingen. O, havde jeg dog blot kunnet se Tingen i det samme Lys, forend jeg gjorde denne vanvittige Gerning, hvori jeg nu saa den bagefter! Den tredje Dag gjorde jeg Forsøg paa at tage mig sammen og beka^mpe mit oprørte Sind. Det var jo ingen Nytte til at sidde der fra Morgen til Nat grublende og kla­ gende over det, der var sket. Al min Sorg og al min Anger kunde dog ikke gøre min Handling ugjort eller kalde Liz tilbage til Livet igen. Jeg kunde lige saa godt sæ tte

Jeg bliver aldrig mild igen, nej, tro mig ingensinde; thi skal fra denne Stund min Ven mig helt forandret finde. S a n mærke skal, at jeg er vred fornærmet, o saa gruligt, at Kløften mellem os er bred, saa bred som det er midigt. Og dersom blot han gør Forsøg med tomme Komplimenter at slaa det hele hen i Spøg, som om der intet hændt er, saa vil jeg, ja jeg vil mintro et haanligt Blik ham sende, og ham, saa vist som to og to er fire, Byggen vende ....... Nys dansed vi paa Ballet hist, fortryllende han danser, jeg var saa glad, men han forvist gik rent fra sine Sanser. O! hvillien Dristighed, jeg be’r, man tænke sig Skandalen, midt under Lysekronens Skær, ja lige midt i Salen, da vi i Dansen svæved let og fo’r a f Sted som Vinden, han, uden at jeg aned det, et — K ys mig gav paa Kinden. Mig Blodet op til Ho’edet fo’r a f Skamfuldhcd og Harme, og inden han fik sagt et Ord, jeg flygted fra hans Arme oq iled’, som jeg gik og stod, til Haven, hvor jeg vanker, at kølne her mit hede Blod og samle mine Tanker . . . End bølger hæftig sig min Barm, fast Hjertets Slag kan høres, det er, som endnu a f hans Arm i vild Galop jeg føres, betaget snari a f salig Lyst og snart til Taarer fristet, mens mine Nerver hvisker tyst: D in Hjertefred Du misted ’. .. . Min Sjæl er syg, og kun med Nød jeg dæmper mine Sukke, thi Ilden fra hans Læhers Glød ej mægter jeg at slukke. O, aned blot han hvilken Vé og Vaande, jeg maa lide, han gik i dette Nu maaske fortrolig ved min Side! . . . . Men Tiden iler, jeg maa gaa til Ballet fuks tilbage, mit bedste Smil jeg tager paa og standser Suk og Klage. Men mærke[ skal han, jeg er vred, fornærmet, o saa gruligt, at Kløften mellem os er bred, saa bred som det er muligt; og skal jeg lære ham saa godt som nogen, sku’e jeg mene, at stjæle Kys, naar blot, naar blot vi to engang bli’er — ene.

E n T y r e f æ g t n i n g .

V i havde ligget paa Gibraltars Rhed en god Uge og trods en Del Selskaber i Land og et Bal om Bord hos os, kedet os lumskt, da der en Efterm iddag kom Ind­ bydelse fra Konsulen til at overvære en Tyrefægtning. Indbydelsen blev selvfølgelig modtage med stor Begejstring, især da ingen at os tidligere havde overværet et saadant Skue- Fægtningen skulde finde Sted en Søndag paa en nærliggende 0 , Centa, og tidlig om Formiddagen tog vi, efter at have SP1S en bedre Frokost hos Konsulen, afsted med en lille Lystdamper, der for Tilfæ ldet gik oiei til Øen. i Festpladsen, hvor Fægtningen skulde n Sted, var indrettet som en stor Cirkus, i med den Forskel, at der intet la g '