S_FørOgNu_1915

PRÆMIE-KUPON Nr. 2. „FØR OG NU“ 15. FEBRUAR 1915.

NB. 4

FØR QG NU

15. FEBRUAR 1915

„Som De ønsker,“ svarede han. „Men tag en lille Hjertestyrkning af dette her først.“ Hun rakte sin hvide, rystende Haand frem efter Glasset og sank den af Dok­ toren tilberedte Mikstur. „Det var godt,“ sagde Doktoren bifal dende. „Fortæl saa!“ „For et Aarstid siden,“ begyndte hun, „havde jeg den Ulykke at blive engageret til den Cirkus, hvis Orkester vi nu kan høre. Jeg var, som De ved, et Artistbarn, havde bevæget mig paa Line og Trapez, fra jeg var ganske lille, og blev ikke anset for at være nogen daarlig Kunstnerinde i mit Fag. Samtidig med mig blev en anden ung Pige — Liz, plejede vi at kalde hende — ligeledes engageret til Cirkus Radford. Yi skulde „arbejde“ sammen i Trapez og Reck. Liz var et muntert, forfløjent og heftigt Pigebarn; ganske køn for den Sags Skyld, men lidt for behagesyg og glad for at blive beundret. I Trapez’en var hun en ren lille Djævel; hun entrede som en Kat og ænsede ingen Farer; hendes største For­ nøjelse var at sætte Publikum en forsvarlig Skræk i Blodet ved de mest halsbrækkende „Tricks“. „Jeg vil ikke paastaa, at hun og jeg var de bedste Yenner. Hun fandt mig altfor sat og alvorlig, tænker jeg, og jeg paa min Side — naa min Mening om hende har jeg jo allerede sagt. Muligt er det, at jeg rent instinktmæssig' var en Smule jalous paa hende for den Lykke, hun altid gjorde hos Publikum. Netop paa den Tid tog hun hver Aften et rasende Bifald. I lang Tid prøvede vi paa at overgaa hinanden i smukt Udseende og dristige Præstationer, men saa endte det en smuk Dag med, a.t vi blev Rivalinder paa et andet Felt. Vi blev begge forelskede og begge i den samme Mand — Gilbert Ferris! Hendes Elskov var af en let og tankeløs Art, hun var bleven umiddelbart bedaaret af hans flotte Ydre, medens min Kærlighed til ham bundede dybt i den dunkleste Krog af mit Hjerte. Det var Sypd at sige, at hun gjorde sig Umage for at skjule sin Tilbøjelighed. Mig kunde det aldrig i Verden være faldet ind at te mig, som hun gjorde. Hun rendte om ham ved alle Lejligheder. Jeg undgik ham. Hendes Kærlighed var som et Barns Leg imod min; naar hun havde været borte fra ham i en Maaned — otte Dage maa­ ske — saa vilde hun have glemt ham for en anden. Der var hundrede andre Ting, der optog hendes lille Hjerne. Jeg havde kun den ene, og jeg plejede den og rugede over den i Hemmelighed Dag og Nat, ind­ til den var en Del af mit eget Jeg. Jeg elskede ham til Trods for, at han bestan­ dig var afmaalt og kold overfor mig, og — jeg arme Stakkel! — jeg elsker ham endnu!“ Her holdt hun inde og græd stille et Minut eller to. Saa fortalte hun igen: „Liz havde snart opdaget, hvordan det var fat med mig, men hun sagde lige saa lidt noget til mig derom, som jeg havde sagt noget til hende. Men fra nu af blev den gensidige Jalousi til et dødeligt Fjend­ skab. De, der saa os gøre Akrobatkunster sammen, maatte snarest tro, at vi var Ven­ inder —• Søstre maaske. Aften efter Aften stod vi sammen i Ringen, med Armene om Livet paa hinanden, smilende ud til Publi­ kum. Saa blev vi hilst med Jubel, Klap og Bravoraab, som ofte blev ved, lige til vi var komne helt op til Taget af den høje Cirkusbygning. Jeg tænkte ofte paa, hvad mon dette henrykte Publikum vilde have sagt, hvis nogen havde set de onde Blikke, vi tilkastede hinanden deroppe. Jeg er ikke vis paa, om Hr. Ferris egent­ lig havde nogen Anelse om, hvorledes Sa­ gerne stod. Men jeg har en Formodning om, at han havde opdaget det. Som jeg har sagt, var hans Optræden overfor mig kold og formel, medens han ellers var Elsk­ værdigheden selv. Overfor Liz derimod var han livlig, næsten kaad. Han spøgte og lo

med hende, drillede hende af og til med hendes Behagesyge, men syntes aldrig at blive træt af hendes Selskab. Ingen af dem syntes at tage den mindste Notits af mig, naar jeg stod i Nærheden og iagttog dem. Hvor jeg led, hver Gang hun aftvang ham et Smil! Hvor det pinte mig at høre de smukke Ord, han ødslede paa hende! Jeg vidste, at mine Lidelser ingen Ende vilde faa, saa længe hun var ved Cirkus’et. Blot hun var vel borte, hvis en eller anden Hændelse kunde faa mig denne Rivalinde fra Halsen, saa turde jeg maaske nære Haab om, at han i det mindste til en Be­ gyndelse vilde lægge en Smule Mærke til mig. Saa var det en Aften — mod Slutningen af Sæsonen — der var stor Gala-Forestil- ling i Anledning af, at Generalen og de højere Officerer af Byens Garnison havde anmeldt deres Besøg. Liz og jeg skulde optræde sammen i et af vore Bravour- numre. Vi havde stoppende fuldt Hus. Straks efter at Officererne, der kom lidt sent, fordi de først havde været til en Mid­ dag, var mødte og havde indtaget deres Pladser, kom Turen til os. Da vi gik ud af vore Paaklædningsrum, kom Hr. Ferris, tog Liz ved Haanden og førte hende ind i Manegen. Han saa paa hende med et indtagende Smil og sagde noget til hende, der fik hende til at le til ham igen. Synet af de to bragte mig helt fra- Sans og Samling. Et Øjeblik tænkte jeg paa at vende om og under et eller andet Paaskud nægte at optræde. Men saa opgav jeg det og trippede ind ved Siden af min forhadte Rivalinde. Vi hilste sammen paa det glade, larmende Publikum, men jeg rystede over alle Lemmer, og noget Smil var det mig ikke muligt at faa frem. Komme, hvad der komme vilde, der maatte ske en Afgørelse mellem denne Kvinde og mig, før eller senere! Nu skulde det netop træffe sig, ak Liz den samme Aften havde bedt om at være fritaget for det sædvanlige Net under os. Hr. Ferris vilde ikke føje hende deri, men hun tiggede og skændte, var paastaaelig og holdt paa sit; hun vilde ikke gaa op, sagde hun, hvis det tossede Net skulde være der, og han kendte hende tilstrækkeligt til at vide, at hun vilde holde Ord, om hun saa skulde vælte hele Forestillingen. Han talte og argumenterede, var baade venlig og vred, men lige meget hjalp det; han maatte til sidst give efter. Naar alt kom til alt, var der ingen synderlig Risiko derved, vi havde arbejdet sammen saa længe, uden at der en eneste Gang havde været den mind­ ste Fare paa Færde. Vort „Nummer“ endte med en dristig Præstation i flyvende Trapez. Saaledes som vi udførte den, tør jeg sige, at De aldrig noget Sted har set det. Jeg hængte nedad i den ene Side af Cirkus, og Liz anbragte sig paa den modsatte Side. Trapez’en, der hængte i Midten af Taget, blev trukket hen til hende, hnn greb den med begge Hænder, sprang ud i Rummet i Retning af mig, og naar hun var kommen saa langt, som Trapez’en kunde bære hende, slap hun Taget, gjorde en Saltomortale og svævede med udstrakte Arme ned imod mig, som da greb hende om Haandleddene. Publikum holdt Aandedrættet tilbage, indtil de saa hende fanget i mine sikre Hænder; saa brødes Stilheden af en bragende Applaus, under hvilken Liz lod sig glide ned ad To­ vet til Manegen, og jeg fulgte efter. Vi havde lykkelig og vel tilendebragt den første Del af vore Præstationer og gjorde os rede til den store flyvende Salto­ mortale. Liz havde allerede indtaget sin Plads. Jeg hængte mig nedad som sæd­ vanlig og kunde se hendes hvide Skikkelse mod den mørke Baggrund. Hun ventede altid lidt med at springe ud ; hun holdt af at staa der og iagttage de Hundreder af spændte Ansigter, der beundrende og æng­ steligt stirrede op imod hende. Hun havde en egen barnagtig Fornøjelse af at holde Publikum i Spænding, det morede hende at

S m a a f o r t æ l l i n g e r , korte Historier, spændende Episoder in­ teressante Selvoplevelser morsomme Hændelser, satiriske Betragtninger over Døgnets Begivenheder etc. Redaktionen indbyder herved Bladets Læ sere til at indsende originale Bidrag til denne Afdeling. Manuskriptet maa ikke op­ tage mere end to, højst tre, trykte Spalter i Bladet. For det Bidrag, der efter Redaktionens Skøn er det bedste, giver vi en Præmie, bestaaende af Varer fra Zachariaes Maga­ siner efter Vedkommendes eget Valg til en Værdi af 1 0 K r o n e r . Manuskriptet m aa indsendes i Konvolut mrk. „S m aa­ fortæ llinger“ og være forsynet med Indsenderens Navn og Adresse samt være paaklæbet den øverst paa denne Side anbragte Præmie-Kupon. Redaktionen paatager sig intet Ansvar for de ind­ sendte Manuskripter, der ikke benyttes, og forbeholder sig Ret til at trykke saavel de præmierede som de ikke præmierede Bidrag i Bladet. „V ig mig ganske oprigtig, Doktor,“ sagde U? den syge Kvinde med pludseligt Liv i det blege, udtærede Ansigt, som hun vendte om imod ham paa Puden, „hvor lang Tid har jeg at leve?“ „Naa, naa! Der er ingen, der siger, at De skal dø for det første,“ svarede Lægen, idet han holdt en lille Medicinflaske op mod Lyset og hældte nogle Draaber i et Glas. „De maa slet ikke tænke paa sligt, ved De nok. Det har De ikke godt af. Vær fremfor alt ved godt Mod, saa skal vi se, De kommer Dem snart.“ „Nej, Doktor,“ svarede hun rolig. „Jeg lever ikke, det ved jeg godt. Min Tid er omme — De behøver ikke at ryste paa Ho­ vedet — dette er den sidste Aften, jeg har tilbage paa denne Jord. Og naar jeg skal være ærlig,“ tilføjede hun med et bittert Smil, „vilde jeg ikke ønske det anderledes, selv om jeg kunde vælge.“ Hun lagde sig tilbage i Sengen og luk­ kede Øjnene. Doktoren gjorde ikke noget yderligere Forsøg paa at sprede hendes mørke Tanker; maaske havde han alligevel hos sig selv en Overbevisning om, at hun talte sandt. Han saa sig om i det tomme, tarvelige Værelse for at finde en Vand- „Hvad er det, man hører?“ spurgte den iyge Kvinde efter en lang Pavse og aab- iede de store, mørke Øjne, der lyste med læsten overnaturlig Glans. „Musik! Et kkester, er det ikke ?“ »Jo; det er Musiken fra Cirkus Rad­ ord. Der skal nok være stor Gala-Fore- ¡tilling i Aften. Benefice for en af Arti- Hun drejede Hovedet for at opfange de tampede Toner, der lød i det fjerne. Me­ dens hun lyttede, kom der et pludseligt Jdtryk af Overraskelse og Uro i hendes Ansigt; det var, som om denne Musik kaldte Minder til Live — mørke og bitre Minder fra en svunden Tid. »Doktor,“ sagde hun omsider. „Vil De ?ore mig en Tjeneste? Det er den første, beder Dem om, og det bliver vel den sidste. Vil De gaa hen i Cirkus og faa fat Overberideren, Gilbert Ferris ? De vil inde ham et eller andet Sted derinde, og Jo kan ikke tage fejl af ham — en høj, Jegant Skikkelse med venlige, blaa Øjne ig et elskværdigt Ansigt. Sig til ham, at ¡eg maa tale med ham endnu i Aften; sig lam, at jeg er ved at dø og har noget paa Hjerte, som jeg maa have aabenbaret. Men- rent lidt, hvad er Klokken nu ? Ikke mere 5nd ni ? Forestillingen vil altsaa vare over j;n Time endnu, og saa tror jeg, det bliver mr sent. Sæt Dem dér, saa vil jeg fortælle ®in Historie for Dem, medens jeg endnu har Kræfter nok dertil.“ Jerne, tror jeg.“ »Ah, saaledes!“ E n C i r k u s - T r a g e d i e .