S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

N r . 3

1. FEBRUAR 1915

han særlig interesserede sig for. Men i den forløbne Uge havde han fuldstændig brudt med sit Princip — hvorfor var ikke svært for mig at gætte. Han havde været i Selskab baade her og der, men hverken her eller der havde han set det Ansigt, der havde været hans Lede- stjærne. Jeg vidste det godt, og skønt jeg søgte at overbevise mig selv om, at jeg fulgte med ham, fordi Selskabet interesserede mig, og min Onkel gerne vilde have mig med, maatte jeg tilstaa for mig selv, at jeg havde det ligesom han. Nu var vi altsaa komne til Hazelmount, og han havde bestem t sig for at blive der i tre—fire Dage, skønt han sad midt i et Arbejde, der var saa' presserende, at han havde m aattet bede sin gæstfri Vært om Til­ ladelse til at tage sin Privatsekretær med sig. Han m ente uden Tvivl, at her i dette Hus, hvor saa mange mærkværdige Folk traf sammen, kunde der være Haab om at finde det kvindelige Væsen, han længtes efter at se, og som han forgæves havde søgt de andre Steder. Det gjorde j e g i det mindste, og derfor var j e g kommen. Hvad Paula angik, da havde hun aldrig følt sig tildragen af Sir Thomas og Lady Towers. Den sidstnævnte havde hun altid gjort Nar af i tidligere Dage og kaldt hende „Pudelhunden“ paa Grund af, at hendes nær­ synede Øjne titted e frem under nogle store graa Pandekrøller. Forøvrigt følte hun sig adskilligt fornemmere end denne „Kunstner- Boheme«, og gav sig kun nødtvungent af med den. Men selv nu, da Herskabet var steget i Rang, havde hun gjort alt, hvad hun kunde, for at faa Sir W ilfrid til at undskylde sig og blive borte. Hun havde givet mig et Vink med Hensyn til Grunden, hvorfor hun gjorde det, hvad selvfølgelig var ganske unødvendigt. H e n d e s Motiver var jeg jo fuldstændig paa det rene med. Kort og g o d t: Det var de sidste Ord, den gaadefulde Skønhed havde sagt, der havde bragt os alle tre — foruden Onkels Sekre­ tær, Mr. Jerome — til det store, komfortable Landsted i Surrey. „Men hvor jeg er ked af,“ -— vedblev Lady Towers snakkesaligt, efter at vi var komne ind i Dagligstuen — „at De har haft saadant et rædsomt Vejr at rejse herned i! Jeg var ligeved at fortryde vor Indbydelse for Deres Skyld; det er jo ligefrem uhygge­ ligt, saa det stormer og pisker paa Ruderne . Det var virkelig et Vejr af den Slags, som Poeter og andre høj tstem te Væsner plejer at sammenligne med „den yderste Dag“. Fra den tidlige Morgen havde Himlen været blygraa, indtil Skyerne mod Aften stod som mægtige kobberrøde Bjærge i Vest. Gennem Træerne var faret en Vind, der susede som et Ocean i Oprør og til Tidei antog Karakter af en rasende Orkan. Med Mellemrum skyllede Regnen ned i stride Strømme, og til Trods for at vi var i b°- vember, blev Mørket nu og da afbrudt at blændende Lyn, ledsagede af en hul Torden, der lød, som den kom fra Underverdenen, men en Gang im ellem pludselig ligesom med et Knald kunde buldre løs lige over Hovedet paa En. Natten, der stundede til, syntes at sku e blive værre, ikke bedre — en Nat, hvor a e dæmoniske Aander var paa Spil, en sanc Valpurgisnat. Stormen fejede uophørlig om Hjørnern paa Huset og ruskede i alle Vinduerne, me dens Luften var opfyldt med Elektricite o„ hensatte den, der var modtagelig dertoi, i en ejendommelig Spænding og Uro. Fra min Barndom af havde jeg altid vær j i en sær nedtrylct Sindsstemning i loicei v e jr ; denne Aften havde jeg det nogensinde. Det er muligt, at hvis Omns fra Miss Hopes vidunderlige Øjne han skinnet paa m ig og gjort det lyst i mit m • saa havde jeg ikke følt mig saa try som jeg gjorde. . , t Men hun var der ikke. Og i Uag ‘ Lørdag. Præcis en Uge var gaaet siden

at den halvgale Mand med de sære Ideer paa en eller anden mystisk Maade havde taget sig af Dage, og hans Arvinger fik Autoriteternes Tilladelse til at dele hans Efterladenskaber i Overensstemmelse med hans skriftlig optegnede „sidste V ilje“. Det laa nær for Folk at tro, at den mærke­ lige ,Katekismus’ havde noget med hans gaadefulde Forsvinden at gøre.“ „Men, hvad skal. vi gøre med den nu, da vi har fundet d en ?“ spurgte Paula. „Hugh Amory er død,“ sagde min Onkel sørgmodigt, „og vi tre er de nærmeste Slægtninge, der er tilbage. Hvad der egent­ lig bør gøres med Biblen og den lille Perga­ mentsbog, er jeg ikke paa det Rene med i Øjeblikket. Foreløbig vil jeg tage dem i Forvaring.“ „Og N øglen ? “ sagde Paula, idet hun med et triumferende Smil rakte den i Vejret. „Den gør j e g foreløbig Paastand paa at beholde. Jeg véd nok, hvad jeg vil gøre med den, og I vilde vist gøre store Øjne, om jeg sagde jer det, men jeg s ig e r det ik k e!“ IX. Kapitel. I U v e jr og M ø rk e. Lady Towers — som slet og ret havde heddet Mrs. Towers, da vi sidst saa hende — havde stort Selskab. Hun var l il l e ; hun var trind og buttet, hun talte Italiensk, hun skrev Noveller og, hvad mere var, hun fik dem sommetider trykte. Hendes store, stærke, rødmossede, godmodige Gemal, der var en gammel Bekendt af Sir W ilfrid fra den Tid, de var Studenter sammen i Oxford, havde opnaaet et vist Ry som Portrætmaler ved Hoffet og var derigennem bleven op­ tagen i Ridderskabet. Og efter at Æ gte­ parret var indtraadt i denne Værdighed, samlede de med en vis Stolthed „Spidserne“ af Kunsten, Videnskaben og Politiken i deres hyggelige Stuer paa Hazelmount. „Det var nydeligt af Dem, at De kom,“ sagde Lady Towers da hun modtog os ude ved Trappen, „i Særdeleshed D e, kære Sir W ilfrid, som er saa frygtelig optagen af Deres skrækkelig lærde Bøger. Men nu maa De love mig ati slaa Dem til Ro her paa Hazelmount og lade Bøger være Bøger, for at D e kan hvile Dem ud, og v i nyde godt af Deres interessante Selskab.“ „Og Miss W ynne“ — fortsatte hun i straalende Humør, „De er jo bleven e n d n u yndigere, end De var for tre Aar siden, da vi sidst saa’ Dem. Og hvad D em angaar Terry, De er jo bleven en hel Kæmpe! — Ja, det gaar vist slet ikke an at sige Dem, hvor smuk De er, for saa bliver De vel endnu stoltere, end De er i F orvejen !“ — Det var Folk, vi egentlig ikke var komne ret meget sammen med. Vi havde kendt dem saa længe, jeg kunde huske til­ bage ; men vore Sammenkomster havde for det meste indskrænket sig til tilfæ ldige Møder i Theatre og Koncertsale, og vor Viden om deres Livførelse til, hvad vi kunde læse os til i Fruens kvikke „Novel­ ler,“ hvori hun gerne, mer eller mindre skjult, beskrev sig selv og sin nærmeste Omgang. Siden Mr. Thomas Towers var avanceret til S ir Towers, havde de tilbragt den meste Tid paa Rejser i Udlandet, indtil de fornylig ved et heldigt Slumpekøb kom i Besiddelse af den smukke Ejendom „Hazel­ mount“ i Provinsen Surey efter en bekendt Lord, der var gaaet bankerot. Herfra var det, at de havde overrasket os med en Indbydelse til at komme til dem og blive der i nogle Dage. Det er muligt, at Lady Towers og Sir Thomas vilde have følt sig mindre smigrede, end T ilfæ ldet var, om de havde vidst, hvilke Motiver vi hver for sig havde til at modtage Indbydelsen. Min Onkel havde ganske vist ikke ym tet et Ord til mig desangaaende, men det be­ høvedes heller ikke. Han havde aldrig sværmet for Selskaber og kom yderst sjæ l­ dent ud, undtagen til smaa Middage i en snæver Kreds af intime Venner eller til en Førsteforestilling i L yceum -T eatret, som

D e n g a a d e f u l d e S k ø n h e d . Fortælling fra forrige Aarhundredes Slutning. (Fortsættelse.) D a han nogle faa Uger efter den saakaldte Restauration*) forsvandt eller døde, e f­ terlod han sig et Dokument, hvorefter hans Formue m eget retfærdigt skulde deles lige mellem hans Sønner, men han stillede den Betingelse, at de, og deres Arvinger i Fremtiden skulde forpligte sig til at lære og huske den Katekismus, han havde for­ fattet. Saaledes gik det til, at alle de Descen­ denter, der fulgte efter ham, lærte den udenad lige til min egen Generation i det mindste. Og da den gamle Pergamentbog blev borte for Hugh Amory, var det natur­ ligt, at han var meget ulykkelig.“ „Det kunde se ud til,“ sagde jeg, „at Mrs. Haynes har set Lejlighed til af faa fat i Bøgerne, medens hun residerede som Portnerske paa Gammelkloster; skønt hvad hun har v illet med den gamle Perga­ mentbog, kan jeg ikke forstaa. Hvad Bib­ len angaar, da kunde hun jo have faaet en hel lille Formue for den, hvis hun kunde have realiseret den, uden at der faldt nogen Mistanke paa hende for at have stjaalet den. Katekismen derimod havde jo ingen Interesse for Uvedkommende.“ Som jeg havde gjort denne Bemærkning, ringede nogle Ord, en vis Dame havde sagt igaar, for mine Øren: „Hvis De er en Mand, der tæ n k e r , kunde De gøre bedre Brug af Deres Tid end at lede efter gamle Sække og druknede Munke.“ „Jeg holder Traaden i min Haand.“ „Hvad vilde De give mig for en N ø g le?“ Var det tænkeligt, at der i dette Stykke gule Pergament fandtes den „Nøgle“, hun talte om, naar jeg blot forstod at bruge den paa den rigtige Maade ? Den hidtil for mig saa meningsløse Amory-Katekismus blev mig paa en Gang en interessant og kær Ting. Maaske havde den for ikke længe siden hvilet i en sød lille perlebehandsket H aand; i hvert Fald havde denne Haands elskelige Ejerinde hen­ tydet til den igaar. Til Trods for Paulas — virkelige eller paatagne — Angst for dette Værelse var jeg bestemt paa, at jeg vilde bo i det, naar vi en Gang kom til at op­ holde os paa Gammelkloster. Om Paula gættede mine lønlige Tanker i dette Øjeblik, kan jeg ikke vide; men det lød, som om hun vilde afbryde mig i mine Betragtninger, da hun med en skarp, lidt dirrende Stemme sagde til Onkel W il- fr id : „Hør, Onkel, vi venter en nærmere For­ klaring paa, hvad Du mente, da Du sagde, at i denne Bog er gemt en Fam ilies Myste­ rium — og dens Tragedie.“ „Glemte jeg at fortæ lle d e t? “ sagde Onkel, der aabenbart ogsaa var henfalden i Refleksioner over Fundet. „Jo, denne Lord Loveless gik omkring og fortalte brov- tende til alle dem, han traf paa, at han havde forfattet en Katekismus, og det var en af Grundene til, at man antog ham for at være gal. En anden Grund var hans Syslen med LThrværket, der paa en eUer anden Maade syntes at staa i Forbindelse med Katekismen, som han forøvrigt bestan­ dig rettede paa og skrev om igen. I selve dette Værelse, som han havde ladet indrette til sit Arbejdsværelse, blev Katekismen en Dag funden, frisk renskre­ ven og med det ufuldendte Rids af en Byg­ ningsplan, som 1 ser foran i Bogen. Han selv var forsvunden, og man saa’ ham aldrig mere. Der blev' søgt efter ham i lange Tider paa alle tænkelige Steder, men for­ gæves. Til sidst slog man sig til Ro med,

*) Carl don II.’s Tilbagekomst og Tronbestigelse i England, Aar 1660. O. A.