S_FørOgNu_1915

PRÆMIE-KUPON Nr. 2. „FØR OG NU“ 1. FEBRUAR 1915.

N r . 3

FØR OG NU

1. FEBRUAR 1915

afgik ved Døden. Skønt denne Begivenhed ikke kunde siges at høre til de uventede Familiesorger, eftersom den værdige Dame var 85 Aar og tilm ed i den senere Tid havde været temm elig aandssvag, lagde Folk Mærke til, at Sir Henrys Tilstand nu var bleven helt foruroligende; han var paa en Gang kommet til at se mindst ti Aar ældre u d ! En Aften, henved fjorten Dage efter Tan­ tens Begravelse, fortalte Husbestyrerinden, at en pjaltet Vagabond havde lusket om udenfor Huset hele Eftermiddagen. ) „Vorherre maa vide, hvad han vil her,“ tilføjede hun; „han ser ud til at være halvforstyrret i Hovedet; jeg blev ganske nervøs — hu — det er slet ikke hyggeligt.“ „Hm !“ sagde Sir Henry temm elig lig e ­ gyldig. „Ser De ham igen, saa send en af Tjenerne ud til ham med et Par Skilling og lad ham sam tidig vide, at hvis han ikke holder sig borte herfra, lader jeg ham arre­ stere.“ „Aa, Sir Henry, s e !“ Og Husbestyrerinden pegede hen imodVinduet. Hun var bleven bleg som et Lig og greb i sin Forfærdelse sin Husbond i Armen. Sir Henry gik hen til Vinduet og saa ud. D et var m eget mørkt udenfor, og der var intet at se. Efter at have stirret ud i Mør­ ket i nogle Øjeblikke gik han igen bort fra Vinduet. „De maa have set Syner, Fru Johnson,“ sagde han. „Der er ikke en Kat derude — jeg maatte kunne have hørt det, hvis der havde været nogen. Gaa nu i Seng og sov ganske roligt. De er maaske nervøs i A ften.“ „Nej, je g ser slet ikke Syner, Sir Henry. Jeg saa Manden kigge ind af Vinduet, saa sandt som jeg staar her. Og hans Øjne aa, Sir Henry — -------- “ „Hvad var der med hans Øjne? Lad nu være med at fantasere, men skynd Dem i Seng, saa gaar det over.“ „Hans Øjne mindede m ig“ — Husbesty­ rerinden sænkede tivilkaarlig Stemmen og fortsatte hviskende — „om stakkels James.“ Sir Henry saa over Skulderen hen paa h en d e; det var et skarpt undersøgende Blik, der gjorde hende helt bange for ham; saa sagde hun hurtigt „Godnat“ og forlod Værelset, Da Døren var lukket efter hende, kastede Sir Henry sig i sin Lænestol og henfaldt i dybe Tanker. „Mærkeligt nok,“ brummede han for sig selv; „det er akkurat i Dag to Maaneder siden, James begik Selvmord. Jeg tror ikke paa Gengangere, ellers havde jeg maaske haft Besøg af dem før i Aften. Vrøvl — Dumhed — Overtro — naar en Mand er død, saa er han død og dermed Basta. — Hvad var det? Jeg synes, der gik nogen ude i H aven!“ Han saa hen til Vinduet og lyttede — Jo, der var bestem t nogen, og pludselig viste der sig en Mand, som saa paa ham igennem Vinduet. Øjnene, — disse Øjne ! Jo, Husbestyrer­ inden havde Ret. Sir Henry, der ellers ikke var nogen Kujon, blev betagen af en Ræd­ sel saa stærk, at han rystede over alle Lemmer. Han stirrede paa Manden ude af Stand til at røre sig eller tale. Hvordan Fyren fik Vinduet op udvendig fra, var Sir Henry ikke klar o ver; men paa en Gang saa han ham svinge sig op i Vin­ dueskarmen, dumpe ind i Værelset og styre sine Skridt hen imod Stolen, hvor Sir Henry sad. Den ærværdige Adelsmand rejste sig i sin fulde Højde og maalte den frække Gæst med et knusende Blik fra Hoved til Fod. Det var en pjaltet Fyr med vildt, uredt Haar og et Par store Øjne, der paa en Gang var ængstelige og udfordrende. „Hvor Djævelen tør De komme her ind!“ tordnede Sir Henry. „Bare rolig, Sir — bare r o lig ; jeg vil kun tale et Par Ord med Dem.“ Han talte med en ejendommelig barnlig Stemme, der lød m eget mærkelig.

Sir Henry stirrede paa den forbavsende Fremtoning, der lignede et Spøgelse. Og disse Ø jn e! Da han saa ind i dem, gav det et Sæt i ham, som om han var stukken af en Hugorm. Han sprang løs paa Man­ den, greb ham i Halsen og rystede ham som en Hundehvalp. „Hvem er De, i Himlens N a vn !“ raabte han. „Hvis De ikke inden to Sekunder er ude af det Vindue igen, skal jeg — .“ „De vil maaske myrde mig, som De gjorde ved stakkels James.“ Manden talte ganske roligt og med den uskyldigste Mine af Verden, men Virknin­ gen var ubeskrivelig. Adelsmanden slap sit Tag, brummede en Ed og sank tilbage i sin Stol, rystende, som om han havde Feber, medens den kolde Sved sprang frem paa hans Pande. „Jo—o, Sir Henry,“ fortsatte den frem ­ mede, synlig tilfreds med den Virkning, hans Ord havde gjort, idet han traadte nærmere, og stirrede paa sin Kontrapart med et vildt, triumferende Udtryk i sine store, underlige Øjne — „De myrdede stak­ kels James, jeg ved det. Han skrev til mig, medens jeg var i Amerika, at De havde narret Deres Tante alle hendes Penge fra for at . dække Deres Gæld, det havde han tilfæ ld igt opdaget. Da jeg saa hørte, at han skulde have taget sig af Dage, sagde jeg straks til mig selv: Nej, det hænger vist ikke rigtigt sammen. Sir Henry har myrdet ham for at faa ham af Vejen! Det var et Vidne, der kunde være til Besvær, hvis der kom Vrøvl! Og nu er jeg kommen for at hævne ham, forstaar De — Liv for Liv — Blod for Blod — det siger Loven ! James var min Fætter, forstaar De, og — “ Sir Henry saa’ op. Hans Ansigt var blegt som en Døendes. Saa rædselsfuldt var hans Udseende, at det endog gjorde Ind­ tryk paa det halvt forrykte Individ, der stod foran ham. „Føj, hvor De ser daarlig ud !“ sagde Manden og gik et Skridt tilbage. Sir Henry pegede mod Vinduet. „Gaa!“ sagde han hæst „gaa!“ „Ja, jeg vil gaa, Sir Henry. Men Liv for for Liv — det er, hvad jeg forlanger.“, Han saa’ endnu en Gang paa Sir Henry med disse store, stirrende Øjne, og forsvandt derpaa ud af Vinduet. Den ærværdige Adelsmand sank atter til­ bage i Stolen og saa stift paa den pjaltede Vildmand, idet han forsvandt, og de Ord „Liv for Liv“ blev ved at ringe fer Mor­ derens Øren, som ringede det til hans egen Begravelse. Alt det passerede stod for ham med ræd­ selsfuld Tydelighed. James Burton havde været beskæ ftiget i et Rum ved Siden af hans Arbejdsværelse, og havde ikke kunnet undgaa at høre, hvad der var passeret m el­ lem ham og hans aandssvage gamle Tante. Da Sir Henry til sin Forskrækkelse opda­ gede ham, kunde han læse paa Tjenerens Ansigt, at han havde hørt mere, end han skulde. Fra dette Øjeblik af var det Sir Henrys faste Beslutning, at Manden skulde dø — han kunde gøre ham altfor megen Skade. Ha/n erindrede tydeligt det Udtryk af vild Rædsel, der stod malet i Tjenerens Øjne, da han vaagnede i sin Seng og saa Sir Henry staa over sig med en Barber­ kniv i Haanden. Og saa — Fy ! Hvor Blo­ det sprøjtede og flød! „Liv for Liv“ — Or­ dene blev ved at ringe i hans Øren. Som en Søvngænger rejste han sig, gik hen til et Skab og trak en Skuffe ud. Der laa en lille sølvbeslaaet Revolver. Sir Henry undersøgte (Ten mekanisk. Der var tre Patroner i den. K lik ! Det tomme Rum pas­ serede Løbet; det næste var ladt. Sir Henry satte sig i sin Stol, skruede Lampen ned og betænkte sig nogle faa Se­ kunder. Saa lød der i Nattens Stilhed et Skud, der gav Genlyd gennem hele det store, gamle Hus, medens en underlig, pjal­ tet, halvt forstyrret Nattevandrer udenfor mumlede „Blod for Blod! Liv for L iv !“

S m a a f o r t æ l l i n g e r , korte Historier, spændende Episoder in­ teressante Selvoplevelser morsomme Hændelser, satiriske Betragtninger over Døgnets Begivenheder etc. Redaktionen indbyder herved Bladets Læ­ sere til at indsende originale Bidrag til denne Afdeling. Manuskriptet maa ikke op­ tage mere end to, højst tre, trykte Spalter i Bladet. For det Bidrag, der efter Redaktionens i Skøn er det bedste, giver vi en Præmie, i bestaaende af Varer fra Zachariaes Maga­ siner efter Vedkommendes eget Valg til en Værdi af 1 0 K r o n e r . 'Manuskriptet m aa indsendes i Konvolut mrk. „S m aa­ fortæ llinger“ og være forsynet med Indsenderens Navn og Adresse samt være paaklæbet den øverst paa denne | Side anbragte Præmie-Kupon. Redaktionen paatager sig intet Ansvar for de ind­ sendte Manuskripter, der ikke benyttes; og forbeholder sig Ret til at trykke saavel de præmierede som de ikke præmierede Bidrag i Bladet. Sagen var m eget simpel, saavel Sir Henry Deanes som hans Husstands Forklaringer stemmede ganske overens. Den Afdøde, James Burton, havde været Tjener hos Sir Henry i over 25 Aar; det var en paalidelig og ædruelig Mand, men i det sidste Par Uger havde Sir Henry bemærket, at Fyren var lidt anderledes, end han plejede at være. Man vidste, at Burton havde faaet Brev fra en Fætter i Amerika, og denne Fætter havde det nok m eget daarligt — det var sandsynligvis det, der havde gjort den skikkelige Tjener melankolsk. Sir Henry ! havde ikke taget nogen videre Notits deraf, j men saa var det den 18. Januar i Aar, at Fru Johnson — hans Husbestyrerinde — om Morgenen kom styrtende ind til ham, ] højlig forskrækket, og bad ham øjeblikkelig komme over paa Burtons Værelse. Der saa Sir Henry den Afdøde ligge i Sengen med et frygteligt Saar tværs over Struben; paa Gulvet ved Siden af Sengen laa en i blodig Barberkniv. Sir Henry var straks klar over Situ ation en : Burton maatte have begaaet Selvmord. Fru Johnson kunde yderligere forklare, at den Afdøde havde talt til hende om sin amerikanske Fætter, hvis Skæbne han syn­ tes at være m eget bedrøvet over. Han havde ogsaa sagt til Fru Johnson for kort Tid siden, at samme Fætter altid havde været lidt „løjerlig.“ Alle Mennesker nærede Sympati for Sir I Henry, for det var tydeligt nok, at den j sørgelige Begivenhed i hans Hus havde gjort et dybt Indtryk paa ham og angrebet hans i Forvejen ikke synderlig stærke : Nerver. Hans Læge raadede ham til at rejse en Tur, og et Par Dage efter at Øvrigheden havde foretaget sit Forhør, meldte de lokale Blade, at „Sir Henry var afrejst til Ud­ landet.“ Velunderrettede Folk vilde forøvrigt vide, at der var andre Aarsager til den brave lodsejers Nervesygdom. Det skulde i de sidste Aar være gaaet stærkt tilbage for ham. Han havde en gammel, ugift Tante med en temm elig betydelig Formue; men der ymtedes om, at han for længe siden havde faaet den Part, der kunde tilkomme liam efter hendes Død; der var et Par gifte fostre, der ligeledes skulde arve hende, og den gamle Dame havde næppe nogen Grund at favorisere ham paa Søstrenes Be­ kostning. II. Sir Henry Deanes Rejse blev brat af­ brudt ved, at den om talte bedagede Tante L i v f o r L i v . i. elvmord i et pludseligt Anfald af Sinds­ forvirring,“ lød Øvrighedens Kendelse.