S_FørOgNu_1915

15. JANUAR 1915

FØR OG NU

N r . 2

tede Kørevej, der førte fra Byens Hoved­ gade op over en Bakke til den murede Ind­ kørselsport til Slottets forfaldne „Park“. Da jeg for min Onkels Skyld var bange for, at Stien langs Floden vilde være for vaad og ubekvem, valgte vi den sidste. Vi var lige naaet ud af Byen, da vi hørte et Taarnuhr slaa elleve. „Er det Gammelklosters Uhr, der slaar?“ spurgte han, snarere som et Udbrud af Forbavselse end for at faa et Svar. „Det var højst mærkværdigt. Saa maa der jo være nogen, der trækker det op, men hvem kan det være? Jeg husker, at jeg som Dreng i stor Spænding hørte efter, med Børns sædvanlige Forkærlighed for rædsels­ fulde Historier, naar der blev talt om Gam­ melkloster og de Spøgelser, der skulde drive deres Spil der. Blandt andet fortalte man om en forlænge siden afdød Lord Loveless, der havde ladet opsætte et Uhr i Taarnet med en hemm elig Mekanisme, saa at kun nogle faa Indviede kunde sætte Uhret i Gang. Jeg husker tydeligt, at jeg fik en levende Interesse for en Gang at faa det mærkværdige Uhr at se. Som I ved, har jeg til Dato ikke faaet denne min Vide­ begærlighed tilfr ed sstillet; jeg har aldrig været indenfor Stedets Mure, men har m aattet nøjes med at betragte det fra Flo­ den, naar jeg har sejlet der forbi. Men naar det kommer til Stykket, kan det gerne være, at en stor Del af den Lyst, jeg altid har haft til at komme i Besiddelse af den gamle Herregaard, er udsprungne fra min første barnlige Interesse for Uhret. Og endnu kunde jeg maaske være saa barn­ agtig, at hvis virkelig Hemmeligheden er bleven røbet for alle og enhver, saa er en stor Del af min Interesse for Stedet gaaet tab t“. Nu kunde jeg jo paa Stedet have bero­ liget Onkel W ilfrid paa dette Punkt. Jeg vidste i hvert Fald, h v em der havde sat Uhret i Gang sidst, og havde faaet en til Vished grænsende Formodning om, at Ved­ kommende vidste Besked om adskilligt, der var skjult for „alle og enhver“. Men med Paulas Øjne paa mig og hendes Øren skin­ sygt aabne for den svageste Hentydning til Miss Hopes Navn, foretrak jeg at gøre et lille Uddrag af den landlige Opvarters Be­ retning om den Sensation, Uhret ved plud­ selig at slaa, havde vakt i Martenhead, og de Betragtninger, Folk anstillede over dette Fænomen. Jeg havde ventet, at Onkel vilde have begyndt med at inspicere Haven og Slottet udvendig; men han bad straks om at komme op i Taarnet allerførst. Der var idag ingen mystiske Fodtrin at høre oven­ over os i det gamle Hus. Solen skinnede, og Værelserne saa’ mindre skumle ud, end da jeg den foregaaende Aften gjorde mit første Besøg indenfor disse Mure. Ad Vindeltrappen fra igaar naaede vi op til et lille Værelse i Taarnet, hvorfra en Dør førte lige ind til Uhrværket. „Var det ikke her, at det rædsomme Mord fandt S ted ? “ spurgte Paula, da jeg viste dem Værelset. Den ungpigeagtige Angst, hun i det samme udviste, forekom mig at være en Smule paataget. „Du og Onkel W ilfrid maa gaa først. Hvis der ei noget fæ lt at se derinde, gaar jeg ved Gu ikke m ed !“ , „Der er saamænd ikke noget fælere en en stor Himmelseng og et Klædeskab me et Spejl, som Du kan se Dit eget forskræk­ kede Ansigt i“, sagde jeg, idet jeg tæn e paa det Syn, j e g havde set deri for en nu ikke fireogtyve Timer siden. . Medens jeg sagde dette, gik F ? 1 ’i vejen og aabnede Skodderne for \ indue , som Vinden havde blæst til igen siden igaar. Onkel W ilfrid fulgte efter; Paula denmoa blev staaende paa Dørtærskelen. „Man kan se“, sagde hun, „at Folk ma have Respekt for dette Værelse. De det Rum, der er flest Ting i, og c vilde ellers være mærkeligt, at ingen løbet med det altsammen for længe si e • Men hvem vilde for Eksempel vove

se paa ham, at han blev ikke lidt over­ rasket, da han hørte hende tale om, at vi skulde besøge Gammelkloster. Han skæ­ vede over til mig, som om han havde en Fornemmelse af, at han maaske havde for­ snakket sig ganske artigt før, da vi talte sammen. „Ja, lad os gaa, og se at blive færdige med Forretningerne“, sagde Sir W ilfrid lidt utaalmodig. „Uden Tvivl bestemmer jeg mig til at købe Stedet. Jeg kan ikke bekvemme mig til at lade det være ude af Familiens Eje, maaske for bestandig. Det er, ligesom det nu en Gang nødvendig hø­ rer os til. Men derfor er der jo ingen Grund for os til at gøre os selv til Marty­ rer ved at bo der, hvis vi finder det altfor u h yggeligt“. „N ej!“ sagde Paula kæphøj. „Vi kan jo lade hende med Kreaturet og hendes lange Veninde faa Plads der som et Slags Slots­ forvaltere; de var jo saa umaadelig char­ merede i Stedet“. Min Onkel saa op med pludselig sammen- trukne Bryn, men før han kunde svare — hvis han i det Hele havde tænkt derpaa — afbrød jeg Paulas Konversation, der aaben- bart var Onkel W ilfrid ligesaa ubehagelig som mig, ved at sige til ham: „Synes Du ikke, at hvis Telegrafstationen ikke kan skaffe os Oplysning om, hvor det Telegram er kommen fra, vi saa skulde sætte et Avertissement i den stedlige Avis og love en Ducør for at faa fat i den Dreng, der indleverede det. Det kunde dog være ganske rart, om vi kunde komme paa Spor efter, hvad der stak under det, hvis det Hele ikke er en dum Mystifikation eller en Spøg“. Sir W ilfrid gav mig Medhold og bad mig foretage det fornødne. Samtidig forlangte han sin Regning og beordrede vor ikke synderlig omfangsrige Bagage bragt til Sta­ tionen. Vi skulde saa komme bagefter, naar vi var bievne færdige med at se paa Gammelkloster. Medens vi ventede paa Regningen, gav jeg mig for Tidsfordriv til at se paa Ho­ telbogen, hvori de Rejsende skrev deres Navne. Det tog ikke lang Tid for mig at finde de Navne, jeg søgte efter. Der var ikke mange Rejsende til Martenhead paa denne Aarstid. Allerede paa den anden Side af Bladet saa jeg, at „Miss Hope og Miss Traill af London“ var ankomne for to Dage siden. Jeg søgte instinktmæssig af Haandskrif- ten at gætte mig til den Skrivendes Ka­ rakter. Men det var en temmelig alm in­ delig Skrift — pæn, men noget flov og uøvet; jeg vilde helst tænke mig, at det var Miss Traill, der havde været Mester for den. Af den Originalitet, Noblesse og Finhed, jeg havde fundet hos den yngre af de to Rejsefæller, varder ikke fjærneste Spor. Man havde Aftenen i Forvejen vist mig Manuskriptet til det falske Telegram henne paa Telegrafstationen, men jeg kunde ikke skønne, at der var nogen Lighed mellem de to Haandskrifter. Jeg satte mig derpaa til at skrive det omtalte Avertissement til Avisen, der en Gang om Ugen udkom i Nabobyen Witherton, og et andet af om­ trent samme Indhold til Ophængning paa Telegrafstationen, der tillige var Post­ kontor. „To Pund Sterling i Dusør“, skrev jeg, „Hvis den Dreng, der besørgede et Tele­ gram, adresseret: Sir W ilfrid Amory, 11! Portman Square, London, til T elegrafstatio­ nen om Eftermiddagen den 27. Oktober, vil opgive, hvem der gav ham Telegrammet til Besørgelse, eller give saadanne Oplys­ ninger, at Vedkommende udfindes, vil oven- staaende Sum blive ham udbetalt i Dusør. Besked modtages paa Telegrafstationen e l­ ler dette Blads Kontor.

kost, saa vi kunde blive færdige og komme afsted til Gammelkloster. Miss Hope havde jo saa godt som bestem t lovet, at hun og hendes Ledsagerske vilde følge med os der­ over og se paa Tingene. Jeg saa paa mit Uhr; Klokken var halvti. „Sig m ig,“ henkastede jeg til Opvarteren, „har de Damer, som var sammen med os iaftes, spist F rokost?“ „For længe siden, Sir“, svarede han, „de spiste m eget tidlig. Jeg troede, De v id s te , at de var rejst“. VIL Kapitel. N ø g le n — og „ K a te k is m e n “. „Damerne er r ejst? “ Det var Onkel W il- frids Stemme, der lød i Døren. Han var kommen ned, just som Opvarteren svarede paa mit sidste Spørgsmaal. Paula, som kom lige bagefter og ligele­ des havde hørt Svaret, saa paa mig med et af disse skadefro Smil om sin kønne Mund, der var karakteristiske for hende, og som jeg altid før havde fundet klædte hende saa brillant. „Hvis det er Din Miss Hope og hendes smukke Rejsekammerater, Du mener“, sagde hun — som om der var andre i Gæstgiver- gaarden, der kunde være Tale om — „saa ved j e g godt, at de er rejst. Jeg kiggede tilfæ ldigvis ud af Vinduet en halv Times­ tid efter, at J e g var kommen op, og saa dem køre a f Sted i en Enspændervogn med det yndige lille Dyr og to smaa Kuf­ ferter“. Efter at have givet denne Oplysning tren hun ind i Stuen med knejsende Hoved og synlig veltilfreds over at kunne referere dette Faktum for os. Derpaa gik hun hen til Kaminen og begyndte at varme sine Hænder og samtidig at se paa sine mange Fingerringe (hvilket hun holdt meget af at gøre). Den kostbare Brillantring, jeg havde foræret hende, var derimellem, og det saa ud, som om hun gjorde sig Umage for, at den skulde falde særlig i Øjnene. Sir W ilfrid stod tavs og saa til. Paa hans Ansigt kunde jeg læse en Skuffelse, der syntes mig større, end Anledningen var til. Hvad mig selv angik, da følte jeg en stærk — i og for sig umotiveret — Misfor­ nøjelse med mig selv, med alle de andre, med alt muligt. Det var, som der langt borte tra ringede en skadefro Latter i mine Øren, ledsaget af Ord som disse: „Jeg kom, jeg saa, jeg vandt; og nu behagede det mig at forsvinde igen“. Jeg havde fuldstændig tabt Interessen for at komme over til Gammelkloster. Det var mig en ligefrem Plage, at jeg skulde være nødt til at gaa med de andre derhen, ja blot at tale om det, medens vi spiste. Jeg havde ingen Appetit, Theen var daar- lig> og den Ret, der skulde gaa for at være „varm“, var lige det modsatte. Solskinnet strømmede ind over Paulas med megen Kunst opsatte Haar, da hun tog Plads ved Bordet, og jeg syntes, det havde en frastødende Lighed med sort Me- taltraad. Aldrig før havde jeg paa en saa kynisk Maade som nu betragtet hendes sædvanlige Pudder paa Kinderne og andre Toiletfif. „Bevares vel dog, hvor Du og Onkel W il­ frid er i rædsom daarligt Humør idag“, benuerkede hun forceret indsmigrende, da vi rejste os fra Bordet efter kun at have talt m eget lidt, medens vi spiste. „Nu læn­ ges jeg frygteligt efter at se hvordan der ser ud paa Gammelkloster. Der skal jo være saa"fæ lt,"saa fæ lt — ikke? Alle de Spøgelsehistorier, man har fortalt derfra! Gud fri mig for at vove mig derhen alene; men med saadanne to staalsatte Mænd til min Beskyttelse tør jeg sagtens. Skal vi saa g a a !“ Medens hun talte, var Opvarteren — der ingen Anelse havde haft om, hvem jeg var, eller hvorfor jeg var kommen til Marten- head, da han fortalte sine Historier — kom­ men ind for at tage af Bordet. Jeg kunde

— Der var to Veje at gaa fra Marten­ head til Gammelkloster; den ene var en Sti over den skovbevoksede Skrænt langs Floden, den anden var den temmelig bug-*