S_FørOgNu_1915

N r. 2

FØR OG NU

15. JANUAR 1915

stjæle en Seng, som et Menneske var ble­ vet dræbt i !“ Hendes tindrende, mørke Øjne iagttog inkvisitorisk hver en Krog af Værelset; pludselig fæstede de sig med et Udtryk af Overraskelse paa noget i Nærheden af Sengen. „Se der!“ sagde hun og pegede henimod et Sted, hvor Sengedraperiets Folder be­ rørte Gulvet. Der laa en endnu næsten frisk hvid Chrysantemum. „Der maa være nogen, der har tabt den Blomst her idag, eller i det mindste igaar“, vedblev Paula. Med et skarpt Blik paa mig tilføjede hun derpaa: „Var D u ikke her!“ „Jo“, svarede jeg saa utvungent som muligt. „Og — hende, den lange, hvad?“ „Jeg tror nok, Miss Hope havde været her, inden jeg kom“. Hun gik hen og tog Blomsten op med en Gestus, som vilde hun kyle den langt bort, da hun lod til at opdage noget Nyt. „Ah! Der er nok tabt flere Ting, ser jeg!“ raabte hun. „Jeg er jo en heldig Finder! Den, der har tabt Blomsten, har rimeligvis ogsaa tabt d e n n e h e r ! “ I det samme viste hun os en lille Nøgle af Mes­ sing. „Aa“, sagde Onkel W ilfrid tyssende paa hendes Ilterhed. „Det er jo en ganske a l­ mindelig Nøgle. Den hører maaske til den Æske, hvori Miss Hope gemmer sin Hat, hvis det er hendes“. •„Ja, vist saa“, saRde Paula, ligesom for sig selv; derpaa tilføjede hun henvendt til Onkel: „Imidlertid er det m ig, der har fundet den, og jeg har Ret til at beholde den, til Ejermanden melder sig, skulde jeg tro“, og til mig med et spydigt Smil: „Du vil maaske have B lom sten?“ Jeg nægter ikke, at jeg havde stor Lyst til at gemme denne Blomst, der igaar maa­ ske havde h vilet ved Barmen hos en vis ung D am e; men jeg kunde dog ikke tage imod den af den Kvinde, der skulde være min Hustru, og hun vilde lige til at kaste den bort, efter at jeg havde svaret hende med en Hovedrysten, da Onkel W il­ frid paa en Gang sa g d e: „Giv m ig den!“ Paula adlød med et tydeligt Tegn paa Uvilje, som han im idlertid ikke syntes at bemærke, og tilkastede mig sam tidig et talende Blik over Skulderen. „Skal vi saa gaa op og se paa Uhrvær- ket?“ spurgte jeg koldt. Den Uvilje, jeg Aftenen i Forvejen havde næret imod Paula for hendes Omtale af Onkel og Miss Hope, begyndte at røre sig igen hos mig. „Nej!“ udbrød hun kommanderende. „Jeg er ikke færdig med dette Værelse endnu. Hvis der ikke havde hæ ftet saadan en væmmelig Forbrydelse ved dette Rum, skulde jeg ønske at faa det til m it eget Værelse, naar vi en Gang kommer til at bo paa Gammelkloster, som jeg haaber, vi gør. Her er saadan en henrivende Udsigt fra Vinduet heroppe, og se, — nej, hvor det Skrivebord er nydeligt, som staar der ved Væggen!“ Hun tog sit Lommetørklæde frem og gav 3*g til at slaa noget Støv af det om talte Møbel, medens hun nysgerrigt aabnede en uaflaaset Klap. Det var et ikke synderlig stort Skrivebord af Rosentræ, men temme­ lig svært og egen tlig en Smule klodset at se til. Ovenpaa det var anbragt et Bog­ skab med Glasdøre, dækkede indvendig med Purpurrødt Silketøj. „Glasdørene er laasede“, bemærkede Paula. „Det var kedeligt. Jeg havde saa- 'lan en Lyst til at se, hvad der var in­ denfor !“ Inden vi kunde forhindre hende deri, bavde hun taget den lille Messingnøgle op af sin Portemonnaie, hvor den laa gemt juellem en Mængde Visitkort og Prøver af bulørt Silketøj, og stukket den prøvende i Glasdøren. „Paula!“ raabte jeg advarende; men det yar for sent. Døren var allerede aabnet.

„Næ, hvqd er d e t? “ udbrød hun levende interesseret „En ’Erindringsbog med saadan en snurrig gammeldags H aandskrift! — Pilgrims-Vandring’ — ,Krøniker fra gamle Slotte i England’ — og en Bibel. Hvad mon det er for et Papir, der stikker frem foran i den Bibel ? Hør, Onkel, denne Bi­ bel maa da have tilhørt Amoryerne. Der er en hel Mængde Amoryers Fødselsdage og Bryllups-Datoer skrevne paa Bladet her foran. De begynder — lad mig se — med 1692. Og foroven staar prentet med nogle løjerlige, snirklede Bogstaver : „Katekismus. Hvad enhver Amory bør vide“. „ K a t e k is m u s ! “ gentog jeg forundret, og Miss Hopes Ord randt mig 1 Hu: „I d e t V æ r e ls e , o g i d e t a le n e , v il D e v æ r e i S ta n d t i l a t læ r e o g f o r s t a a — D e r e s K a t e k is m u s . Nogle faa, hastige Skridt havde bragt Onkel W ilfrid tilbage fra Døren og hen til Paula og mig.

at Paula paa en utilladelig Maade forstyr­ rede fremmed Ejendom, var gaaet over ved de Opdagelser, vi havde gjort. Han aabnede „Katekismens“ Blade, der viste sig at være af Pergament, ikke Papir. Skønt jeg var et Stykke af en Amatør i Bogsam lerfaget og til enhver anden Tid vilde have skænket e t ’ saa sjæ ldent Fund som den ældgam le Bibel den største Inter­ esse, havde jeg nu ikke Tanke for andet end Katekismen. „I denne Bog,“ sagde Sir W ilfrid, „er gemt en Fam ilies Mysterium — og dens Tragedie.“ Han strøg lem peligt med Fin­ grene over Pergamentbladene, medens Paula og jeg nysgerrigt kiggede paa dem. Jeg saa’ nogle syagt trukne Linjer, der saa’ ud som en Plan af en Bygning, og underneden en Række Spørgsmaal og Svar, som for en U indviet var ganske uforstaa- lige. Halvt for mig selv begyndte jeg at læse dem højt: „Hvor var det gem t? I Dybet. Med hvad Ret blev det draget op ? Ejendomsretten. Hvem blev det fravristet? Den Onde og Munken. Hvem skal det tilhøre ? Amoryerne, nu og i Fremtiden. Naar skal Hemmeligheden aabenbares? Naar Ulylckesstjærnen slukkes. Hvor skal det findes ? Naar Timen slaar, det som er grønt skal røre sig, og Lysets Skin skal vise Vejen. Gaar Vejen opad eller ned? Først det ene, saa det andet, som Kortet viser.“ Saavidt jeg kan se, er der hverken Rim eller Mening i Ordene!“ udbrød jeg tilsidst. „Hører der maaske en Nøgle d e r til? “ „Ja, det mener man,“ sagde Onkel W il­ frid, „men der er ingen, der har fundet den, og man har forgæves søgt at udgranske Meningen. Ikke desmindre har det været Skik i Fam ilien Amory, at ethvert af dens mandlige Medlemmer paa deres enogtyven­ de Fødselsdag lærte Sætningerne udenad, hvis de da ikke havde gjort det før. I det mindste véd jeg, at det var saa, indtil Fa­ m ilien definitivt forlod Gammelkloster. Om den yngre Generation overholder den gamle Skik endnu, véd jeg ikke.“ Han sukkede dybt med det sørgmodige Udtryk i Øjnene, som jeg kendte saa godt. Onkel W ilfrids Hustru var hans Næstsød- skendebarn og en Datter af den Gren af Amoryerne, som han sigtede t i l ; og det var Bruddet mellem de to, der i over tyve Aar havde skilt Familierne. Aldrig havde jeg hørt ham hentyde saa direkte til dette, som han allerede to Gange havde gjort det idag. „Men naar tilmed ingen véd, hvad det betyder, har jeg ondt ved at forstaa, at Generation efter Generation af fornuftige Mænd har kunnet være saa taabelige at lære Remsen udenad. Det er jo den reneste Overtro,“ bemærkede jeg. „Det var just ikke Overtro,“ sagde min Onkel. „Har Du aldrig hørt mig eller nogen anden tale om „Amoryernes Katekismus“ før? — Som Du sér, staar der øverst paa første Side imellem alle de snørklede Fi­ gurer af Pen og Blæk, Aarstallet 1651, og under den lange Række Spørgsmaal og Svar Initialerne ,R. V. A.’ — Katekismen er skre­ ven af en vis Robert Victor Amory, Lord Loveless — en personlig Ven af Kong Carl den I. — der, som Du maaske har hørt, slap for Fangenskab eller Død under Stri­ den mellem Royalisterne og Parlamentet, ene og alene fordi Oliver Cromwell erklæ­ rede ham for at være gal. Denne Amory var det, der byggede Taarnet her, og som lod indsætte den Mekanisme i Uhrværket, der sagdes at være saa mærkværdig. Nu­ vel — om han var gal eller klog, kan jeg ikke have nogen Mening om, men jeg véd, at man respekterede hans sidste Vilje. (Fortsættes).

„Hvad siger I ? ’Amoryernes Katekismus’ h e r ? “ udbrød han, endnu mere forundret end jeg selv var bleven. „Hvordan gaar det dog til? „Det er mig ufatteligt, med­ mindre den skulde være —“ han holdt pludselig inde og tilføjede blot: „Lad mig se den, kære P au la!“ VIII. Kapitel. D e n 'O n d e og M u n k en . „Ikke før Du siger mig, hvad Du mener med din H entydning: medmindre den skulde være —“, sagde Paula og gemte Bogen paa Ryggen. „Jeg vilde have sagt: medmindre den skulde være s t j a a l e t ! “ Men det vil jeg dog nødig tænke m ig“, svarede Sir W il­ frid, hvorpaa Paula overrakte ham „Kate­ kismen“. „Det kan vel nu være en tredive Aar siden“, vedblev han, idet han nøje under­ søgte Bogen udvendig og indvendig, „at min Fætter, Hugh Amory, der var en lidenska­ belig Bogelsker, satte Himmel og Jord i Bevægelse, fordi han paa en uforklarlig Maade'var bleven af med en gammel Cax- ton Bibel, der i sig selv havde stor Anti­ kvitetsværdi, men i hvilken tillige var gemt en lille Bog, der kaldtes Amoryernes Katekismus’, Jeg husker, at der blev talt meget om Sagen i den Klub, hvori jeg kom, og jeg saa Bibelen blive efterlyst i længere Tid i Bladene. Men den kom nok aldrig tilveje; i hvert Fald hørte jeg ikke Tale om den, da hans Bogsamling senere blev solgt ved Auktion. Her er den imid- tid — der er ingen Tvivl om, at det er den, og her er ligeledes Katekismen“. Onkel havde tilsyneladende ganske glemt Uhrværket, som, efter hvad han nys havde sagt, interesserede ham saa meget, og lig e­ ledes saa’ det ud til, at hans Vrede over, Bladet udgaar 2 Gange maanedlig nem lig hver 14de Dag. Der udkommer altsaa 24 Numre aarlig og Abonnementsprisen er 60 Ore Kvartalet. Tegn s t r a x A bonn em en t "•H (Send Rekvisitionen til Kontoret. 16 K ultorvet).