S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

15. JANUAR 1915

Men det har Nr. 7. Hån er den personi­ ficerede Sult og Elendighed. Manglende det gode Hoved og den Energi, som Nr. 2 har, hører han til den Klasse Individer, der har opgivet alt og henslæber deres Liv i indædt Harme over, at det gode her i Verden ikke vil komme af sig selv. Men han g r æ d e r ikke, som Nummer 8. De har maaske aldrig set en Hund græde? Tegneren paastaar, at hans B illede er „ta­ get efter Naturen“ , og hvorfor skulde det ikke være sandt? Vi ved alle, at Hunde le r , og naar de gør det, hvorfor skulde de saa ikke kunne græde. Nummer 3 er født Melankoliker, men græde gør han dog ikke; der er noget i det Ansigt, som siger: „Ver­ den er nederdrægtig, men det kommer ikke m ig ved — jeg har ikke lavet den“. — Til Slutning kun den Bemærkning, at er der noget, hvorom det gælder, at Sma­ gen er forskellig her i Verden, saa er det Hundene. Og det er for den Sags Skyld ganske naturligt. En Slagter vilde ikke falde paa at anskaffe sig en Silkepudel, saa lidt som en gammel Jomfru vilde vælge en Buldog til sin Kæledægge. I sin Tid var Foxterrierne Favorit hos de fieste, og det kan vi saa godt forstaa. Foxterrieren er en klog, livlig, munter og i høj Grad tro­ fast Kammerat. Havde den de større Hun­ des Kræfter, naar det gælder et Forsvar, vilde denne Hund sikkert være den bedste af alle Hunderacer. Enke, der paa en saa mystisk Maade f o r ­ s v a n d t — som man sagde, fordi hun havde skænket sin Værtindes Affærer for stor In­ teresse — og den unge Pige, der nu paa en ligesaa mystisk Maade havde v i s t s ig igen paa den gamle Scene, og som aaben- bart nærede en levende Interesse specielt for Gammelkloster. Sandt nok, Miss Hope saa ud til at være temmelig ung, til for syv—otte Aar siden at have kunnet gaa for at være Enke. Jeg havde anslaaet hende til at være et Par og tyve Aar, og om Aftenen, da hun var sammen med min Onkel, havde hun set ud, som om hun kun var højst nitten. Maaske, naar vi kom sammen igen i fuldt Dagslys, vilde man kunne se, at hun alligevel var nogle Aar ældre? end jeg troede. Forøvrigt var det jo en bekendt Sag, at Kvinderne ofte var i Stand til ved forskellige Midler at skjule deres virkelige Alder, saaledes at i alt Fald vi Mænd let kunde bedrages deraf. Med et tabte jeg Interessen for Opvar­ terens Historier. Mine Tanker var stand­ sede ved Miss Hopes indtagende Person, og jeg brændte nu af utaalmodig Længsel efter at se hende igen. Blot Paula og min Onkel snart vilde komme ned og spise Fro-

F r a V o v - v o v ’ e r n e s V e r d e n mer, at naar en af Deres Yenners Hunde fik sin Herres Hat m. m. paa, vilde der ikke være synderlig Forskel paa de to. Hvad specielt de her gengivne Typer angaar, da vil De med Lethed kunne finde de tilsva­ rende Figurer blandt vore Medborgere paa Flæsketorvet, Havnen eller Kvægtorvet.' Nummer 5 er e.n livlig Fyr, det ser man straks. „Der er en Rotte her; kom og se!“ — De kan formelig høre ham sige det. Meningen med den Stilling og det Udtryk er ikke til at tage fejl af. Det behøver ikke nødvendigvis at være en Rotte, det kan lige saa godt være et Pindsvin eller noget andet. Hvad han vil, er at fortæ lle Dem, at han har fundet noget og vil have, at De skal komme og se paa det. De behøver blot at se paa ovenstaaande Portrætgalleri med et halvt Øje, for straks at sige til Dem selv: „De Fyre kender jeg“. Som nu f. Eks. Nr. 1, den tykke Mops — Billedet paa den velnærede Tilfredshed. Han har ikke noget overdrevent stort Kvan­ tum Forstand, men han vilde heller ikke have noget at bruge Forstanden til, hvis han havde den. Hans Mission her i Ver­ den er netop den at se velnæret ud, og naar han blot opfylder denne, venter hans Ejer eller Ejerinde ikke andet Udslag af Intelligens eller bedre Følelser hos ham, end et Grynt af Tilfredshed, naar han snu­ ser til de talrige, udvalgte Retter, der dag­ lig serveres for ham.

I Nummer 7 og 9 har vi to andre Mod­ sætninger. Den sidste kender De paa en Prik, hvis De har en nogenlunde velhavende gammel Tante. „I skammelige Drenge“, siger den. „Jeg gaar hjem og klager til min Mor over, at I har været uartige mod m ig!“ Et fortrydeligt Ansigt som det, den sætter op, finder man kun hos en gammel Jomfrus Silkepudel. Den kunde aldrig tænke paa at „nappe“ noget fra en Slag­ terbutik — ikke fordi den har nogen frem­ ragende Følelse af, at det er Synd at stjæle, men simpelthen fordi den altid er saa stop­ pet med Lækkerier, at intet af den Slags frister den; den har aldrig nogensinde vidst, at der er noget, der hedder at være sulten.

I Nummer 2 har vi hans diametrale Mod­ sætning — Terrien, der selv maa fægte sig gennem Tilværelsen ved Hjælp af sit for­ slagne Hoved. Han ser ikke videre fin ud og vilde næppe blive taalt inden for en halv Mils Afstand fra en anstændig Hundeud­ stilling, men han har maaske mere For­ stand end et halvt Hundrede „Racehunde“ tilsammen. Se en Gang paa det Blik, han sætter op. Siger det i-kke ganske tydeligt: „Der pudsede jeg den Slagtertamp, men det har han godt af, naar han ikke er klo­ gere end at lade saadan et saftigt Stykke Steg hænge uden for Butikken, naar jeg er i Nærheden.“ En af mine bekendte har en Terrier, der sæ tter et lignende Ansigt op, naar han efter en snedig Manøvre har faaet en anden Hund til at tage Pryglene for de Gavtyvstreger, han selv har begaaet. Ved at forsyne Nr. 4 og 6 med en Ho- vedbedækning og et Par andre fra os to­ benede laante A ttributter har Tegneren vist, hvor lidt det i Grunden er, der ad­ skiller Mennesket fra Dyret. Det er en bekendt Sag, at alle Hunde kommer til at iigne deres Herrer, og De behøver næppe at tænke Dem længe om, før De indrøm- D e n g a a d e f u l d e S k ø n h e d . Fortælling fra forrige Aarhundredes Slutning. (Fortsættelse.) I ler blev søgt og spurgt baade i Øst og Vest efter hende, men uden Resultat. ! ationsforstanderen vidste ikke af, at han avde set hende tage af Sted med Natto- men han antog im idlertid, at hun ®aatte have gjort det, og maaske saa betalt billet ved en Endestation. Man tænkte Sl" Muligheden af, at hun kunde være fal- ,ej1 i Vandet ved et Sted, der hedder Ab- 0is Mølle; der blev søgt med Baadshager lignende, men der blev intet fundet. • en da det saa rygtedes, at Mrs. Ferguson ,ar et af den Slags Mennesker, der tager Ur"|ge Beslutninger, og at hun havde haft „n pH6 Skærmydsel med Mrs. Haynes om !! Fog, blev hendes Bagage tilsidst sendt i eb Hotel i London, hvor man vidste, at i i Urr0® ^ plejede at bo. Hun var nok ^ Hele taget ofte paa Rejser. et er alt, hvad jeg ved om hende, und- 8en diverse dumme Historier, der er ble­

^

ven fortalte, men som rimeligvis er løs Folkesnak. Man sagde blandt andet, at den gamle Mrs. Haynes skulde være bleven meget for­ nærmet paa hende og bedt hende rejse uopholdelig, uden at give hende Tid til at pakke sine Ting sammen, og at hun godt vidste, hvor hun var rejst hen, men ikke brød sig om at sige det til nogen. Mrs. Ferguson lod til at interessere sig meget for Gammelkloster, og hvad der hørte der­ til, og plejede tidt at udspørge Folk i Byen om et og andet derfra. Og det var d et, hendes Værtinde var bleven saa opbragt over“- , i • i Jeg begyndte at faa en halvvejs mod­ bydelig Fornemmelse af, at denne lille skaldede Opvarter med Bakkenbarterne og de glatte, geskæftige Manerer var ved at give mig Nøglen til den gaadefulde Skønheds Mysterium med sin lange Sladder. Nægtes kunde det jo ikke, at der var adskilligt af, hvad han havde fortalt, som det kunde være interessant at forfølge vi­ dere. Ganske vist kunde der være mange unge Enker, der af en eller anden Grund skjulte sig under ét paataget Navn. Men alligevel: jeg kunde ikke undgaa i Tan- *kerne at faa en Forbindelse imellem hin