S_FørOgNu_1915

15. JANUAR 1915

FØR OG NU

N r . 2

Er det smukt at være tynd om Livet? Se her du .smukke Københavnerinde, se her ét Omrids af en snøret Kvinde. Kor­ settet Taille gi"r til gamle, unge — men ødelægger helt tilsidst din Lunge. Din Hvepseform ta ’r alle Mænd med Storm, m en Skaden B r y s t e t lider er enorm. Og mens du snørt og stram i Selskab fjaser, din arme Lever hænger halvt i Laser, din Mave nægter at fordøje mere, og saa en skønne Dag maa du

Ak, grusomme Sandhed! Det var B illedet af en Kvinde — og hun, som havde anset Kiki-Tsum for at være hende saa tr o ! Hun satte sig ned paa Gulvet og brast i Graad. Det var altsaa derfor, at han saa ofte kom hjem ! Rasende i Sind saa hun atter paa Portrættet og undrede sig nu over, at hen­ des Mand virkelig kunde elske en Kvinde, der havde et Ansigt som dette med for­ drejede Træk og onde Øjne. Hun blev lig e­ frem bange for det og vilde ikke mere se paa det. Hun følte sig helt lammet ved den Opdagelse, hun havde gjort og havde ikke Tanke for at koge Mad til Manden. Da Kiki-Tsum kom hjem om Aftenen, blev han forundret over, at han ikke saa noget til sin Hustru. Saa gik han ind i den anden Stue. „ D e t er altsaa den Troskab, Du har lovet m ig! Saaledes behandler Du m ig efter at vi næppe har været gifte i et A ar!“ var det Udbrud, hvormed han blev mod­ taget. „Hvad er det, Du fabler om, L ili-T see?“ spurgte Manden forbavset. Han begyndte at blive alvorlig bange for, at hans lille Kone havde m istet sin Forstand. „Hvad jeg fabler om? Saa Du gemmer Din Elskedes B illede i min Rosenkrukke ? Der — tag det og gem d e t ! Jeg vil ikke se det mere for* mine Øjne, dette afsk ye­ lige Ansigt.“ Og stakkels Lili-Tsee gav sig igen til at græde. „Jeg forstaar Dig virkelig ikke,“ stam ­ mede den forbløffede Ægtemand. „Saa, Du forstaar mig ik k e ? “ spurgte hun med haanende Latter. „Men jeg for­ staar det kun altfor godt. Du elsker dette Fugleskræmsel højere end Din egen Hustru“. „Men hvad er det dog, Du siger, Lili- T see? “ spurgte Kiki-Tsum, der nu begyndte at blive en Smule ærgerlig. „Billedet er jo et Portræt af min afdøde Fader. Jeg fandt det for faa Dage siden paa Gaden, og for at have det vel forvaret gemte jeg det i Din Rosenbladskrukke.“ Det hjalp ikke det mindste, Lili-Tsee blev blot endnu mere rasende. „Tror Du ikke, jeg kan skelne en Mands og en Kvindes Ansigt fra hinanden?“ Nu steg Blodet ogsaa Kiki-Tsum til Ho­ vedet, og Striden begyndte at blive temm e­ lig heftig. Husets Dør var kun lukket paa Klem, og en forbigaaende Præst blev op­ mærksom paa Striden og traadte ind i Huset. „Kære Børn, hvorfor denne Larmen ? Af hvilken Grund strides 1 d o g?“ „Fader“, svarede Kiki-Tsum, „min Hustru har m istet sin Forstand.“ „Min Søn, alle Kvinder er mer eller mindre forrykte,“ svarede den ærværdige Præst. „Du har handlet urigtigt i at se en Undtagelse i hende, og nu maa Du der­ for finde Dig i Din U lykke“. „Men hun vil lyve mig noget p a a !“ „Nej, ærværdige Fader,“ udbrød Lili-Tsee grædende, „min Mand har haft et Billede af en Kvinde skjult i min Rosenblads­ krukke“. „Jeg sværger, at jeg ikke ejer noget andet Portræt i mit Hus end Billedet af min af- dode Fader,“ bevidnede den stakkels Æ gte­ mand og løftede Hænderne mod Himlen. „Born, Børn!“ udbrød den hellige Mand med streng Alvor. „Vis mig først B illedet“. Præsten fik Spejlet og saa opmærksomt paa det. Saa rystede han paa Hovedet og sagde i en alvorlig Tone: „Born, forliges, I har begge Uret. Dette Portræt forestiller en ærværdig og hellig Præst. Jeg fatter ikke, at I ikke straks har kunnet se dette. Jeg tager det med mig og vil opbevare det mellem vort Tem­ pels Relikvier.“ Den ærværdige Præst løftede sine Hæn­ der velsignende over Ægteparret, der nu vare bievne forsonede, og gik saa bort med sin „Relikvie“. ♦

værelse fra Amerika gik hans derværende Forretninger ikke stort bedre end hans L et­ sindigheder i Lombard Street. Tilsidst var han saa reduceret, at det kun var W illiam s’ høje Betaling for hans Ejendom i Longshire, der satte ham i Stand til at vende tilbage tilbage til Amerika med 20,000 £ i Lommen for at begynde forfra endnu en Gang. Og med hans Bortrejse fra vore Kyster er Seglet for vor Mund brudt, og jeg erblevet i Stand til at be­ skrive, om end kun i svage Udtryk, den største Udholdenhedspræstation, der nogen­ sinde er set. * D e t m æ r k v æ r d i g e P o r t r æ t . En l i l l e H is t o r ie fr a J a p a n af „F a 1o“. I den lille By Jowcuski var et' Spejl en ukendt Luksus, og de unge Piger dér vidste ikke, om de var grimme eller smukke. Det erfarede de først, naar de fik en Elsker, der kunde give dem en Beskrivelse af deres Dejlighed og Ynde. En Dag hændte det, at en ung Japaner m idt paa Gaden fandt et lille Lommespejl, som rimeligvis var tabt af en eller anden engelsk Lady. Kiki-Tsum, som vor Ven hed, vendte og drejede den mærkværdige Genstand i Haanden, og da hans Øjne til­ sidst fæstede sig paa den blanke Flade, blev han paa en Gang i højeste Grad for­ bavset. Han saa Billedet af et brunligt An­ sigt med sorte Øjne og et forundret Ud­ tryk. „Saa sandt jeg lever, det er B illedet af min salig Fader,“ sagde Kiki-Tsum. „Skulde det muligvis være et V arsel?“ Han svøbte omhyggeligt den værdifulde Genstand ind i sit Lommetørklæde og gemte den i sin vide Overkjortel. Da han om Aftenen kom hjem, lagde han straks sin Skat i en gammel Krukke,. der næsten aldrig blev brugt — han vidste ikke noget sikrere Sted. Sin unge Hustru for­ talte han ikke noget om sit Fund, Kvinder er saa^ snaksomme og saa nysgerrige, og Kiki-Tsum følte, at hvad der i Dag var hændt ham, var alt for helligt til, at det skulde gives til Pris for Naboernes Snak. De nærmest paafølgende Dage var Kiki- Tsum et stadigt Bytte for stor Sindsbevæ­ gelse; han tænkte bestandig paa det fundne Billede, og mangen Gang forlod han plud­ selig sit Arbejde for at ile hjem og be­ tragte sin Skat. Hans Hustru, Lili-Tsee, forstod ikke, hvorfor hendes Mand nu saa ofte kom hjem til uvant Tid. I Begyndel­ sen troede hun, at han kom for at se hen­ des kære Ansigt, men da det blev ved at gentage sig Dag efter Dag, og der bestan­ dig var et ejendommeligt højtidsfuldt Ud­ tryk i hans Ansigt, blev hun lidt m istænk­ som og gav sig til at iagttage Mandens Færd. Hun opdagede da, at han aldrig forlod Huset uden forst at have været inde i den lille Bagstue. Lili-Tsee maatte ab­ solut se at komme efter, hvad det var, der drog ham derind. Hver Dag, naar hendes trofaste Kiki-Tsum havde forsadt Huset, gennemsøgte hun hele den lille Stue, men kunde intet finde. Men en Dag kom hun bag paa Manden, og hun saa nu, at han gem te den Krukke, i hvil­ ken hun opbevarede Rosenblade til Tørring. Kiki-Tsum kom med en Beimerkning om, at han havde taget Krukken ned, fordi den stod noget usikkert deroppe paa Hylden. Lili lod, som om hun troede ham. Men næppe var hendes strenge Ægteherre vel ude af Døren, for hun steg op paa en Stol, fandt Spejlet og tog det op af Rosen­ bladene. Forsigtig holdt hun den blanke Genstand i sin Haand og betragtede den fra alle Sider.

krepere. Kassér Korsettet, adlyd din Natur, lad os din Skabning se i bar Figur. Vi dobbelt højt dig e l­ sker allesammen, saa-

snart Korsettet er forsvundet. Amen!

Se her, du ædle, stolte Dannekvinde, her vil et Omrids af et Liv, du finde, en Kvindekrop, som ej Korsettet skræmmer, en ædel Krop, som bærer skønne Lemmer. En Skabning, som for Sundhed faar Medalje. Og dog — her er

jo ikke Spor af Taille. I disse Bølgelinier Trold­ dom bor, du danske Kvinde, Blomsten i vort Nord. Aa, det er sødt, mens N attergale synge, omkring et saadant Liv sin'Arm at slynge.

Og trykke til sit Bryst en Ungmø ren, som ej er snøret ind i Fiskeben. En Mø, som ej af Vat sin Høj­ barm lavér, men nøjes med Naturens egne Gaver. Hun mange Aar med Sundhed har tilbage, fordi hun slipper for Korsettets Plage. S m a a f o r t æ l l i n g e r , korte Historier, spændende Episoder in­ teressante Selvoplevelser morsomme Hændelser, satiriske Betragtninger over Døgnets Begivenheder etc. Redaktionen indbyder herved Bladets Læ­ sere til at indsende originale Bidrag til denne Afdeling. Manuskriptet maa ikke op­ tage mere end to, højst tre, trykte Spalter i Bladet. For det Bidrag, der efter Redaktionens Skøn er det bedste, giver vi en Præmie, bestaaende af Varer fra Zachariaes Maga­ siner efter Vedkommendes eget Valg til en Værdi af 1 0 K r o n e r . Manuskriptet m aa indsendes i Konvolut mrk. „Smaa fo rtæ llin g e r“ og være forsynet med Indsenderens 1 ni og Adresse samt være paaklæbet den øverst paa denn Side anbragte Præmie-Kupon. . . Redaktionen paatager sig intet Ansvar for de in sendte Manuskripter, der ikke benyttes, og forbeno t sig Ret til at trykke saavel de præmierede som ikke præmierede Bidrag i Bladet. Bladet udgaar 2 Gange maanedlig nem lig hver 14de Dag. Der udkommer altsaa 24 Numre aar ig og Abonnementsprisen er 60 Ore Kvartalet. IPP“ Tegn strax Abonnement. (Send Rekvisitionen til Kontoret, 16 Kultorvet