S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

15. JANUAR 1915

og rullede hen over Gulvtæppet. I den dø­ deligste Spænding saa vi ham møjsommelig samle dem op, putte dem i Spanden, tømme den og skynde sig tilbage. Han kom lykke­ ligvis tidsnok, men der var ikke saa meget som et Sekund tilovers. Det lille spændende Intermezzo oplivede ham lidt. Saa fik han et Fad Vand fra Badeværelset, og mellem to Vandringer badede han sit Ansigt og sine Hænder. Nu var Klokken 3,30. Kun seks og en halv Time til Rest! Vi havde parat Cognac ogSodavand, Champagne', varm The og Kaffe, og som et yderste Stimuleringsmiddel, hvis alt skulde slaa Pejl, havde vi en Blanding af Snus og Kayennepeber i Beredskab. W il­ liams kæmpede sig fremdeles igennem. Sig hvad De vil — det er Brittens store Forkærlighed for fysisk Kraft i enhver Skik­ kelse, der har sat vor lille 0 i Stand til at regere Verden. Det er ikke alene Udsigten til Gevinsten, der faar en af vore Lands­ mænd til at udholde en saa frygtelig An­ strengelse som d en n e! Hos W illiams var Gevinsten sikkert det, han tænkte mindst paa. Det var Ønsket om at overgaa sine Forgænger-e, at gøre det umulige muligt, der drev ham. Det vil De ogsaa se, inden min Beretning er forbi. Og Williams stolprede stadig af Sted, men saa godt som halvt bevidstløs. Simpson og jeg fulgte ham nu hele Tiden, en paa hver Side, rørte ikke ved ham, men raabte og skreg for at holde ham gaaende i dette djæ­ velske Spil. Langsomt slæbte han sine Tøf­ ler hen over Linoleumet, tre Gange i Løbet af en halv Time kom han tilbage i det alleryderste Øjeblik. Hans Mund var tør og brændende, men han nægtede stadig at drikke — hvad kunde der gøres? Vi fik ham til at tage en Pris Snus. Den gyselige Blanding havde nær kvalt ham og vækkede ham af hans Døs. Med synlige Tegn paa Smerte sank han et Glas Cham­ pagne, og det lykkedes at holde ham i Gang, til det blev Morgen. Nu blev han kendeligt livligere, den sidste Krise var overstaaet. Vort Havb steg mægtigt, da fan spiste en Banan og nogle Druer og der­ efter forholdsvis støt marcherede videre. Han slæbte ganske vist paa Benene, men der var Liv i hans Bevægelser. Tiden gik hurtigere for os. Klokken seks komTrotter til mig og sa g d e: „De maa godt tilbyde W illiam s den halve Million nu, hvis De vil.“ . „Nej Tak,“ sagde jeg; „enten alt eller intet, som De siger. De har haft Deres ■•Spas“, og De faar Lov at betale for den.“ Inden Klokken 10 fortrød jeg im idlertid mit raske Afslag. Flokken blev syv, den blev otte, og den Wov ni, og Guldet var saa godt som vundet; der var kun en lille Haandfuld tilbage, kun 64 Minutter til, og W illiam s var Mil­ lionær! „Nej, kun 58 M inutter“, sagde Simpson; "P har regnet 6 Minutter galt fra Begyn­ delsen. Der er kun én H viletid i de sidste d Timer — ikke to. Spillet vil være vun- ■lefc Kl. 9,58 — 2 Minutter mindre end otte age efter Starten.“ Han havde Ret. „57 •mutter igen, W illiam s; 56 igen, W il­ liams!“ Men Williams gik atter i Ulave. Vi ü dte The og Kaffe og Cognac i ham. kunde næppe se, hans venstre Øje var °g hans højre næsten ligesaa. 0 Nskuere var halvt fra Forstanden af Pmselse. Han havde Energi nok tilbage at kunne f ø le sig frem. Kun 45 Minut- r’ °g en Million Pund Sterling paa S p il! . 'or Minutterne var lange! Blot den be- j, -¿6 Maskine vilde gaa i Staa! Vore vf bankede stærkt. Trotters Ansigt ¡iL 1 Nm^dt 0g askegraat. „For Himlens til fold op nu“, sagde Simpson, „og slaa den halve M illion.“ Il" ke n u ,“ sagde Trotter bestem t; „alt lleJ mtet.“ iodn r«e^yTe NHnutter endnu, kun fyrretyve ’ u- Men W illiam s lo sindssvagt. le ,Ha, £ gaar fra Forstanden, og Yankeen

vil beholde sit Guld.“ Alligevel fuldendte han sin Vandring til Tiden. „Hvilke nyde­ lige Guldslanger, der kravler omkring. Hvil­ ken nydelig Present en af dem vilde være til min Kæreste,“ mumlede han. „Bryd Dig ikke om dem,“ raabte Simpson, „det er Dine allesammen om en halv Time. Hold Dig vaagen, Mand!“ Og mekanisk tilendebragte han nogle faa Rejser endnu. Men en total Sammenfalden syntes uund- gaaelig. Det ene Øje var ubrugeligt, og det andet ikke stort bedre — saa fik vi den Ide at tage Skærmene bort fra Gas­ blussene, og det pludselige, stærke Lys gav hans Synsnerver et Chok, der gjorde god Virkning for en Stund. Tredive Minutter igen, og han kan tale om at vande Palmerne med Guldet fra sin Spand, og det var lige knapt, at han kom til Hanen i rette Tid. Spændingen var ble­ ven uudholdelig. Stakkels Williams’Forstand var gaaet i Ulave, han nynnede Børnerim og sang Stumper af Nationalsange, og dog, som om et Forsyn ledte ham, kæmpede han sig videre frem, hver Gang han var ved at

værelset, tog nogle af Klæderne af ham og lagde ham i Sengen. W illiam s faldt i Søvn Klokken 10 Man­ dag Morgen. Efter 31 Timers uafbrudt Søvn vaagnede han Tirsdag Efterm iddag, lige som vi skulde spise til Middag. Efter at han havde taget et Bad og var bleven bar­ beret, saa han helt respektabel ud, skønt hans Ansigt endnu var indfaldet og fortruk­ ket. Det er overflødigt at bemærke, at han blev modtagen med Lykønskninger saa var­ me og begejstrede, at det ikke er til at beskrive. Efter den forløbne Uges sparsomme Kost var han m eget sulten og lod Middagsbor­ dets Retter vederfares al mulig Retfærdig­ hed. Trotter tog sit Tab som den gode Sports-, mand, han var, og underholdt os med at analysere „Forestillingen“. Drapperingen af de hvide Vægge og Skærmene for Lyset var de otté Timer værd, Gummibunden i Spanden fem Timer, og den Maade, hvorpaa W illiam s havde økonomiseret med hvert Gran af Kræfter i Stedet for at springe le ­ ende af Sted i Begyndelsen, som Forgæn­ gerne havde gjort, var andre Timer værd; men en Dag var gaaet forkert et eller andet Sted, og han kunde ikke faa sin Beregning til at stemme. W illiam s burde have været ødelagt paa seks Dage. Til Slut holdt han en Tale, hvori han i smukke Vendinger roste W illiam s i Særdeleshed og os andre i Al­ mindelighed, og overrakte derpaa vor Ven Nøglen til Gymnasiet. Her gjorde W illiams noget meget dumt. Han bad Trotter be­ holde sin Million, da han havde gjort sit Forsøg som Sport og ikke for Vinding kun for at overbevise Trotter om, at det kunde gøres. Hvorvidt han efter den Præ­ station blev regnet for Amatør, eller om han efter de gældende Regler for A tleter var Professional, det vidste han ikke saa nøje. „Nej, nej,“ sagde Trotter; „jeg har endnu 20 M illioner Dollars tilbage, og Pengene har De ærlig og redelig vundet; og hvis De ikke vil tage dem, faar ingen andre Glæde af dem, for i saa Tilfæ lde kaster jeg dem paa Bunden af Atlanterhavet. Det har været en god Lektion for mig, thi det var det mest barbariske Arbejde, man kunde give en Mand. Jeg haaber ikke, De vil faa nogen varig Men af den Anstrengelse, jeg har paaført Dem, og at De maa have Styrke og Helbred til at nyde godt af Pen­ gene“. W illiam s havde nu ikke flere Skrupler i Retning af at modtage« Guldet, og Spørgs- maalet, hvorvidt han er Professional eller Amatør, har ikke faaet sin praktiske Afgø­ relse, eftersom han ikke længer deltager« i Sporten. Lmder Præstationen tabte han sytten Pund i Vægt, men indvandt dem igen i Løbet af 10 Dage. Han var m eget søvnig i . oFte- fjorten Dage — gik tidlig i Seng om A fte­ nen og dovnede længe om Morgenen — men der var absolut ingen alvorlige Eftervirk­ ninger at spore. Men spørger De ham, vil han fortælle Dem, at han aldrig vil lade sig friste mere — ikke for hundrede Mil­ lioner — til at gaa de sidste tolv Timer af Kampen igennem. Selskabet brød iop efter et Par Dages Forløb, kun W illiams blev hos Trotter for at træffe Arrangement om Forsendelsen af de otte Tons Guld. Pladsen tillader mig ikke at fortæ lle om det Besvær, det voldte, inden Summen lykkelig og vel var bleven omsat i rentebærende Papirer af forskellig Art. W illiam s’ sidste Anvendelse af en større Sum var forøvrigt Købet af Trotters Landsted i Longshire — saa mærkeligt drejer Lykkens Hjul. Amerikaneren var nem lig bleven ked af det ørkesløse Liv paa Landet, han maatte have noget at bestille igen. Han solgte derfor sin landlige Residens og drog til Lon­ don, og af bar Kedsomhed gav han sig til at spekulere paa Børsen. I Amerika havde han maaske haft bedre Held med sig; her gik det ham galt. Og under hans Fra

snuble. To og tyve Minutter igen, og han tumlede over til den nærmeste Fontæne og tog sig en stor Slurk rent Vand. Til stor Overraskelse klarede det hans taagede Hjerne, og vor Angst for hans mentale T il­ stand blev mindre. Du store Gud, hvor Tiden gik langsomt! Og hvilken Spænding, medens vi ledsagede ham paa hans Vandring, alt som den nær­ mede sig Enden! Tolv igen, hans andet Øje lukkede sig, og han sov næsten helt. Vi gav ham Cognac og bad ham holde P i­ nen ud med lukkede Øjne. Enden var meget nær, og som en blind Mand gik han efter Følelsen langs ad Li­ noleumstæppet — elleve Gange endnu — og hængte sin Spand op for sidste Gang. Nu og da i Ugens Løb var der gaaet en overtallig Mønt igennem Hanen, og den sidste Gang blev Spanden derfor ikke helt fuld. Samlende sig sammen til en aller­ sidste Kraftanstrengelse vandrede han uden Vaklen hen til den anden Kugle, tømte sin Spand, vendte tilbage og hængte den paa den nu tomme Kugle — Spillet var endt — Prisen var vunden! Et skingrende Hurra fra fem glade Brit- ters Struber gav Genlyd i Murene om det mærkeligste Værelse, noget Øje har set. Men de lød for døve Øren. Trotter var gaaet sin Vej, daanefærdig over at se det umulige muligt; og Helten havde efter fuldendt Præstation ladet Hvi­ len falde paa sig og sov med Ryggen mod den tomme Kugle. Vi bar ham ind i Sove­