S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

15. JANUAR 1915

N r . 2

ligere paa Døgnet. D et var Trotters djaj- velsk fornøjede Ansigt, der havde holdt ham gaaende i den sidste Time. Med no­ gen Modstræben tog han en Smule Bouil­ lon og spiste en Chokoladekage, før Signa­ let lød i Maskineriet. Tolv Timer at gaa, og den sidste Akt af Dramaet var begyndt. Her i dette tavse, hemmelige Rum paa et engelsk Landsted fort­ sattes den uhyggelige, fortvivlede Kamp, og den største Præmie, der endnu havde været udsat, siden Verden blev skabt, stod paa Spil. Lang og tynd, med indfaldne Kinder og blodunderløbne Øjne, Ansigtet grimt og ubar­ beret, men endnu præget af ubøjelig Energi, begyndte W illiam s sin sidste Del af Præsta­ tionen. Det spøgelsesagtige i hans Ansigt forstærkedes ved Lyset fra Acetylengassen; og hans Klæder hang løst om hans Legeme, som om de var syede til en større Mand. Der var ingen af os, der tænkte paa at sove. W illiam s vandrede støt til Klokken to. Han tog sig en Drue nu og da, men saa hverken til højre eller til venstre. Den ene Kugle var næsten tom, og den anden var saa fuld af Sovereigns, at det syntes, som om en Forøgelse af nogle faa Hundrede vilde bringe den til at flyde over. Tiden slæbte sig langsom t hen. Kl. 2,30 bad han om at ffaa Temperaturen sat ned og sagde til m ig: „Jeg er bange, gamle Dreng, at jeg er løbet op i Sømmene. Om lidt revner den vist, men hold mig i Aande, hvis I kan. Falder mine Øjne i nu, faar jeg dem ikke op mere. Mine Ben er gode nok, men Øjnene vil ikke længer. Jeg er næsten blind, og Tiden er utaalelig lang. Minutterne er som Timer, Timerne som hele Uger, og Gymnasiet en hel Mil tværs­ over.“ Jeg opmuntrede ham, det bedste jeg kunde, sagde til ham, at hvis han kunde slippe over de næste to Timer, vilde han klare sig. „Husk. hvor flink Du blev efter Klok­ ken fire sidste Morgen.“ Nej, han vilde have noget at drikke lige nu — bare gaa videre. Et betænkeligt Udtryk begyndte at vise sig paa Trotters Ansigt. Jeg tilbød at holde op med Legen for en halv Million. „Nej Tak,“ sagde han. „Det gælder alt eller intet, og jeg vilde ødelægge det bedste af Spasen, hvis jeg tog imod Tilbudet. Men jeg vil vædde ti Tusind Dollars paa, at han ikke holder ud i to Timer fra nu af.“ Jeg væddede. W illiam s hørte det ikke sansede overhovedet ingen Ting udenfor sit

men døsede hen nu og da, medens Robert- son og Hawkins af og til tog sig en lille Lur. Efter Midnat tog W illiam s’ Træthed kendelig Overhaand, og hans Gang blev igen uregelmæssig. Han holdt sig dog no­ genlunde, til Klokken var et Kvarter over fire; saa trak han.slem t paa Benene; Far­ ten reduceredes til mindre end en Kvart Mil i Timen, og han havde kun faa Se­ kunder tilovers, hver Gang han hængte Spanden paa sin Plads. Skete der ikke snart en Forandring med ham, vilde han falde i Søvn, og det Hele være forbi. Det var hans værste Tid i de 24 Timer, og kunde han holde ud en Time til, vilde han klare sig til den sidste Dag, og da — saa nær ved Enden — kunde vi sikkert paa en eller anden Maade holde ham vaagen, hvis blot hans Ben vilde bære ham. Side om Side med ham vandrede Simp­ son og jeg og raabte til ham for at holde ham gaaende. Vi gav ham smaa Slurke varm The og Kaffe, og stadig blinkede han med Øjnene og kom udenfor Linoleums­ vejen, for dog straks ved et Slags Instinkt at finde tilbage til den igen. Tilsidst fandt vi det raadeligst at give ham et Glas Cham­ pagne, skønt vi nødig vilde gøre det paa saa tidligt et Stadium. Klokken halvfem var der endnu ingen Forandring, og Trotter var højlig tilfreds med den Vending, Sagen syntes at tage; han sad med et bredt Grin, der gik helt op til Ørerne. Simpson raabte til vor Ven: „Hæng i, W illiams, Trotter sidder og griner i et væk ad Dig, han tror, Du falder af paa den. Se paa ham“. Det hjalp — det elektricerede ham. Hvad Kaffen og Champagnen ikke havde kunnet udrette, gjorde den Tanke, at der blev gjort Nar af ham, og Situationen var indtil v i­ dere reddet. Han samlede sig sammen, tog ved egen Hjælp nogle Druer og gik paa igen med fornyet Kraft. Trotter havde efter sine tidligere Erfa­ ringer gjort Regning paa, at W illiam s hen mod Slutningen vilde blive temporært van­ vittig. Hidtil var endnu intet Tegn; den eneste Gang, hans Tankegang var lidt ure­ gelmæssig, var, da han gjorde Ophævelse over Temperaturen, samt en Gang til den sidste Dag; men med disse ubetydelige Undtagelser, var hans Hoved hele Tiden fuldstændig klart. Min Forklaring herpaa er, at han var mere intelligent og havde bedre Opdragelse end de, der havde gjort Forsøget før ham, og at deres fysiske Udholdenhed var bleven udviklet paa Bekostning af den mentale; det var dette, der gjorde, at Trotter reg­ nede fejl. Han var meget forbavset, da W illiams Klokken syv lod sig en lille Frugt­ frokost smage rigtig godt, og at han Klok­ ken ti hverken var træt eller vaklende, men ønskede os alle et muntert „God Morgen“. Han vaskede sig godt, sparkede sine Sko af, da han nu foretrak Tøfler, sagde, at han haabede at gaa uden Slinger til i Nat, da han ventede at faa det en hel Del værre endnu end sidste Nat, og paalagde os endelig ikke at forsømme noget kraftigt Middel for at holde ham vaagen, hvis det skulde blive nødvendigt. III. Det sidste Døgns Vandring paabegyndtes — fire og tyve Timer var der nu kun til­ bage af denne mærkelige og desperate Fore­ stilling. V illiams saa langtfra godt ud, men indtil den første feks Minutters Pavse af Maskineriet gjorde han sin Gerning med tilsyneladende Lethed. Han slap over disse tolv Timer uden Standsning eller Vaklen. Men da Hviletiden kom, vilde han hverkbn sidde ned eller spise. Han var i Virkelig­ heden ganske tom indvendig, og han ven­ tede, at naar det næste Anfald af Svækkelse kom over ham, vilde han være „færdig“. Det havde været heldigere for Udsigterne, om han havde faaet sit Ildebefindende tid­

Medens W illiams foretog sin Morgenvask, sagde han, at hans Øjne ikke kunde mere; selve Muskelanstrengelsen ved Arbejdet regnede han for intet, blot han ikke faldt i Søvn. Han vaskede sine Hænder, men ikke Ansigtet, spiste kun meget lidt til Fro­ kost, og var utaalmodig efter at tage fat igen. Da Kuglen atter begyndte at udgyde sit Indhold, var hans Gang ikke længer støt og mekanisk som før; hans Skridt var hurtigere og m eget uregelmæssige, og m el­ lem Vandringerne lænede han sig mod Bordet og vaandede sig højt. Saa klagede han over den trykkende Atmosfære i Rum­ met, og i Løbet af 10 Minutter havde Trot­ ter sat Temperaturen nogle Grader ned. Men nu var dette ogsaa galt. Der var jo koldere end i Sibirien, sagde han ; han vilde have en pelsforet Overfrakke paa. Tempe­ raturen blev nu sat op igen til omtrent 60° (Fahrenheit). Trotter gned sig fojnøjet i Hænderne, thi dette var „Begyndelsen til Enden“. W illiam s’ slette Lune vedblev til Klokken omtrent et, da han atter tog sig sammen, og fra nu af til hans næste Hvile­ stund gav han os ingen Aarsag til Bekym­ ring.

Lidt Adspredelse i den uhyggelige, spæn­ dende Ensformighed fik vi da vor Vært Klokken (5,17 erklærede, at W illiams nu havde overgaaet alle sine Forgængere. Vi gav vort Bifald til Kende ved en svag Ap­ plaus. W illiam s skænkede os ingen Op­ mærksomhed, men da Klokken blev ti spurgte han, hvad den Støj havde at be­ tyde. Han følte sig nu bedre tilpas end om Morgenen, men han troede nok, at ham vilde faa en Raptus igen i Løbet af Natten, saa vi maatte holde noget varm Kaffe — m eget stærk — eller Champagne parat. Men vi maatte kun §ive ham dette, hvis han blev meget daarlig, da stimulerende Sager kun skulde bruges i yderste Nøds­ fald. Der var ikke det svageste Spor af, at hans Hjerne fejlede noget. Han var træt og søvnig — m eget søvnig — det var alt. Men vi ved alle, at en Mand ofte er stærkest, lige før han bukker under, og W illiam s vidste det lige saa godt som no­ gen af os. Saalerne i det a n d e t Par Tøf­ ler var slidt op, og til en Forandring tog lian et Par magelige Sko paa. Til A ftens­ mad lod han sig nøje med en stor Slurk Bouillon og noget Æggekage. Kun 3(5 Timer tilbage. Et Smæld, og Maskineriet satte sig i Bevægelse for de meste tolv Timer. V i Tilskuere spiste til Aften i Forening, og med Undtagelse af den Tid, vi var beskæftigede med at sørge for W illiams Forplejning, sad vi ganske stille og ventede, til det Hele var forbi. Trotter talte kun sjældent nu; han sov slet ikke, spiste kun meget lidt, og koncentre­ rede hele sin Opmærksomhed paa Manden, der gik for hans Million. Simpson og jeg sov heller ikke hele denne Nat saa lidt som den næste. Duncan, der bar Ansvaret som Voldgifts­ mand paa sine Skuldre, gjorde hæderlige Anstrengelser for at følge vort Eksempel,

Arbejde, men stolprede mekanisk af S^ed. Fire af Guldmønterne faldt ud af Span en