S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

15. JANUAR 1915

et Døgn, va,r saa godt som muligt blevet afdæmpet. Men alligevel var det med alt andet end hyggelige Fornemmelser, at vi tænkte paa, hvorledes dette djævelske Spil skulde ende. Trotter selv, der havde set Mænd, der saa stærkere ud end W illiam s, bukke un­ der den fem te eller sjette Dag, var aaben- bart. ganske sikker paa, at han heller ikke denne Gang kom af med sin Million. Hvad der gav os andre Haab om en lykk elig Ud­ gang var, at W illiam s havde træneret sig godt, og at han med sine usædvanlige fy ­ siske Kræfter forbandt en glimrende Evne til at beregne, hvorledes han bedst skulde fordele Arbejde og Hvile og faa Kræfterne til at strække til. Hans Beregninger var gjort, som om han var en Maskine, der kun var i Stand til at udføre et vist Kvantum Arbejde i en bestemt Tid. Ikke en Tomme vilde han gaa uden Nødvendighed, ikke et unyttigt Ord vilde han tale. Og saaledes vandrede han stille og tavs fra Kugle til Kugle med sin lille Byrde af Guld og tilbage igen for at sidde, til den næste Byrde var klar. Der var ingen Variation; hver Rejse frem og tilbage tog bestem t 25—26 Sekunder. Jeg lavede en Bund til Spanden af tykt Gummi og lagde den paa en Stol. Det var knapt tre Kvarter efter, at W illiam s havde „star­ tet“, og allerede nu begyndte Støjen at blive irriterende og ubehagelig. Han an­ bragte den behændigt i Spanden, og da de næste 100 Guldstykker faldt ned i den, mærkede vi, hvor forbavsende heldig For-, andringen var. I den første Time sagde .W illiam s eller Tilskuerne næppe et Ord. Men efterhaan­ den tabte det nye ved Situationen sin Spænding; vi stillede nogle Stole sammen, gjorde os det kom fortabelt, og snart havde vi en livlig Passiar i Gang. Konversationen vendte imidlertid stadig tilbage til det samme Punkt — vort en­ stemmige Ønske om, at Williams maatte vinde Trotters Million. Endelig traf vi Aftale om, hvorledes vi skiftevis — to og to — skulde holde Vagt hos W illiams, og da to og en halv Time var forløbet, befandt Robertson og jeg os alene med ham; en halv Time senere spiste Williams Frokost. Som Læseren kan for- staa, var Mad- og Drikkespørgsmaalet af den største Vigtighed, og vi havde i saa Henseende truffet alle tænkelige Foranstalt­ ninger. Hvis hans Fordøjelse skulde komme i Uorden, vilde det i høj Grad forringe hans Chancer; og naar man erindrer, at der paa en hel Uge ikke var fem M inut­ ters Rast efter Maaltiderne, var Faren jo temmelig stor. Der maatte vælges Spiser, der ikke var tunge, godt nærende og let fordøjelige. Jeg har altid interesseret mig levende for Cykling og har fulgt denne Sports en­ orme Udvikling fra dens første Begyndelse til Dato. Jeg husker de høje Maskiners Dage, da en Mand ved Navn Cortes red fem Mil paa en Time — en Præstation, der blev telegraferet fra Kontinent til Konti­ nent. Nutildags rider en anden Rangs „Professional“ m agelig sine syv—otte Mile paa den samme Tid. Ligesom Trotter har jeg i flere Aar holdt mig å jour med D i­ stancerytternes Præstationer og har kendt de bedste af dem personlig. I et 24-Timers Løb sidder Vinderen mindst 23 Timer, og den Føde, han indtager paa Rejsen, bestaar gerne af Frugt, Æg, Bouillon etc., og meget Ldt Alkohol, om han i det hele taget nyder noget deraf. Der var en vis Lighed m el­ lem et langt Distanceridt og den Præsta­ tion, her beskrives; og vi besluttede os da Bl at lægge den sædvanlige Cyklist-Menu til Grund for Serveringen — i hvert Fald for de første to—tre Dages Vedkommende. Der var Guds Velsignelse at vælge im el­ lem; Trotter havde intet sparet. Masser a_f dejlige Druer: Bauaner lige gjort i Stand til at spises uden Ulejlighed; der var Æb- ler. Pærer og Ferskener — Risbudding og friske Æg — Chokoladepastiller og Kyl­

linger, skaarne i smaa Stykker. Heller ikke paa flydende Varer manglede det. Der var Kødekstrakt, Bouillon, Mælk, Sodavand og The; men med Undtagelse af Portvin, var der ingen Alkohol; saavel Williams som vi andre var enige om, at stimulerende Drikke i hvert Fald ikke skulde serveres før hen- imod Slutningen af Præstationen. Den første Frokost bestod af lidt Kylling, tre Æg, nedskyllede med Mælk, og næsten et Pund Druer. I det hele taget gik det stærkt løs paa Druerne. Trotter maatte hver Morgen bringe ny Forsyning fra sit Drivhus, og de forsvandt regelmæssig i Lø­ bet af Dagen. — Timerne slæbte sig lang­ somt frem, og støt som en Skildvagt fort­ satte Williams sin Vandring — Marsch 25. Sekunder, Hvil ,35 Sekunder, Marsch 25 Se­ kunder, Hvil 35 Sekunder, — bestandig det samme, det samme, det samme. Ved Totiden kom Duncan, Hawkins og Simpson tilbage og blev der Resten af Da­ gen. Da Natten faldt paa, hentede Simp­ son og jeg nogle Tæpper og Lagener fra vore Soveværelser, gjorde os det mageligt paa hver sin Chaiselongue og skiftedes til at sove. De andre sov i deres Værelser, men der var stadig en af dem i Gymnasiet for at paase, at Betingelserne blev ærligt overholdte. Et Kvarter før 10 kom Trotter tilbage. Klokken ti præcis standsede Maskineriet, og id e seks Minutter, Williams disponerede over, vaskede han sig og satte sig ved Bor­ det for at nyde det fjerde Maaltid siden Starten. Jeg benyttede Lejligheden til at henlede hans Opmærksomhed paa, at det maaske kunde være godt, om han varierede sin Hviletid en Kende. Fra det Øjeblik, da han anbragte Spanden paa Hanen, til Gul­ det begyndte at flyde, forløb der altid 15 Sekunder, og hvis han vilde, kunde han uden Fare lægge 10 Sekunder af disse 15 til sin Hviletid hver anden Gang, og trække dem fra hver anden, saaledes at Program­ met kom til at se saaledes ud: Marsch 25 Sekunder; Hvile 45 Sekunder; Marsch 25 Sekunder; Hvile 25 Sekunder. Det havde han ikke tænkt paa, sagde han; men han var straks klar over, at det vilde være hensigtsmæssigt for Maaltidernes Skyld, og det vilde være en Smule Afveksling i Ens­ formigheden. „Jeg befinder mig særdeles vel tilpas,“ sagde han som Svar paa Trotters Spørgs- maal, da han atter gik i Gang med sit Ar­ bejde. Det vil være uden Interesse at give en detaljeret Beskrivelse af, hvad der passe­ rede det første Par Døgn. Jeg skal kun bemærke, at Williams den første Nat, for at give Øjnene Hvile, lukkede dem mellem hver Vandring, og dette vedblev han med til Fredag Nat, da han ikke længere turde af Frygt for, at han ikke skulde kunne aabne dem igen. Vi traf den Aftale, at vi skulde møde fuldtallige, hver Gang Maskinen stoppede, Kl. ti om Aftenen og Kl. ti om Morgenen, og Williams vidste, at paa andre Tider var vor Nærværelse et stiltiende Udtryk for vor Sympati. Trotter var i Sandhed til det yderste fa ir i sin Optræden. Med Undtagelse af den første Aften forstyrrede han ikke Wil­ liams med et Ord, og han gjorde alt, hvad tænkes kunde, for hans Komfort. Atter og atter mindede han os om, at hvad som helst der ønskedes af Spise- eller Drikkevarer, behøvede vi kun at forlange. Han under­ søgte Termometret og spurgte os, om vi troede, Temperaturen var passende for Wil­ liams. Der var ingen Vinduer, men Luften var altid frisk, da der var udmærket Ven­ tilation. Den udvendige Dør, der førte ind til Gymnasiet, var aflaaset, men vi havde hver en Nøgle. Trotter selv havde Nøg­ lerne til de indvendige Døre, men disse var altid uaflaasede. Med hvilken djævelsk Genialitet var dette Spil ikke opfundet! Gang efter Gang havde stærke Mænd i deres Begærlighed efter Guld kæmpet imod Naturen, der krævede

sin Ret — hidtil altid med det samme uundgaaelige Resultat. Med hvilken ond­ skabsfuld Opfindsomhed var denne Maskine ikke beregnet, der lokkede et Menneske til at tro, at han vilde vinde Guldet, blot for at se det snappet ud af sine Hænder, naar Prisen var saa godt som vunden! Med en utrolig Kynisme gav Trotter, hver Gang vi alle var forsamlede, nøjagtige Beskrivelser af de Lidelser, som Williams Forgængere havde udstaaet, og med det ham egne Galgenhumor fortalte han om, hvorledes den gemytlige Stemning Dag for Dag sløjede af, indtil Ofret tilsidst bukkede under. Man kunde se paa ham, hvor disse Minder gottede ham! I alle andre Hen­ seender var han den elskværdigste Mand, der kunde tænkes, kun ikke i dette. Var der en Gnist af Sindssyge deri, eller hvad? Det stemmede ikke med hans øvrige Na­ tur. I tre Dage var hans Visitter af kort Varighed. Om Torsdagen var han hos os det meste af Tiden, og Fredag Morgen med­ bragte han et Par Rejsetæpper og sagde, at han vilde blive, til det Hele var forbi. Han holdt skarpt Øje med Williams i en stiv Time, konfererede hans Bevægelser med et Sportsur og sagde derpaa til os: „Der er mere end dyrisk Kraft tilstede her; der er Videnskab, positiv Videnskab. Det er intet Menneske, det er en Maskine, begavet med menneskelig Intelligens. Se blot paa den automatiske Nøjagtighed i hans Gang og den automatiske Lukken af Øjnene mel­ lem hans Vandringer for at skaane dem saa meget som muligt. ,,Men“ — han gned Hænderne — „jo bedre Manden er, desto finere er Sporten. Han vil holde det gaa- ende en halvanden Dag endnu — maaske endog to Dage, og saa vil lian falde i Søvn eller blivé afsindig eller begge Dele. Han er det brillanteste Forsøgsindivid, jeg no­ gensinde har set.“ I fire Dage var han, som Trotter ganske rigtig bemærkede, en automatisk Maskine, og tilsyneladende saa ligeglad, som om han gik en almindelig Spadseretur. Men allige­ vel — den utaalelige drajbende Ensformig­ hed gjorde sin Virkning, og skønt vi ikke lod os mærke med noget til de andre, kunde Simpson og jeg godt se, at hap var blevet irritabel og utaalmodig. Han talte Kun meget lidt, men Fredag Aften (fire og en halv Dag gaaet), da vi var hos ham i Badeværelset, gav han sine Følelser Luft i det Udbrud: „Det er en Opfindelse af den Onde selv! Men lever jeg, skal jeg trodse ham — gør blot alt for at holde mig vaa- gen.“ Tolv Timer i Forvejen havde vi for­ nyet Gummiet i Spandene. Det var slidt igennem. Linoleumet fra Kugle til Kugle viste ogsaa Tegn paa Slid, og medens Wil­ liams holdt Hvil, tog vi det op og erstat­ tede det med nyt. Paa dette Tidspunkt var Kuglen, han skulde tømme, tilsynela­ dende mindre end halvt fuld; saadan noget som 650,000 Sovereigns var strømmet igen­ nem Hanen, og Maskineriet arbejdede be­ standig med samme Præcision. I fem Dage og Nætter satte W illiam s’ enestaaende atletiske Force og hans for­ trinlige Konstitution ham i Stand til at udholde Anstrengelsen, uden at det gjorde nogen videre synlig Virkning paa ham. Han var ufriseret og ubarberet, men derved var intet at gøre, og det var først Lørdag Mor­ gen, da der var to Dage til Rest, at Praj- stationen fik Karakter af en Kamp. Paa dette Tidspunkt havde han slaaet alle tid­ ligere Rekorder med Undtagelse af en. De to Forgængere, der var naaet længst, havde respektive 4 Dage 23 Timer og 5 Dage 9 Timer 17 Minutter, sagde Trotter; og han tilføjede, at han, naar Manden gjorde sine Sager godt, plejede at tilbyde en Beløn­ ning som Trøst for hans spildte Kræfter, af 250 £ for en Præstation paa over 4 Dage; 250 £ for hver 12 Timer derudover; og en Ekstrapræmie paa 250 £ for at slaa den sidst satte Rekord. Han overlod det til Simpson og mig, om vi vilde meddele W il­ liams dette eller ej. Vi foretrak ikke at gøre det.