S_FørOgNu_1915

PRÆMIE-KUPON Nr. 2. „FØR OG NU‘ 15. JANUAR 1915.

FØR OG NU

15. JANUAR 1915

N r . 2

siger om mig, at der maa være et dødt Punkt i min Hjerne, siden jeg kan interes­ sere mig for en Mands Kamp, lige til han synker sammen og maaske er ødelagt for hele Livet — det er muligt, Folk har Ret. Men nu kan De jo tænke over det, W illi­ ams; en Ting kan De stole paa, og det er, at der skal ingen Ophævelser være fra min Side, hvis De vinder Pengene. De kender Reglerne, som De har at iagttage, og hvis jeg med Forsæt eller ufrivillig skulde lægge Dem den mindste Hindring i Vejen under­ vejs, er Pengene Deres, uden at De behøver at. gaa længer. De kan selv vælge en af de tilstedeværende Herrer til V oldgifts­ mand for det Tilfælde, at der skulde rejse sig et Spørgsmaal, Præstationen vedrørende, og hans Afgørelse skal være bindende for os begge.“ Saaledes ta lte Mr. Silas K. Trotter. „Jeg skal bestemme mig i Løbet af en Time,“ sagde W illiam s, „tager jeg fat paa Værket, vil jeg bede d’Hrr. Simpson og Parker om at assistere mig, hvis de vil være saa venlige. Mr. Duncan vil maaske have den Godhed at være Voldgiftsmand, og d'Hrr. Hawkins og Robertson kunde maaske varetage Mr. Trotters Interesser, og se til, om alt gaar, som det skal.“ Vi var alle villige. Ved nærmere at undersøge Gymnasiet er­ farede vi, at de hvide Vægge bestod af Jernplader, der var malede. Belysningen bestod af Acetylen-Gas — ialt 46 Blus, hvis hvide Skær harmonerede med Væggene. Ved Siden af Badeværelset var der et Sove­ værelse, meget lille, men smukt møbleret. De smaa Fontæner og Palmerne, Kana­ peerne og de mægtige Stole med deres kost­ bare Betræk var mærkelige Dekorationer i et Værelse, der skulde bruges til atletisk Sport, og hvor de frygteligste, legem lige Lidelser skulde udstaas. Kuglerne kunde hæves og sænkes efter Behag, Afstanden imellem dem var nøjagtig 15 Meter. Da Simpson, W illiams og jeg havde endt vore Undersøgelser, kom vi til det samme Resultat som Robertson, at Millionen var svær at faa fat i. Desuden var det jo ikke opmuntrende at høre, at den Mand, der sidst havde forsøgt sig, endnu var halvt fra Forstanden. Imidlertid var W illiams fast bestemt paa at prøve sin Lykke, og vi med­ delte da Trotter, at vi ønskede tre Dages Respit for at foretage nogle Ændringer i Lokalet, og at W illiams vilde være klar til at begynde Mandag Morgen Kl. 10. Grunden til, at vi netop valgte denne Tid paa Dagen, var, at han kunde „starte“ saa snart som muligt efter en fuld Nats Søvn og have sin Frokost delvis fordøjet, inden han begyndte sin lange Rejse. Vi havde gjort en Beregning over Spillet, der saa saaledes ud. For det første: han skulde flytte 100 Sovereigns hver Time; 142,800 Sovereigns hvert Døgn mindre end 12 Minuter — 23 Timer og 48 Minuter; 999,600 Sovereigns i en Uge. Spillet vilde være vundet paa en Uge og fire Min iter. For det andet: fra Kugle til Kugle var 451/a Fod. Han skulde gaa fra den ene til den anden med sin lille Spand og tilbage igen hvert Minut. Det blev ‘omtrent- lU Mil pr. Time; 6 Mil pr. Dag; 42 Mil i en Uge. Tredje og sidste Beregning: han skulde bære ialt 8 Tons Vægt (c. 16,000 Pund) i 10,000 Portioner paa en Uge. - „Intet Under,“ tænkte jeg ved mig selv, „om en Mand var gaaet fra Forstan­ den efter fem Døgns Arbejde af den Slags.“ Trotter vidste nok, hvad han gjorde, da han lod Væggene male hvide. Det er en bekendt Sag, at intet i Længden er saa trættende for Øjet som den hvide Farve. Det var Simpson, der først gjorde opmærk­ som paa dette, og da vi havde Trotters Tilladelse til at gøre de Forandringer, vi ønskede i Lokalet, sendte vi straks Bud til London efter en Tapetserer og Dekoratør, der beklædte Væggene med blaagrønt Silke. Trotter indrømmede, at Væggene var gjort hvide med Forsæt; men der var ingen før

os, der havde tænkt paa at gøre nogen Forandring derved. Efter Væggene kom Turen til Gasblussene. De fik alle et Slør paa for at dæmpe det stærke Lys. Saa tog vi os for at stille Kuglerne i den bekvemmeste Højde. Den tomme blev sæn­ ket saaledes, at Tragten, hvorigennem Guld­ stykkerne skulde hældes, var omtrent fire Fod fra Jorden. En Strimmel Linoleum blev lagt over det bløde Tæppe fra Kugle til Kugle. Et Sæt let Tøj og et Par Tøfler laa parat i Soveværelset — W illiams havde erklæret, at han vilde foretrække at gaa i Tøfler frem for Sko eller Støvler. En Stol blev anbragt ved Siden af Hanen, og ende­ lig blev et Bord med Forfriskninger stillet hen ved den fulde Kugle. Hermed var ef­ ter vort Skøn alle nødvendige Forberedelser trufne. Da vi var færdige, sagde Trotter: „Jeg ser, De mener det alvorligt. Det glæder mig. Ved at drapere Væggene har De vun­ det m indst otte Timer. Jeg ønsker Dem god Lykke, Mr. W illiam s, og hvis De skulde løbe af med M illionen, har Silas K. Trotter fra Chicago endnu et Par Skilling tilbage“. Med Forberedelserne var det meste af Lørdagen gåaet, og Søndagen tilbragte vi i forventningsfuld Ro. Saa oprandt endelig Mandagen. Lidt før Klokken ti var vi alle forsamlede i Gym­ nasiet. '■W illiam s var klædt i en let Flo­ nelsdragt og bar et Par lette Tøfler, der passede godt til Foden. Trotter gav Wil­ liams et varmt Haandtryk og ønskede ham god Lykke. Han rejste om lidt til London i Forretninger, men haabede at se os alle i Aften Kl. 10, naar Maskineriet standsede de seks Minutter. Forøvrigt interesserede Forestillingen ham ikke før tidligst den tredje Dag — saa lang Tid vilde Udsigten til at tjene Guld holde enhver nogenlunde normal Mand vaagen. Derpaa overrakte han Voldgifts­ manden Nøglen, der frigjorde Fjederen paa Hanen og satte Maskineriet i Bevægelse. Præcis Klokken ti stak Mr. Duncan Nøg­ len i, og den gyldne Strøm begyndte at flyde. II. D et var et Syn, man ikke glemmer! Næppe var Nøglen stukket i, før de dejlige, blanke Sovereigns flød ned i den lille Spand som en Strøm af sm eltet Guld. I Tredje­ delen af et Minut hørte man Mønterne rasle ned; saa lød der et svagt Smæld af en Fjeder, og Strømmen standsede; Wil­ liams tog Spanden, vandrede langsomt over Gulvet, tøm te den i den anden Kugle, van­ drede langsom t tilbage igen, hængte Span­ den paa sin gamle Plads, og satte sig ned. Andre fem ten Sekunder, et svagt Smæld, og den gule Strøm flød atter. Der var Dødsstilhed i Lokalet; man hørte kun Møn­ ternes Raslen, idet de faldt ned i Spanden. Fem Gange var denne bleven fyldt og tømt, da Simpson spurgte Voldgiftsmanden, om han tillod, at de anbragte et Stykke Gummi i Bunden af Spanden, da Larmen af Møn­ terne var træ ttende at høre paa i Længden. Spørgsmaalet blev drøftet imellem os, og vi blev enige om, at det maatte høre ind under de Forandringer i Gymnasiets ud­ styrelse, som vor Vært havde tilladt. „Keø" delsen“ kom da til at lyde paa, at Gummi- bundstykket maatte anbringes, men VVi - liarns maatte selv sæ tte det i. Trotter, der endnu befandt sig i Lokalet, men i ® havde blandet sig i Diskussionen, sagde i mig, idet han gik, at han fandt Afgøre sen fuldstændig korrekt; men det var *ørs ® Gang, sagde han, at nogen havde tæ n ' paa, at den Støj havde noget at betyde o„ taget. Forholdsregler imod den. . Nu havde vi foretaget to meget vig ig Ændringer i Arrangementet. De bl®n hvide Vægge, der i Længden vilde a gjort Manden ganske fortumlet, var kede med mørkt Draperi, og Lyden a raslende Guldstykker, der maatte gØre stærkeste Mand nervøs, inden der var ga

Sovereigns tværs over Salen og hælde dem i Tragten paa den anden Kogle. To Gange i Døgnet, med tolv Timers Mellemrum, standser Maskineriet i seks Minutter — en meget sindrig Indretning, som det har kostet flere Ugers Eksperimenteren at gøre fuldkommen. De tolv Minutter pr. Døgn kan De anvende, som De selv behager“. „Her,“ fortsatte han, idet han aabnede en blind Dør i Væggen, „er et Badeværelse med alt, hvad dertil hører, til behagelig A f­ benyttelse. De maa tage .to af Deres Ven­ ner til Deres Opvartning, og mit Spise­ kammer og min Vinkælder staar til Deres Disposition. Deres Venner maa yde Dem enhver Assistance undtagen at bære Guld­ stykkerne eller paa anden Maade foretage sig noget med dem. Hvis De skulde tabe nogle af dem paa Gulvet, maa De selv samle dem op, og saa længe de Hundrede pr. Minut tages fra den ene Kugle og brin­ ges over i den anden, er De sikker, men lader De Tiden skride over blot en eneste Gang, taber De Deres Ret til at fortsætte. Hvis det lykkes Dem at tømme den ene og fylde den anden Kugle paa disse VII- kaar, er Pengene Deres. Men De maa vide paa Forhaand, at De intet vinder, med­ mindre De flytter hele Millionen. De kan selv bestemme, hvad Tid De ønsker at be­ gynde — dog ikke senere end Mandag Mid­ dag Kl. 12 — og hvis De ønsker noget for­ andret ved Gymnasiets Udstyr, har De og Deres Assistenter Frihed til at gøre det. Jeg tillader ingen af mine Tjenestefolk at komme ind i dette Rum, og jeg behøver vel ikke at minde Dem om, mine Herrer, at De har givet Deres Ord paa, ikke at mæle et Ord til nogen om, hvad her fore- gaar, saa længe jeg forbliver her i Landet, — Nu, min kære Williams, hvad mener De saa?“ W illiams svarede ikke straks, og Robert- son udfyldte Pavsen med at gøre den lidt spydige Bemærkning, at Mr. Trotter var sikker nok paa at beholde sin Million — W illiams skøttede'Wist ikke om at lade sig bruge til et haabløst Eksperiment. „Mr. W illiams behøver ikke at bestemme sig straks,“ sagde Trotter, „Og begynder han, kan han holde op, naar han har faaet nok af det. Det kan maaske interessere Dem at høre, at der for et Par Maaneder siden var en Cyklist, der forsøgte sig — en Mand, der havde taget Præmie i et langt Distanceridt — han maatte holde op, da han havde flyttet over de tte Fjerdedele af Millionen. Stakkels Djævel! Han var den mest udholdende Mand, jeg nogensinde har set; men han faldt i Søvn, da der kun manglede lumpne 200,000, og laa livløs som et Stykke Brænde i flere Timer. Da han vaagnede, sagde han, at han vilde bære begge Kuglerne bort paa sit Hoved, den ene balancerende ovenpaa den anden — og han skal endnu stadig være halvt forrykt. En anden naaede de 700,000, inden han styrtede og maatte bæres bort, og jeg har hørt sige, at han endnu den Dag idag bliver rent vild, naar han ser en Sovereign. Folk