S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

15. JANUAR 1915

W illiams, der hidtil kun havde taget liden Del i Samtalen, indskød her den Bemærkning: „Nu skal jeg sige Dem noget, Mr. Trot­ ter ; for to Aar siden var der en ung Mand af mit Bekendtskab, der gik uden Søvn i over seks Dage — nøjagtig seks Døgn og tre Kvarter — uden at der v i­ ste sig fjærneste Tegn til Sindssyge hos ham. Da han efter endt Præstation gik i Seng, sov han uafbrudt i tredive Timer, og han har indtil den Dag i Dag ikke fejlet det ringeste“. Paa Trotters Spørgsmaal tilføjede han, at hans Ven var omtrent 28 Aar gammel og i private Kredse regnet for en fortrin­ lig A tlet — han kunde have Lyst til at lade ham vinde den af Trotter om talte Præmie. De tilstedeværende lovede ubrødelig Tavshed, saa længe Mr. Trotter opholdt sig i England, og den sidste Uge af Sep-

tember, da vi sad ved Frokostbordet, med­ delte han os, at nu var Gympasiet i Or­ den, hvis vi havde Lyst til at tage det i Øjesyn. Vi blev ikke længe til Bords, kan jeg forsikre Dem. Trotter førte os gennem en lang Gang, derpaa ned af nogle Trap­ per, og atter gennem en lang, m eget snæ­ ver Gang, afdelt med ikke mindre end fem tunge Jerndøre, der alle var aflaasede og blev aflaasede igen, saa snart vi havde passeret dem. Inden den fem te Dør blev aabnet, trykkede han paa en Knap — det var det elektriske Lys, der blev tændt, sagde han. Derpaa drejede han Nøglen om, og vi traadte ind i „Gymnasiet“. Det vardet mest aparte Rum, jeg nogen­ sinde havde set. Skønt i Virkeligheden ikke andet end et Kælderrum, var det saa elegant monteret og saa glimrende oplyst, at den gode Yankee maaske blot vilde drive lidt Spøg med os. Værelset var noget over

E t H e r k u l e s - A r b e j d e . i. D en Sportspræstation, her skal omtales, er den mest forbavsende og enestaa- ende, som den nyere Tid har at opvise — ja, det kan trøstig siges, at det er den største, Verden endnu har set, eftersom den Præmie, det drejede sig om, uden Sammenligning er den største, der nogen­ sinde er kæmpet for. Det er tre Aar si­ den, Begivenheden fandt Sted, men jeg har ikke før nu haft Lovtilat omtale den uden for den snævre Kreds, der var indviet i Sagen. Historiens „H elt“ Harry W illiam s og jeg havde været Studenter sammen ved Edinburgh Universitet og var fra den Tid uadskillelige. Selv nu, da h a n er en m e­ get rig Mand og jeg kun en sølle Jour­

nalist og Forfatter, der maa leve af min Pen, er Venskabet uforandret, og vi tilbringer mindst en Maaned sammen hvert Aar. I Efteraaret 19— var vi in- * viterede til en Urfuglejagt oppe i den nordlige D el af Landet. Selskabet, vi kom i, var meget fo rn ø jelig t; blandt andre traf vi sammen med en amerikansk Millionær, Silas K. Trotter, foruden nogle andre velkendte Finansmænd. Trotter tiltrak sig straks vor Opmærksomhed ved sin umaa- delige Interesse for al Slags Sport. Hvordan den Mand havde faaet Tid til at tjene sine Millioner, var os en Gaade, for der var ikke den Ting i Sportsverdnen, som han ikke havde Rede paa. Han kunde paa sine Fingre Navne og Da­ toer paa alle de Brydekampe og deslige, der havde fundet Sted i dette Aarhundrede; og alle de Heste og Jokeyer, der havde vundet ved Væddeløbene i det sidste Decennium, kunde han udenad. Men det var især atletiske Præstationer og fy ­ sisk Udholdenhed af enhver Art, der interesserede ham. Naar han bragte disse Em­ ner paa Bane, havde han altid en meget taknem lig Tilhører i min Ven W illiam s. Denne var nemlig selv en stor Ynder af atletisk Sport og havde gen­

12 M. langt, 10 M. bredt og 3 M. til Loftet. Et prægtigt, indisk Tæppe dækkede hele Gulvet; Væggene var blæn- dende hvide. Divaner og ma­ gelige Stole, polstrede i rødt Silkeplyds, en Rigdom af P al­ mer, og fire smaa, plaskende Fontæner fuldendte Rummets dekorative Udstyr. I det nordøstlige og sydvest­ lige Hjørne var Rummet afdelt med Draperier, der naaede fra Gulv til Loft. Da vi spurgte, hvad der fandtes bagved disse Draperier, trykkede vor Vært paa en Knap i Væggen, og Draperierne gled til Side. — Hvad i Alverden var det? 1 hvert af -Hjørnerne var et massivt Jernstativ, omtrent J M. højt, og i dette hvi­ lede en stor Kugle af tæ t sam­ m enflettet Staaltraad. Kug­ lerne var knapt 1l/a M. i Diameter og blev holdt i en bestem t Stilling ved lire Staal- bjælker, der gik fra Stativet til Loftet. Nederst paa Kuglerne sad noget, der lignede en Hane paa et Vinfad, og paa Ha­ nen hang en lille let Metal­ spand, 18 cm. dyb og 5 cm. i Diameter. Den Kugle, vi

saa paa, var tom, men Trotter bad os un­ dersøge den anden; den var lidt anderledes, sagde han. Vi skraaede over Gulvet. Ja, det havde han Ret i, den var betydelig an­ derledes, og Forskellen bestod i, at den var fuld — fuld til Toppen af dejlige, blanke Sovereigns!*) Vi var aldeles maalløse af Forbavselse, men Forbavselsen steg til det rent ubeskri­ velige, da Trotter henvendte sig til W il­ liams og sagde: „Den Kugle indeholder en M illion Sovereigns, som ^ r Deres Ejendom, hvis De kan gøre det lille Kunststykke at bære dem tværs over Stuen og fylde dem i den Kugle derhenne. Der er ingen Van­ skelighed ved at fylde dem i. De kan faa Kuglen hævet eller sænket efter Behag, og De hælder Guldstykkerne ned gennem en Trætragt foroven. Men der er et Par smaa Regler for, hvordan De skal tømme og fylde Kuglerne. De ser den Hane der. Den er anbragt ganske efter samme Prin­ cip som de Haner, De ser paa Vinfade. Paa den ene Side af Hanen er en lille Fjeder, og naar De trykker paa den, strøm­ mer der et Hundrede Sovereigns pr. Minut ned i den Spand, Som De ser hænge i et lille Hak foroven i Hanen. Da Strømmen er reguleret efter Vægt, kan det en sjæ l­ den Gang ske, at der slipper en ekstra Sovereign igennem. Det tager i V irkelig­ heden omtrent 20 Sekunder for Guldstyk­ kerne at komme igennem Hanen, saa De har ca. 40 Sekunder til at bære de 100

det var ham selv, der agtede at vinde Præ­ mien — en Meddelelse, der for øvrigt ikke overraskede mig. Fredagen den 21de September mødte da syv af os paa Trotters elegante Landsted. W illiam s og jeg var de første, der arrive­ rede, og med et senere Tog ankom Mr. E. T. Simpson, en gammel Oxford Student, og tre andre Herrer, alle fremragende Bankiers fra London. Deres Navne var Duncan, Hawkins og Robertson. Vor Vært vilde bestem t have, at vi skulde slaa os til Ro i nogle Dage, før „Prøven“ tog sin Begyndelse. Han havde i nogen Tid i Forvejen faaet at vide, hvem det var, der vilde forsøge sig. Det var ham uden Forskel, hvem det var, sagde han, naar blot han kunde stole paa, at det passerede blev holdt hemmeligt imellem os. Og naar W illiams var „færdig“, kunde hvem af os, der lystede, tage fat. Det maa siges, at Trotter var en splen­ did Væ rt; vi havde det som Konger hos ham, og det herligste Vejr begunstigede vore Udflugter; men hver Gang en af os spurgte, n a a r Forestillingen kunde begynde, svarede han bestandig at Salen — hans „Gymnasium“, som han kaldte det — ikke var rigtig færdig, vi maatte have Taalmo- dighed lidt endnu. Endelig om Fredagen, den 28de Sep

tagne Gange vist Prøver paa usædvanlige Legemskræfter. En A ften kom Talen paa Lykle-Sporten - - 24-Timers Rekorder og Kørsel over lange Distancer — og der udspandt sig en Diskussion om, hvor mange Dage og Næ tter en Mand kunde være i A k tivitet uden Søvn. De fleste af os mente, at det nok kunde lade sig gøre at holde sig vaagen det meste af en Uge, naar der var en bestem t Opgave, der sti­ mulerede. Trotter udtalte som sin be­ stemte Mening, at s e k s Dage var Græn­ sen for den m enneskelige Udholdenhed; overskredes denne Grænse, vilde baade ^e aandelige og legem lige Kræfter uvæ­ gerlig svigte. Da nogle af Tilhørerne gjorde Indvendinger, blev han formelig heftig, og lod os vide, at det var noget, han vidste bedre, for han havde selv fo­ retaget Eksperimenter i denne Retning, ganske privat havde han tilbudt nogle af mitidens stærkeste Mænd en fyrstelig Lvasmie, hvis de kunde modstaa Morfeus’ Krav i det meste af en Uge. Forsøgene 'ar gjort privat i hans Hjem, sagde han, eftersom han ikke ønskede, at Of­ fentligheden skulde bebrejde ham noget, hvis en af de Herrer, der forsøgte sig, olev alvorlig syge — navnlig sindssyge, hvad der efter hans Mening var størst fare for ved Eksperimentet.

*) E n Sovereign b ar en V ærdi af ca, 18 Kr.