S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

1. JANUAR 1915

som Idealet af en Mand, jeg kan gerne sige: som en Helt. Hans melankolske Ansigts lange Oval med den stolte, høje Pande (om- krandset af Haar, der Aar for Aar blev mere sølvhvidt), hans skarpe, til Tider lige­ som drømmende graa Øjne, hans aristokra­ tiske Ørnenæse, de faste, tynde Læber, hvis nedadgaaende Buer gav ham et alvorligt, tænksomt Udtryk, hans determinerede, lidt fremstaaende Hage havde i mine Øjne, lige fra min Barndom, simpelthen repræsenteret Fuldkommenheden af mandlig Skønhed, og jeg havde altid elsket Skønheden i enhver Skikkelse. Til denne rent ydre Beundring kom for mit Vedkommende en stiltiende Sympathi, der havde knyttet os nær til hinanden lige fra de Dage, da jeg endnu kun som halv­ voksen Dreng ledsagede ham paa de lange Fodture gennem Mark og Skov, som han altid holdt saa meget af. Jeg havde elsket denne Onkel, for hvad han havde gjort for mig, men mere end alt, for hvad han var; og skønt Paula og jeg — til Trods for at vi havde været Legekammerater fra Børn a f—aldrig havde udvekslet fortrolige Tan­ ker af den Art med hinanden, tog jeg det for en given Ting, at hendes Felelser for Onkel Wilfrid var noget nær de samme som mine, kun ikke saa stærke. Nu da hun i et Øjebliks Overilelse havde røbet mig, hvad der boede i hende, stødtes jeg tilbage fra hende og kom til at underkaste hende en Kritik som aldrig før. Jeg kunde kæmpe med mine Følelser saa meget jeg vilde, jeg kunde ikke gøre for, at hendes smukke An­ sigt, som jeg altid havde beundret, ikke forekom mig at være en Egenskab, der var tilstrækkelig til at jeg kunde ønske at knytte min Livsskæbne sammen med hendes. Jeg er endog bange for, at i de Øjeblikke jeg sad der i den haarde, umagelige Hotel­ stol med Haanden under Kinden og Benene henad Gulvet, vilde jeg nærmest værs bleven glad, om jeg aldrig saa min Forlovede igen. Det var et underligt, skummelt lille Væ­ relse, jeg sad i. Foruden den sædvanlige Kakkelovn stak der henne i en Krog et grimt Rør op gennem Gulvet fra et eller andet mystisk Varmeapparat underneden. Da jeg fik Øje paa dette Rør, gik det op for mig, at Lyden af nogle Stemmer, jeg syntes at have hørt temmelig nær ved mig, medens jeg sad fordybet i mine triste Be­ tragtninger, kom op til mig derigennem fra Værelset under mit. Stemmerne havde summet utydeligt, men paa en Gang lød en Røst, jeg ikke kunde tage fejl af, skarpt igennem og fik mig tu at spidse Øren, enten jeg vilde eller ej. „Jeg kan ikke udholde at leve, hvis De bliver ved med at true mig. Jeg siger Dem. dette maa have en Ende, eller der maa ske noget!“ • T, Det var Miss Hope, fra hvem dette Ud­ brud kom, i en Tone, der sagde mig, at Nogen eller Noget var ved at bringe hence i Ticisøri „Skab Dem nu ikke som et galt Menne­ ske! Det er jo Dem selv, der har rage Dem ind i det!“ lød hendes Ledsagerskes dybe Stemme. _ . . , Jeg havde rejst mig op, og idet jeg v's Fristelsen til at lytte efter de to Kvinders Samtale langt fra mig, tog jegnogle tung Skridt tværs over Gulvet til den længs borte liggende Ende af Værelset. Jeg ved ikke den Ting, der er saa uop­ dragent og grimt som at lure; for ør Gang i mit Liv følte jeg, at Fristelsen tu at gøre mig skyldig deri var ved a mystiske Kvinde, interesserede mig i hØJ Grad. Hun bar paa en Hemmelighe , hvor ønskede jeg ikke at faaVishe • at denne ikke varaf en saadanArt, a kastede nogen Skygge paa hende. Maaske nogle faa Ord mere a Samtale vilde være i Stand til at o al min Frygt i saa Henseende —* men gevel, nej — jeg lukkede mit Øre 0 tQ stelsén, som jeg havde gjort det Magten over mig. Jeg kunde ikke gøie > at alt hvad der angik denne bedaaren ,

min Niece og jeg overtale Dem til at op­ give os Deres Adresse, eller vil De vedblive at være — et mystisk Væsen for os?“ „Min Adresse skal være det eneste my­ stiske ved mig“, svarede hun leende. „Og det kun indtil videre. Vi vil mødes igen — efter imorgen.“ „Naar og hvor?“ spurgte Sir Wilfrid, for­ søgende et gøre det let henkastet, men uden at det lykkedes ham. „Vil De love mig at efterkomme alle de indbydelser, De faar i næste Uge, saa vil Spørgsmaalet blive besvaret af sig selv.“ Hun saa over paa mig, idet hun talte, som om hun vilde indbefatte mig i sin Anmod­ ning. Og derpaa, uden at afvente yderligere Spørgsmaal og Forklaringer, sagde hun „God­ nat“ og forsvandt, fulgt af sin Ledsagerske, der vraltede bagefter med sit Kæledyr under Armen. Min Onkel stod og saa efter dem, som en Mand, der har haft en Vision. Da Døren, som jeg havde holdt aaben, var lukket efter de to mærkelige Kontraster, lagde han Haan­ den paa sin Pande for ligesom at klare sine Tanker. „Saa er hun gaaet“, sagde han. „I en Time eller to har det været som om jeg var femogtyve Aar igen. Nu skal jeg atter bære Vægten af mine Halvtres. Hvem er hun, Terence, kan Du sige mig det?“ „Miss Hope“, svarede jeg lakonisk. „Du forstaar ikke, hvad jeg mener. Men lad os ikke tale mere om hende. Godnat. Jeg skal ikke oftere give Jer Grund til at tro mig syg, hvis jeg ser hende, det lover jeg Eder.“ Da han havde forladt os, sprang Paula hen til mig med lynende Øjne. „Terry, hvad er det for et Kvindemen­ neske?“ udbrød hun med hæs Stemme, som om han snappede efter Vejret. „Hvad skal hun her? Hvad er det, hun vil med Onkel Wilfrid? Læg Mærke til, hvad jeg siger, der er noget hun vil gøre med ham! Du har været godt dum, at Du har givet hende Spillet i Hænderne. Hun g ifte r sig med ham, hvis hun kan komme af Sted med det, og hvad skal vi saa, Du og jeg, der har gaaet i den Tro, at vi havde Ret til alt, hvad der er hans? Hun har fo rhekset Onkel Wilfrid, Terry, og jeg hader hende — hader hende til Døden.“ Mangehaande Tanker svirrede rundt i mit Hoved, da jeg gik op i det Værelse, der var anvist mig for Natten. Paulas Ansigt, hvis Skønhed ganske var udvisket af hendes ukvindelige Arrighed, blev ved at staa for mine Øjne, ligesom Billedet af Solen, naar man har set paa den for længe. „Hun gifter sig med ham, hvis hun kan komme af Sted med det, og hvad skal vi saa, Du og jeg, som har levet i den Tro, at vi havde Ret til alt, hvad der er hans?“ Saaledes lød de Ord, hun i sin Heftighed havde sagt, og det, at de var udtalte af den unge Pige, der skulde være min Hustru, gjorde mig bitter og sørgmodig. Var det derfor, hun havde Onkel Wilfrid kær: at hun holdt af den Luksus, hvormed han om­ gav hende, og ventede at faa hans Penge naar han var død? Jeg kastede mig ned paa en Stol og reflekterede videre. Det værste af det alt­ sammen var maaske egentlig det, at hun saaledes uden videre gik ud fra, at jeg nød­ vendigvis maatte tænke som hun: der var ikke andet for mig, end at gøre fælles Sag med hende imod denne Kvinde, som lige fra det første Møde havde, som hun sagde, „for­ hekset“ Sir W' ilfrid Amory. Vi maatte for­ hindre denne Kvinde i at tilsnige sig hans Gunst, faa Tag i hans Penpepose og derved bringe os ud af vor betryggede Stilling. Nej fy—det var dog altfor egenkærligt! —jeg fik ligesom en bedsk Smag i Munden ved at tænke derpaa. Onkel Wlfrid havde altid staaet for mig V. Kapitel. Nogle opfangede Ord.

Under denne Del af Samtalen havde Paula stadig haft travlt. Syltetøj og Ost var kommet og gaaet, og en Dessert af Frugt, saa god som Værten i Hast havde kunnet skaffe den, var budt rundt, og tilsidst var Kaffen serveret. Paula havde uden Tvivl gerne set at faa min Onkel i god Behold for os selv, men Værelset, hvori vi havde spist, var det eneste, hvori vi kunde tale sammen. Saa rejste hun sig omsider fra Bordet, og medens vi andre fulgte Eksem­ plet, foreslog hun, „da der ikke var noget Værelse, til hvilket Damerne kunde trække sig tilbage“, at vi skulde flytte vore Stole omkring Kaminen. „Jeg for min Part fryser“, sagde *hun kort. „Det ærgrer Dig maaske endnu, at Du gik Glip af Lohengrin“, sagde jeg. „Det er ellers ikke videre smigrende for mig, at den uskadte Tilstand, hvori Du fandt mig, efter at det falske Telegram havde gjort Dig for­ skrækket, ikke har kunnet give Dig til­ strækkelig Erstatning for den tabte Nydelse. Hvad vilde Du have sagt, om jeg var druknet eller noget lignende?“ „Jeg syn’s De taler om et falsk Telegram“, indskød Miss Traill med ugenert Nysgerrig­ hed. „Det lyder jo helt romantisk — ikke, lille Basse min?“ Det sidste var henvendt til hendes lodne Uhyre. Jeg var ikke ked af, at jeg uforvarende havde bragt denne Sag paa Bane. Der var ikke tidligere blevet talt derom imellem os, kun i de flygtigt henkastede Linier til Miss Hope havde jeg antydet Grunden til Sir Wilfrids og Miss Wynnes pludselige Ankomst. Jeg lagde skarpt Mærke til den unge Piges Ansigt, medens Onkel Wilfrid for­ klarede, hvad det var for et Telegram, jeg havde ment, henvendt til hendes Ledsager­ ske, men i Virkeligheden for hende selv. , Men hendes rolige Øjne —der snart hvilede med Opmærksomhed i hans og snart var nedslagne under de lange, mørke Vipper — røbede intet. Miss Traill, der aabenbart følte sig smigret ved Sir Wilfrids Veltalen­ hed overfor hende, gav med livlige Gestus og opspilede Øjne nogle Forundringsudbrud fra sig, ledsagede af diverse Gisninger, uden at nogen af Delene sagde mig nogetsomhelst. „Det eneste, jeg vil haabe“, sagde hun til sidst, „er at De, naar De kommer hjem igen, ikke skal finde Deres Hus p lyndret. Det skulde saamænd ikke forundre mig, om jeg hørte, at det var en Gavtyvestreg for at faa Dem væk fra London. Eller maaske, da De er en Mand, der har stor Indflydelse baade paa det ene og det andet, er der nogen, der har haft sine Grunde til at faa Dem herned til dette afsides Sted. Ja, jeg siger bare, Sir Wilfrid (hun udtalte Navnet og Titlen med en vis Salvelse, hver Gang hun havde Lejlighed til det), at var jeg Dem, vilde jeg ved Gud tage alle mu­ lige Forsigtighedsregler for Natten.“ Min Onkel og jeg kunde ikke lade være med at le. „Foreløbig har jeg besluttet, at jeg saa snart som mulig vil have fat i den Dreng, der indleverede Telegrammet“, sagde jeg. Miss Hope rejste sig i det samme plud­ selig fra sin Stol. „Miss Traill, det er vist paa Tide, at vi siger Godnat“, sagde hun, idet hun saa paa sit lille Uhr. Maaske var det blot, fordi jeg nu en Gang havde en Mistanke, men det forekom mig, at der var kommet en vis Uro over hende efter at Telegrammet var kommet paa Tale. Var det virkelig muligt, at hun havde haft noget at gøre med det Tele­ gram? Jeg skød Tanken fra mig og sluttede mig til min Onkels ivrige Protest imod, at Damerne allerede vilde gaa. Hun vilde imidlertid ikke lade sig over­ tale, og erklærede desuden, at hun havde et Par Breve at skrive, som skulde med Posten næste Morgen. „Paa Gensyn da imorgen“, sagde han og rakte hende Haanden. „Og siden? Kan