S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

1. JANUAR 1915

En Dag smed Abdullah fjorten frække Rykkere paa Porten, tørred af sin ædle Pande saa af Sved to hele Spande, og saa sa’ han: „Gamle Fyr! Ak, den Perle er for dyr. Ørknens Søn! det kan ej gaa, du maa skilles fra den smaa“. Skønt lidt Smerte det ham voldte, han som praktisk Mand dog solgte Ørknens Perle. Paa Auktionen løb en Pascha af med Konen. Og ved Salget af den smaa kom Abdullah ovenpaa, fik igen — som salig Job — snart af Kvæg en mægtig Hob. Men naar siden nogen spurgte ham, om man sig gifte burde, svared han betænktsomt: „Kære! det er bedst at lade være. Men i Fald du vil, min Gut, spørg da, om den søde Snut er med „Madam Mangor“ kendt — ikke om hun har Talent“.

Hvad det er, der gør saa stærkt et Indtryk paa ham, røber hverken han eller Damen; men efter Mødet er Sir Wilfrid lige saa bedaaret af den gaadefulde Skøn­ hed somNevøen. Dennes Forlovede, Paula, er heftigt skinsyg paa hende, forhaaner hende og advarer Dark­ more imod hende, da hun anser hende for en intri­ gant Kvinde, der vil „forhekse“ Onklen og muligvis gifte sig med ham, saa de ikke kommer til at arve ham. Miss Hope er ledsaget af en meget grim, ret tarve­ lig ældre Dame (som altid har et Kæledyr hos sig, en vestindisk Mongus); til denne Dame, Miss Traill, synes hun at staa i Afhængighedsforhold. Efter at SirWil­ frid er kommet sig efter Besvimelsesanfaldet og har. vekslet nogle meget hjærtelige Ord med Miss Hope, spiser alle fem til Aften sammen. Herefter fortæller Terence Darkmore videre om Be­ givenhederne. Miss Traill skævede polisk op til mig, for at jeg skulde beundre, hvor udmærket hun „klarede det“, — som om hun behøvede at fortælle mig, at hun vistnok i Almindelighed hellere løj end sagde Sandheden. „Jeg har gjort i Orden igen paa Bordet“, vedblev hun, „blot De vil bringe to Glas og en Tal­ lerken. Ja, De undskylder nok, Mr. Dark­ more, at jeg er saa fri, at give Ordrer, uagtet jeg kun er Deres Gæst, men jeg skal sige Dem, jeg er saa vant til at tage mig af al Ting hos Miss Hope.“ Jeg takkede hende med nogle forbindtligt henkastede Ord, der skulde udtrykke, at det jo som bekendt hørte ind under Kvindens medfødte Takt at ordne Sligt, livorpaa jeg henvendte mig til Paula, medens Miss Traill med sit Dyr trykket ind under Armen gav sig til at studere Etiketterne paa Vinfla­ skerne, der stod i Beredskab paa et Anretter­ bord ved Siden af. „Paula“, sagde jeg lidt bestemt. „Nu er Faren overstaaet. Onkel er ganske kommen til sig selv igen. Du maa tage Dig sammen og huske, at Du er Værtinde, hører Du, og Miss Hope og Miss Traill er dine Gæster“. Faa Minutter efter sad vi omkring Bordet som om intet var passeret, kun at Onkel Wilfrids blege Ansigt maaske var en Kende blegere end sædvanlig. Han syntes snarest raskere end nogen­ sinde og talte med et Liv og en Lethed,* der ligefrem frapperede mig. Han berørte ikke mere den Lighed, han havde fundet mellem Miss Hope og en anden Dame, han havde kendt i Fortiden, og jeg •kendte ham for godt til at vide, at naar han ikke selv tog Anledning til at bringe det paa Bane, kunde det ikke nytte at ud­ spørge ham. Men jeg skal ikke nægte, at min Nysgerrighed efter at faa en nærmere Forklaring paa Mysteriet var stor — om det kom af min Veneration for ham eller af Interesse for Miss Hope, var jeg ikke enig med mig selv om. Var der en Kvinde med hendes ejendom­ melige maanelyse Skønhed, der en Gang havde haft min Onkel i sin Magt? Havde Miss Hope været sig bevidst, at det blotte Syn af hende vilde gøre en saa mægtig Virkning paa ham? Og var det derfor, at hun saa indtrængende havde ønsket at komme sammen med ham? Havde hun i nogen bestemt Hensigt klædt sig som en anden Skuespillerinde i en Dragt fra en svunden Tid? Og hørte den mærkelige Handske paa hendes Haand til for at frem­ kalde den tilsigtede „Illusion?“ Jeg saa min Onkel betragte denne Haand Gang efter Gang, men om det blot var fordi han fandt den aparte eller det var fordi han kendte den igen, kunde jeg ikke skønne af hans Udtryk. Da den unge Pige opda­ gede, at den var Genstand for hans Op­ mærksomhed, gjorde hun sig tilsyneladende Umage for at skjule den. At Paula ogsaa havde observeret det ejendommelige Smykke paa Haanden, var tydeligt nok at se; Kvinder lægger jo skarpt Mærke til alting af den Art. Skønt min Onkel ikke gjorde Miss Hope noget direkte Spørgsmaal om hendes Person eller hendes Forhold i Fortid og Nutid, ledede han dog et Par Gange Samtalen ind i et saadant Spor, at nogle Oplysninger desangaaende laa nær. Men hun undgik behændigt at sige noget derom, om just ikke saa direkte, som hun havde gjort over­ for mig. Hun talte til ham paa en barnlig,

ugenert Maade, der ikke lignede den selv­ sikre Tone, hun oftest anslog, naar hun og jeg var alene sammen. Hvad Miss Traill angik, da var hun tavs ligesom Paula, men ikke af samme Aarsag. Medens Paula flinkt passede sine Pligter som Værtinde og lod Opvarteren bringe og tage bort, var Miss Traill aabenbart ganske uinteresseret i alt andet end sin Tallerken, undtagen naar hun af og til stak en lille Bid ned under Bordet til sit Dyr, der løb omkring imellem Benene paa os. Men da min Onkpl begyndte at tale om Gammel­ kloster, blev hun opmærksom. Hun kastede et stjaalent Blik til Miss Hope og fra Miss Hope til mig. Der var noget hemmeligheds­ fuldt, noget ondt i hendes Ansigt, der vir­ kede frastødende paa mig og jeg spurgte mig selv, hvad det dog kunde være, der knyttede disse to Kvinder til hinanden. Det var ganske sikkert ikke Venskab eller Sym- pathi. „Min Nevø fortalte at han traf Dem der­ ovre, Miss Hope“, sagde Onkel Wilfrid, som om han endnu en Gang vilde forsøge at faa noget nærmere at vide om hende. „Var det kun fordi De havde Lyst til at se det gamle Slot, om jeg maa spørge, eller var det ikke første Gang De var der?“ „Det var ikke første Gang“, svarede hun let henkastet. „I min Barndom har jeg været godt kendt der. .Og ved De, Sir Wilfrid, jeg har altid saa godt kunnet lide det gamle Hus. Jeg holder af alt, hvad der er gammelt. Alt hvad der hører til Fortiden har et eget Trylleri for mig. Jeg ved ikke, hvad jeg vilde give for at bo paa Gammelkloster! Hvis jeg var rig, vilde jeg købe det og gøre det rigtigt smukt i Stand. Ja, nu ler De af mig, men jeg gik derhenne idag og ind­ rettede det Hele i Tankerne, medens jeg vandrede fra Værelse til Værelse —alt det jeg vilde gøre, hvis jeg havde rigtig mange Penge. Men det var jo kun Drømme, for jeg har ingen!“ „Saa gør det mig næsten ondt at fortælle Dem“, sagde Sir Wilfrid, „at jeg tænker paa at købe Gammelkloster. Det var i den Anledning min Nevø var kommen dertil, hvad han maaske har glemt at fortælle Dem. Men jeg vilde være dem meget tak­ nemlig, hvis De vil aabenbare mig Deres Planer. Jeg holder, ligesom De, meget af gamle Ting, og da De jo fra tidligere Tid kender Stedet, kunde de sikkert give mig adskilligt flere praktiske Vink end de to nymodens Mennesker der“ — han smilede til Paula og mig. „Hvis De og — Miss Traill vil gøre os den Ære at følge med os derover i Morgen —“ „Det skal vi saamænd med stor Fornøj­ else“, svarede Miss Traill uden Betænkning. „Hvis vi er her endnu“, tilføjede Miss Hope med et vist Eftertryk og vekslede nogle Blikke med sin Ledsagerske. Hvad de vilde antyde for hinanden ved deres stumme Minespil, forstod jeg ikke saa nøje; det saa ud som Mis)s Traill paastaaelig holdt paa sit, medens den anden var ængstelig derfor. „Hvis De opfylder mit Ønske, skal De ikke gøre det for intet“, sagde min Onkel venligt og indsmigrende. „Hvis De vil til­ lade mig at gøre Gengæld, saa skal jeg med det samme sige Dem, hvad jeg tænker paa. Det er, om De vilde gøre os den Glæde at komme og bo hos os paa et rigtigt langt Besøg, naar vi har faaet alting gjort i Stand efter Deres Anvisning.“ „Oh, Sir Wilfrid, De ved ikke, hvor tak­ nemlig jeg er for den store Venlighed, De viser mig!“ udbrød den unge Pige med rø­ rende Hjærtelighed. „Men, naar De — og Miss Wynne — lærer mig lidt nærmere at kende, vil De erfare, at jeg ikke hører til disse lykkelige Væsner herpaa Jorden, der kan gøre som de selv vil. Mig har Livet bundet til Pligt og Alvor, og det kan være at jeg — ved Lejlighed — faar alvorligere Ting at tale med Dem om, end at lægge Planer for Indretningen af Deres Landsted, skønt det skal være mig en stor Glæde at gøre det, hvis De har Tiltro til mig.“

D e n g a a d e f u l d e S k ø n h e d . Fortælling fra forrige Aarhundredes Slutning. (Fortsættelse.) Indhold af de foregaaende Kapitler. Terence Darkmore, en ung Mand af det engelske Aristokrati, forlovet med sin Kusine, Paula Wynne. er af sin Onkel, Sir Wilfrid Amory, sendt ud paa Landet for at se paa en gammel ubeboet Herregaard „Gammelkloster“, som Onklen tænker paa at-tilbage­ løbe til Familien. Klosteret kaldes paa. Egnen „det frygtede Hus“ paa Grund af nogle uhyggelige Til­ dragelser, der knytter sig til det. Den sidste af disse var, at Ejerinden, en forhenværende Portnerske, Han- nali Haynes, der ved Arv var kommet til Velstand, for 7Aar siden var funden myrdet i et Taarnværelse. Sommistænkt for Mordet ogTyveriet af en SumPenge, somsamtidig forsvandt, blev den myrdedes Adoptiv­ datter, Florence Haynes, arresteret og dømt paa In­ diciertil mange Aars Fængsel, men døde 5Aar efter. IMellemtiden havde hendes Defensor forlangt Sagen taget op igen, da han mente at have fjindet nogle Be- user i hendes Favør, men det blev nægtet af Stats­ sekretæren, hvilket Embede Sir Wilfrid Amory den Gang beklædte. Et af Indicierne mod Florence var, at den myrdede ander et Skænderi Morddagen havde truet med at gøre hende arveløs, og et andet, at Florence var flyg­ tet fra Gerningsstedet og blev funden tæt ved Klo­ steret bevidstløs som Følge af Blodtab fra et dybt baar i den venstre Haand. Saaret formodedes at stamme fra, at der havde staaet en Kamp mellem hende og den myrdede, hvorunder denne havde bidt kende i Haanden. Medens Terence Darkmore staar og betragter „det frygtede Hus“ paa Afstand, overraskes han ved, at Taarnuret pludselig begynder at slaa. Han begiver sig straks ind i Bygningen for at undersøge, hvem ier er paa Spil i det tomme Hus, og træffer i Taarn- rærelset, hvor Mordet for 7 Aar siden blev begaaet, sahamubekendt ung, ualmindelig smuk, høj, lysliaaret Lame „af en egen overjordisk Ynde“. Han spørger, om Jet er hende, der har sat Uret i Gang, hvilket hun bekræfter uden at sige Grunden. De følges ad ud af Klosteret, og medens de taler sammen, bliver han Dere og mere betagen af hendes smukke Stemme og kendes fortryllende, om end stærkt beherskede Frem- kffiden. Darkmore lægger Mærke til, at den fremmede Dame Paa sin venstre Haand bærer en ejendommelig perle- kesat Handske, der holdes fast om Haandleddet ved Guldring. Han lægger endvidere Msprke til, at hun orilkaarlig søger at skjule den, naar han ser paa den. I Samtalens Løb viser det sig, at hun ved, hvem aner, og at hun ogsaa har noget Kendskab til Klo­ deret. Hun ved ogsaa om den store Sorg, der i sin iid overgik hans Onkel Sir Wilfrid, da dennes Hustru eneste Datter forlod ham og senere omkom ved en høtelbrand i New York. Hun fører ham hen til en eMomGrav paa Klosterets Grund, hvor hun knæler Jogle Øjeblikke, dybt bevæget. Paa Gravstenen staar orence Haynes’ Navn; det gør et ubehageligt Ind- r.'k paa ham, at „en Morderske“ ligger begravet her; fremmede Dame erklærer, at hun ikke vidste af, 1 det var en Morderske. Damen bor, ligesom Darkmore, paa Gæstgivergaar- i den tæt ved liggende Landsby, og de følges ad 1 denne. Paa Vejen møder de en Karet, hvori til ansOverraskelse befinder sig hans Onkel og Forlovede. Damen, der har kaldt sig „Miss Hope“, tager foreløbig sked og gaar alene til Gæstgivergaarden. Det op- “iares, at Sir Wilfrid og Miss Paula er hidkaldte ved ®ystisk Telegram : „Kom uopholdelig, der er hændt °?ot med Deres Nevø,“ . aa Gæstgivergaarden, hvortil Vognen kører med de kl n/ ank°niiie og Darkmore, har den ubekendte Dame so v sig i et Lady-Kostume fra en ældre Tid, der cr ‘aende endnu mere fortrvllende, og ved Synet af n“e bliver Sir Wilfrid saa betaget, at han besvimer.