S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

1. JANUAR 1915

Kvindestemmer. Jeg fortsatte min Vandring op og ned ad Gulvet, saa de gamle, halv- raadne Brædder knagede og gav sig i deres Fuger. Jeg rullede Persiennerne op for at aabne et Vindue, et Arbejde, der tog nogen Tid, da Persiennerne, som altid paa landlige Gæstgivergaarde, var i Uorden. Alligevel kunde jeg ikke undgaa at op­ fange nogle spredte Ord og Sætninger. De talte af og til meget højrøstet og naturligvis uden at ane, at det forræderiske Kakkel­ ovnsrør virkede som en Art Telefon. „Er det Deres Mening at føre det igennem, eller er det ik k e ? “ kom det med Miss Traills fede Røst. „Jo —jo — jo! Tusinde Gange jo! Men det maa blive paa den Maade, jeg selv vil. Maa jeg nu være i Fred?“ „Ikke før jeg liar faaet at vide, om De fandt, hvad De søgte efter i den Gamles Værelse.“ „Hvor ved De, at jeg søgte efter noget der?“ „Fordi jeg kender Dem, skal jeg sige. Ogjeg ved, at der var et og andet at finde.“ Havde jeg ikke i samme Øjeblik, som dette var sagt, kommet til at støde til en skrøbelig Stol, saa den skrabede et langt Stykke hen ad Gulvet, tror jeg sikkert, at jeg havde givet fortabt, og ladet Nysger­ righeden ganske løbe af med mig. Men nu blev der pludselig stille underneden, og jeg hørte ikke et Ord mere, skønt jeg længe efter at jeg var kommen i min Seng, laa vaagen og stirrede ud i Mørket. Hvad kunde det dog være, der knyttede disse to Mennesker sammen og øjensynlig gav Miss Traill Magt til at terrorisere sin skønne, elskelige Herskerinde? Hvad mente densidste med at „gøre det paa den Maade, hun selv vilde?“ Og havde Miss Traill, da hun talte om „den Gamles Værelse“ hen­ tydet til det uhyggelige Taarnværelse i ,det frygtede Hus', hvor Mordet var begaaet? VI. Kapitel. Hvor T ra ad en begynder. „Hørte De Uhret slaa Kvarterslag og Timeslag i Nat, Sir?“ spurgte den geskæf­ tige, halvgamle Opvarter, medens han vim­ sede om og satte Servicen tilrette paa Bor­ det i det lille Værelse, hvor vi havde spist Aftenen i Forvejen. Jeg var kommen tidlig ned, skønt jeg ikke var falden i Søvn før langt ud paa Natten, og stod og saa ud af Vinduet paa de smaa, tarvelige Huse i Martenhead, der forekom mig helt kønne i den straalende Morgensol. »Ja, jeg hørte Kirkeuhret slaa,“ sagde jeg adspredt, „lige til et Kvarter over to.“ »Tænk, — saa længe! Jamen det var ikke Kirkeuhret. Det var derfor, jeg var saa fri at spørge, Sir. Hele Byen taler ikke andet.“ »Virkelig?“ Jeg havde indtil nu ganske glemt mm egen Forbavselse fra igaar, da Uhret paa Gammelkloster pludselig begyndte “dgaa; men nu erindrede jeg, at den gaade- fulde Skønhed havde sat det i Gang, og forstod hvad det var, Manden talte om. »Jo, Sir. Jeg véd ikke, om Herren har kørt Tale om et grueligt Mord, der blev oegaaet for en Del Aar siden paa en Her- røgaard tæt herved. Stedet kaldes siden ooa Tid ,det frygtede Hus'. Næsten alle Mennesker kender Historien, Sir. Det blev Jotalt meget om det i de Dage. Det er faarnuhret i det Hus, der har slaaet siden ■gaar Aftes. Men det mærkelige ved Tin- gen er, at der bor Ingen i Huset og har ikke gjort det i de sidste syv Aar. Der er íprig en Sjæl, som kender Stedet, der fal- er paa at gaa ind i det Hus og allermindst i Taarnet, Sir. For ser De: det var der, Mordet blev begaaet.“ »Hvordan er det da gaaet til, at Uhret Podselig har begyndt at slaa — hvad me- ner man ude i Byen?“ Jeg spurgte af Nys­ gerrighed efter at høre, hvad han vilde sige. »Ja, Folk ved jo ikke, hvad de skal tro.

Den ene siger et, den anden et andet, og Ingen véd noget alligevel. Ser De, da den gamle Mrs. Haynes var bleven myrdet — det var to, tre Aar efter at jeg kom her til Byen — saa savnede alle Mennesker det gamle Uhr, som slog hvert Kvarter saa højt, at man kunde høre det herinde i Byen. Og det havde Folk været vant til saa længe Nogen kunde huske. Der har nemlig altid boet nogøn i Stedet, undtagen lige et Par Dage før Mrs. Haynes flyttede ind. De sidste før hende, som boede der, var nogle af Familien Amory. Men saa, da Mrs. Hay­ nes var død, blev Huset lukket, og der har ingen boet der siden. Det var saa under­ ligt i Førstningen, at man ikke hørte Uhret derhenne fra. Folk savnede det, for Kirke­ uhret her i Byen slaar ikke. Saa gik der den Snak mellem gamle overtroiske Men­ nesker her i Egnen, at hvis Taarnuhret i det frygtede Hus' nogensinde kom til at gaa igen, saa yar det gamle Mrs. Haynes, der stod op af sin Grav og kom tilbage til Huset for at aabenbare noget, der laa hende tungt paa Sinde. Det blev fortalt saa ofte, at Folk var lige ved at tro det, og De kan derfor tænke Dem, Sir, hvad for en Sensa­ tion det voldte, da de nu pludselig hørte det gamle Uhr runge igen.“ „Mente man da, at Mrs. Haynes havde Noget, der saadan, som De siger, laa hende tungt paa Sinde?“ spurgte jeg, halvt lige gyldig. „Ja, Sir — han fortsatte dæmpet, fortro­ lig — „man sagde, at der var en Hemme­ lighed, som Amoryerne gemte paa, og som hun enten havde faaet fat i eller gerne vilde have fat i, og at det egentlig var derfor, at hun, som kun havde været et Tyende fra først af, ofrede saa mange Penge for at købe Stedet. Om der var noget om det, véd jeg ikke. Snakken stammer vist fra, hvad Mrs. Haynes Tjenestepige -—Fanny Edwards — fortalte bagefter, da Mordet var sket.“ „Hvad var det for en, den Fanny Ed­ wards?“, spurgte jeg. „Det var en ung Pige fra Wales, Sir. Usædvanlig fin og køn af et Tyende at være; jeg husker hende godt, hun var høj og tynd med store Øjne og et mægtigt gult Haar. Hun havde adskillige Tilbedere her­ nede i Byen, og der var nok flere end en, der var ked af det, da hun rejste herfra uden at efterlade saa meget som et Ord om, hvor hun drog hen. Hun havde Ord for at være et godt Hoved og oplagt til at spille Folk alskens Puds, naar det kom over hende. Jeg for min Part kom straks til at tænke paa, at det kanske var hende, den Gavstrik, der var kommen igen til Marten­ head, og vilde give Folk noget at blive for- bausede over ved at trække Uhret op. Der er noget, der kunde tale for det, Sir. Hun plejede ikke at være bange af sig, saa hun havde nok Mod til at gaa op i Taar­ net, om ingen andre havde — og hun vid­ ste hvordan Uhret skulde trækkes op.“ „Saa. Var der da nogen særlig Vanske­ lighed forbundet dermed?“ „Det er netop det, Sir. Der var en Hem­ melighed ved Mekanismen. Den gamle Dame selv og hendes Niece, der dræbte hende og bagefter døde i Fængslet, vidste Besked med den. Saa var der hendes Sted­ søn, Mr. Haynes — et net, elskværdigt Menneske med en god Opdragelse, komplet Gentleman, og Fanny. Det var de eneste, som forstod sig paa den hemmelige Meka­ nik ved Uhret, undtagen maaske en ung Enke, der af og til kom i Besøg paa Gam­ melkloster . Mrs. Haynes havde lært den medens hun i tidligere Dage var i Tjeneste hos hendes Naade Mrs. Amory, og hun navde saa „ladet sin Viden gaa over til de andre“, som Fanny plejede at sige. Der bruges nok hverken Nøgle eller deslige Apparater, naar det Uhr skal trækkes op.“ Denne Oplysning slog mig unægtelig og gav mig Stof til mangehaande Refleksioner. Hvorfra havde da Miss Hope (som hun kaldte sig og hvilket efter hvad jeg vidste var hendes rigtige Navn) faaet' Kendskab

til Mekanismen og kunnet faa den gamle Tidsmaaler til at gaa „uden Nøgle eller des­ lige Apparater?“ To af dem, til hvilke Hemmeligheden var gaaet i Arv, var ikke længer blandt de Levendes Tal, den ene død for den an­ dens Haand. Mr. Haynes, Ejeren af Stedet, var udenlands. Saa blev der ikke mange tilbage. „Hvem var den unge Enke, De talte om?“ spurgte jeg, idet mine Tanker standsede ved den sidste i Rækken af de Personer, han nys havde vævnt. „De lader til at vide ret indgaaende Besked med, hvad der i den Tid passerede paa Gammelkloster.“ „Aa,“ sagde Manden, ligesom undskyl­ dende. „Folk har altid interesseret sig me­ get for Stedet. Og da saa det mærkelige skete, at det fik en Ejerinde, der tidligere havde været Tyende, da var der knapt et Menneske i Byen, der ikke saa at sige holdt Øje med alt, hvad der gik for sig deroppe — især da siden den unge Enke, De spurgte om, Sir, forsvandt.“ „Forsvandt? Det er en Begivenhed, jeg aldrig har hørt omtale,“ sagde jeg med en Interesse for Mandens Konversation, jeg aldrig vilde have haft, hvis ikke Mulighe­ den for at faa noget opklaret af det My­ sterium, hvori Miss Hope befandt sig, hav­ de gjort mig til en taalmodig Tilhører. „Jo, det var nogen Tid før gamle Mrs. Haynes blev myrdet, Sir,“ fortsatte han, synlig stimuleret ved min voksende Inter­ esse for hvad han havde at fortælle. „Hun forsvandt som sagt pludselig, men der var for den Sags Skyld ingen, der troede, at der stak noget galt under det. Jeg havde vel været her en tre Maaneders Tid, da hun kom her paa Visit en Dag. Det er — lad mig se — ni Aar siden. Siden saa jeg hende ofte gaa sammen med Miss Florence — hende, De ved, der kom saa skrækkeligt af Sted, Sir. Miss Florence var ellers en nydelig Pige, ved det Lag seksten—sytten Aar den Gang, men veludviklet efter sin Alder; hun havde et prægtigt mørkt, rød­ brunt Haar, der laa hende langt ned ad Ryggen, og hendes Øjenbryn gik næsten helt sammen, hvilket somme Folk siger ikke skal være noget godt Tegn hos en Kvinde. Dep unge Enkes Navn var Fergusson — forresten ved jeg ikke bestemt, om hun virkelig var Enke. Det var noget, Folk sluttede sig til efter den Paaklædning, hun gik i. Hun havde altid et Krepslør for An­ sigtet, men saameget kunde vi se, at hun var ung og meget smuk, og hendes Figur var slankere og finere end Miss Florences“. „Hvad Kulør havde hendes Haar?“ af­ brød jeg ham. „Hendes Haar? Saavidt jeg husker var det lyst. Jeg mindes, at det kunde skinne saa kønt under Sløret, naar hun gik forbi En i Solskin. Hun var den eneste Gæst paa Gammelkloster i min,Tid. Og hun var der to Gange. Den første Gang ved jeg ikke, at der skete noget mærkværdigt. Men Aaret efter kom hun igen, og da hun havde været der en Maanedstid, kom der Bud til Byen om en Vogn til at køre hende til Stationen tilligemed hendes Bagage —Mrs. Haynes holdt ikke Køretøj til Trods for at hun var saa rig. Det var den smukke Fanny, der bragte Besked til Vognmanden — han boer i Stedet her ved Siden af, Sir — og Vognen skulde komme næste Morgen tidlig. Men da Morgenen kom og Vognen lige skulde til at spændes for, kom Fanny løbende og sagde, at Mrs. Fergusson var væk og havde ladet sin Bagage blive til­ bage. „ (Fortsættes). Obs. Bladet udgaar fra Nytaar 1915 2 Gange om Maaneden, nemlig hver 14. Dag. — Der kommer altsaa 24 Numre aarlig og Abonnementsprisen er kun Kr. 2,40 for hele Aaret, som opkræves kvartalsvis forud med 60 Øre. Tegn strax Abonnement!