S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

1. JANUAR 1915

N r . l

flueret paa min Hjerne? Hjemsøgtes jeg af den samme aandelige Forvirring? Var jeg ogsaa Offeret for en Hallucination? Philip vendte sig mod mig med Sjæle­ angsten m alet i sit Ansigt. Han kastede et vildt Blik paa mig, greb mig voldsomt i Armen og sagde h æ st: „Du ser den?“ „Ja,“ svarede jeg hviskende. „En Haand?“ „Ja, ja ,“ mumlede jeg. „En Haand saa- ledes som Du har beskrevet den.“ „Barmhjertige H immel,“ udbrød han; „det er intet Syn, det er Richard Harktons Haand!“ Hans Ord bragte mig tildels tilbage til m ig selv. „Philip,“ sagde jeg med en Stemme, som jeg tvang til at lyde rolig, „Richard Hark­ tons Aand ønsker at tilgive Dig. Gaa frem og tryK Haanden.“ Jeg saa et Blik af fortvivlet Bestemthed gaa over hans Ansigt. Kun et Øjeblik tø­ vede han, saa gik han fremad, rakte lang­ somt Haanden ud, og jeg saa hans Fingre berøre Aande-Haanden. I samme Nu gennembrødes Nattens Stil­ hed af et Skrig, som hurtig tabte sig i det fjerne. Mine Øjne, som havde været fæstede paa den udstrakte Haand, saa nu kun det tom­ me Rum. Da jeg vendte m ig om mod Philip, fandt jeg ham liggende død paa Gulvet, men med et forklaret og glad Udtryk i Ansigtet. D e n t a l e n t f u l d e K o n e . — Et østerlandsk Sagn. — Ørknens stolte Søn Abdullah, han var bleven ganske fuld a’ Elskov til den smaa Z ulim a; hun var nem lig ganske prima. Hendes Skønhed var bekendt, og saa havde hun Talent og Forstand omtrent paa alt; hun blev Ørknens Perle ka’ut. Hendes Fader mange Punge Guld forlangte for sin Unge. Flot dog Ørknens Søn Abdullah sa’ paa daarligt Svensk: „La’ rulla!“ At paa Svensk han sagde sligt, det var ganske mærkeligt, men hvad kan vel Elskovs Ild ej faa en Araber til? Alle Men’sker i Oasen indbudt var til Bryllupsstadsen, r

I det fortvivlede Haab at frelse ham, hengav jeg mig ivrig til Aande-Studiet, og læste alt, hvad skrevet var om dette Emne. Jeg følte mig hurtig overbevist om, at Phi­ lip var et Offer for sin Fantasi, og da jeg af hans Fortælling kendte Grunden hertil, og hans Tro, at det var en Arvesygdom, nærede jeg egentlig kun lidet Haab om at frelse ham. Der var im idlertid en Mulighed, som jeg besluttede at forsøge. Jeg havde læst, at Syner undertiden kunne fordrives ved ganske naturlige Mid­ ler; hvis Offeret for Eksempel tror, at der er en eller anden Grund til, at Synet viser sig, og man kan bibringe det den Tro. at denne Grund ikke mere eksisterer, saa for­ svinder som oftest det indbildte Syn. Jeg behøvede ikke at lede længe for at finde en antagelig Grund til Philips Vision. Haanden havde første Gang vist sig den Aften, da Philip havde erfaret Harktons Uskyldighed. Hans Samvittighed havde pint ham stærkt hin Aften. Følsom af Naturen, som jeg vidste han var, maatte han nære et inderligt Ønske om T ilgivelse — et Haandtryk af den uskyl­ dige Ven, hvis frygtelige Død han havde afstedkommet. Han troede allerede, at det var Harktons Haand. Dersom man kunde overbevise ham om, at den straktes ud imod ham, ikke hævnende, men som et Tegn paa, at den forurettede Harkton ønskede at tilgive ham, saa kunde min Ven frelses. Opfyldt af denne Ide skyndte jeg mig til det gamle Hus, hvor jeg fandt Philip sid­ dende og grunde ved Kaminen. Saa rolig som mulig fortalte jeg ham, hvad jeg troede, der var Aarsagen til, at Haanden straktes frem. Han sad med Hovedet støttet mod sin Haand. Da jeg holdt op at tale, vendte han sit Ansigt imod mig, det var blevet frygte­ lig magert, og svarede i en fortvivlet T on e: „Hvad vil Du, at jeg skal gøre?“ „Gaa op i Studereværelset og tag imod den Tilgivelse, der nu i fem ten Aar har været Dig tilbudt.“ Den Virkning, mine Ord gjorde, over­ raskede mig. Jeg troede, han med Glæde vilde have modtaget mit Forslag, men det forfærdede ham; hans Ansigt blev askegraat, og hver Nerve i ham skælvede. Han saa paa mig nogen Tid før han kunde faa et Ord over sine Læber. „John, det er netop i Aften fem ten Aar siden Haanden viste sig første Gang, men — men — “ „Men hvad?“ „Der er sket en frygtelig Forandring med mig. Tidligere tiltrak Haanden mig, men nu støder den mig tilbage. Oh! jeg kan ikke gaa der op nu. Jeg var der oppe i Gaar Nat Klokken to, og da jeg saa den, fo’r jeg gysende sammen. Den var blevet gammel og rynket, og den skælvede som om Armen ikke længere formaaede at bære den, som om den snart maatte falde ned. O, barmhjerrige Gud, hvad skal der ske, naar den falder? Skal jeg dø?“ Jeg greb hans Hænder, inderligt ønskende, at jeg kunde berolige og hjælpe ham. Jeg forstod, at hans Sygdom var taget stærkt til. Ikke destomindre bad jeg ham igen gaa med derop, og tilsidst samtykkede han. Jeg tog Lampen, og da vi naaede Døren til Studereværelset, aabnede Philip den ner­ vøst. Den samme fugtige, kvalme Luft slog mig i Møde, men det var ikke det, der fik mig til at standse paa Dørtærsklen, men trods, jeg intet kunde se, fik jeg dog lige­ som den Følelse, at der var nogen inde i det skumle Værelse. Med Møje fik jeg mig beroliget og fulgte Philip ind, og idet jeg holdt Lyset frem, blev jeg greben af en maalløs Rædsel; thi der netop, som han havde beskrevet det, saa jeg en Haand strakt frem fra noget sort Luft, — en rynket, skælvende Haand, som var det en gammel, gammel Mands, og rakt ud ligesom for at gribe en anden. Havde mine Studier over Philips Sag in­

„har Du nogensinde taget nogen med Dig op der?“ „Nej,“ svarede han, fattende Grunden til mit Spørgsmaal, „dersom andre kan se Haan­ den, saa er det en Aandehaand, og saa maa der kunde findes en Maade, hvorpaa man kan fordrive den; men har Du Mod nok til at gaa med mig derop?“ „Ja, jeg har.“ „Kom saa straks,“ sagde han og rej­ ste sig. Det gamle Hus var kun tildels beboet. Vore Fodtrin gav rungende Genlyd i de store tomme Værelser, som det svage Skin fra vor Lampe kun tildels oplyste, og Vin­ den fo’r hylende gennem Skorstenene. Ved Døren til Studereværelset standsede Philip, løftede Lampen op og saa forskende paa mig. Hans Ansigt var undergaaet en frygtelig Forandring. Øjnene stirrede uroligt, en skrækkelig Tanke fo’r gennem min Hjærne, en Tanke langt mere frygtelig end den om Spøgelsehaanden — min Ven var gal. Denne pludselige Tanke gjorde mig forfærdelig angst; thi jeg troede bestemt, at den frem­ strakte Haand maatte va;re et Blændværk, og fortalte jeg ham, at jeg ikke kunde se den, vilde han da ikke styrte sig over mig i Raseri ? Hvad der imidlertid end var Grunden til hans Udforskning af mit Ansigt, saa syntes han i hvert Fald at være tilfredsstillet, og han sagde: „John, tag Du Lampen, aabn Døren og gaa ind. Jeg vil vente paa Dig her, indtil Du fortæller mig, om Du kan se den eller ej. Dersom jeg gaar med ind, vilde mine Øjne straks fæste sig paa den, og sige Dig, hvor den er. Har Du Mod?“ Uden at svare tog jeg Lampen, me­ dens han satte Nøglen i Laasen og drejede den om. Langsomt og skælvende lukkede jeg Dø­ ren op, mere angst for ham, end for hvad jeg eventuelt vilde faa at se inde i Væ­ relset. Denne klamme, mugne Luft, som altid findes i et ubenyttet Værelse, slog mig i Møde, da jeg traadte over Tærsklen. Det var et lille Kvistværelse, jeg traadte ind i, et Værelse, jeg godt mindedes fra min Ungdom; det havde altid gjort et no­ get skummelt Indtryk. Jeg følte, at Morelands stirrende Øjne fulgte enhver af mine Bevægelser, da jeg, idet jeg løftede Lampen i Vejret, saa mig omkring. Der stod Bogskabene, Globusen, Horace’s Buste og Skrivebordet, men intetsteds saa jeg en Haand, hvor ængstelig og omhygge­ ligt jeg kiggede hver Krog og hvert et Hjørne efter. „Ser Du den?“ udbrød Philip. Jeg tøvede. Burde jeg ikke forsøge at skuffe ham. Før jeg im idlertid kunde svare, styrtede Philip ind, snappede Lampen ud af Haan­ den paa mig, greb min Arm og trak mig hen til Bordet. Saa pegede han frem, idet han holdt Lampen hen mod Væggen. Men jeg saa intet. Langsomt drejede Philip sig om og saa paa mig med et barskt gennemborende Blik. „Ser Du den?“ spurgte han hæst. „Nej, Philip,“ svarede jeg sagte, „jeg ser in tet.“ „Dér, dér,“ skreg han, „lige dér — to Tommer fra min Finger, en Haand strakt ud fra et sort Sted i Luften. Dér, dér, — en Haand med et Ar paa Haandfladen. Nu ser Du d en !“ „Nej, Philip, jeg ser den ikke.“ Med en dump Stønnen satte han Lampen paa Bordet, sank ned paa Knæ og raabte: „Herren hjælpe mig, saa er det altsaa dog en Hallucination.“ Jeg var selv saa ophid­ set, at jeg ikke mere erindrer, hvordan jeg fik ham bragt ned; han var besvimet; men et stod mig straks klart, at denne hans Frygt for en Hallucination snart vilde pine ham til døde.

da de tvende bleve gifte. 1 det første Maaneskifte var Partiet ly k k e lig t; siden mindre hyggeligt. Thi Zulima hørte til dem, der vide, „hvad vi v il“. Hun tog sig af Kvindesagen og var ude hele D a g en ; paa et livligt Kvindemøde slog hun engang to til Døde. Hun blev vidt og bredt berømt, jamen Huset blev forsømt. Manden dased Dagen lang paa Oasens Restaurant. Hun var med ved Cyklefester og hun samled ind til Præster; naar hun spilled paa Concerter tog med Storm hun alles Hjerter. Men Abdullah saa sin Skat, først naar det var bleven Nat, saa han maatte ud med Mønt til sin smukke Kones Pynt. Skønt han sælger Faar og Okser, rent forbandet Gælden vokser. Men skønt alting gik herunter, var Zulima lige m un ter; lige glad hun gjorde .Gæld, al Ting gik ad Hekkenfeld,

hvilket for en Beduin ikke er det bare Grin,