S_FørOgNu_1915

N r . 23

FØR OG NU

1. DECEMBER 1915

byggeisen skride frem med Række efter Række af Boliger for Liv, Kampe og Virken under andre Former. Næsten hele Vinteren igennem har der hersket en travl Virk­ somhed ved Vestervold. Man har gravet op og trillet ned lige saa ivrig, som man for nogle Aarhundreder siden gravede ned og trillede op. For dem, som bo langs Filosofgangen, har der Dag for Dag aabnet sig videre Udsigter i Verden. Det gamle Tivoli med det ny Vestre Hospital, som vis-a-vis træder frem i stedse klarere Omrids, og selv det gam le Ridehus, der med Volden som Baggrund tog sig saa uanseligt ud, træder nu frem i en hel ny Belysning, efterhaanden som dets Omgivelser skifte Karakter. Uden for Ny Kongensgade er Gennembruddet allerede en fuld­ bragt Kendsgerning; men der vil dog endnu kræves en Del Ar­ bejde, inden Forbindelsen over den gamle Stadsgrav bliver dannet og banet. Henne ved Stormgade, hvor Hovedpassagen skal tilveje­ bringes, ser det endnu, naar man kommer fra Byen, ud, som om

med fra mange, der har leget og drømt under de nu faldne Træer. Den Erstatning, man vil faa, bliver navnlig i de nærmeste Aar, noget luftig, saaledes som man kan se det paa den Del af Boule­ varden, der alt er udlagt. Man spejder endnu forgæves efter det potenserede Liv, der skulde røre sig netop der. Der er vel saa og saa mange Alens større Bredde end i andre Gader; men der­ med er foreløbig ogsaa alt sagt. Ved de Træer, som er plantede for at hidføre en fra de alm indelige Gader afvigende Karakter, er Stativerne, der holde de unge Fremtidshaab oprejste, endnu det mest imponerende. Det myldrende Boulevardliv med Befor­ dringsmidler af alle Arter og med de deraf følgende forskellig­ artede Etablissementer søger man endnu forgæves; Farimagsgade er i saa Henseende kommen langt forud. Imidlertid er det indlysende, at man vil komme Maalet nær­ mere, efterhaanden som Boulevardbanens Gennemførelse skrider frem, og de Arbejder, der nu foretages, vil give et godt Stød

Aborreparkens S lø jfn ing : G runden g rav es til B ygningen, som Ø stiftern es K reditforening nu h ar o p fø rt. - Billed af denne Bygning m ed O m givelser vil frem ­ kom m e i n æ ste N um m er af „F ør og N u“.

fremad. Mangen Husvært, som i denne Tid maa høre paa sine Beboeres Utilfredshed over den uhyggelige Overgangstid, udkaster allerede for sig selv i stille Aftentimer foreløbige Planer til For­ retningslokaler, først i Kælderen, saa i Stuen, livor der skal sæ t­ tes store Vinduer, og videre frem, indtil det hele ombygges. Det kan gærne være, at der ikke vii gaa mange Flyttedage hen, inden Lejerne fra Husværterne her faa nogle Antydninger, som vil forøge Utilfredsheden med den ny Tingenes Tilstand. F o r u d e n Sløjfningen ved F ilo s o f g a n g e n skal der ogsaa tages fat paa den V o ld stu m p , sgm man for nogle Aar siden lod staa tilbage, h e n n e ved V a n d v æ r k e t paa H jø r n e t a f N ø r r e v o ld g a d e og J e r n b a n e n s T erra in . Der var her saa mange Forviklinger at klare, at man først nu er kommen ud derover. Det stod længe hen i det uvisse, om ogsaa den høje Ba­ stion, paa hvis Top den gamle Lucie Mølle knejste, skulde jævnes med Jorden. Der har været mange Planer fremme i saa Hen­ seende. Alan tænkte saaledes paa i AIøllens Sted at hygge et Udsigtstaarn og at rette Bebyggelsen noget herefter. Til andra Tider forhandlede man om at bygge en Kirke paa dette Sted, og

U 'ar langt tilbage; men gaar man op paa Voldskrænten, ser ma>i strax, at Jorden her er saa falsk og hul, at den sidste Illu- Sl°n om Holdbarhed snart maa briste. Dels ad Skinnevej og dels a(l Trillevej fører man ned i Graven den ene Fragt efter den anden, efterhaanden som de nivellerende Jernhakker faar den nø,lvendige Opløsningstilstand bragt til Veje. I Stadsgraven spo- røs ^er kun en saa ringe Virkning af det, man styrter derned, at |1(enforstaaende vanskelig kan fatte, hvorledes man skal faa den ek Grav fyldt op; men sagkyndige forsikre, at det nok vil slaa JLenlunde til, naar man medtager Fylden, som skal udgraves af eøs)n til Bebyggelsen. 0s Beboerne langs den svindende Vold er Følelserne temmelig f ail(Fde overfor det, som Tiden bringer. Alan havde vel vidst S forsonet sig med, hvad der forestod ; men nu, da Overgangens n'e er kommen, ved man ikke ret, om man skal være glad eller vi °Vet. Det er det Kvarter af Byen, hvor Flytninger hidtil liar VriT ^æD nesb> og en stor Del af Beboerne er voxet op med J en for Øje. Hver en Trillebør, der sætter sig i Bevægelse mod Graven, tager ligesom et Barndoms- eller Ungdomsminde