S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

N r . 23

1. DECEMBER 1915

ger om den Retning, i hvilken Aluren har gaaet i den ældste Tid. Alen der fandtes saa godt som Intet. Tæt vestfor Taarnet stode to Alurstenspiller, imellem hvilke der tydelig havde været en Port, og indenfor dem i Retning af Nord og Syd stod et Bol- vank. Dette sidste laa paa en saadan Maade, at det umuligt kan være sam tidigt med det forste eller med Taarnet, og Tanken ledes hen paa de i gamle Skøder og Stadsretter omtalte „Agens Planker“, der altid mevnes i Nærheden af Grunde mellem Hel- mers og Hahns Bastioner. Alen en Plankebefæ stning fandtes ved Købstæder kun imod Vand og sumpet Terrain, og vi maa derfor antage, at her i gammel Tid har været et saadant naturligt Værn. Ser vi derimod nøjere paa Taarnet, da findes dette at be- staa af tvende D ele; den ydre er rund og aaben mod Byen og netop en Rundel, der paa begge Sider maa have været forbundet med den nu forsvundne Afurbefæstning, medens den Del, der har lukket Bygningen mod Byen, er m eget yngre. Den ældste Del er i det højeste fra sidste Halvdel af det 14. Aarhundrede; paa den Tid maa Plankebefæstningen her altsaa være afløst af faste Mure, og det om talte Bolværk saaledes Levning af den ældste Befæstning paa dette Sted. Naar Rundelen er bleven omdannet til et Taarn, vides ikke, men 1523 anvendtes en Del Bekostning paa det Taarn, som er im ellem Nørreport og Jermers Gab (nu Helmers Bastion). Dette Taarn hed i det 17de Aarhundrede Hane- taarnet og gav Bastionen Navn, ligesom den nærliggende Hel­ mers Bastion har Navn af det deri liggende Jermers Taarn. Dets øverste Del blev nedbrudt 1618, ved hvilken Tid der foretoges flere Forandringer med Befæstningen, og alle Alurene nedbrødes, hvilket er Grunden til, at der ikke fandtes nogen Alur ved Taar- nets Udgravning. Grunden til, at Taarnet ikke er helt nedbrudt, er enten den, at det skulde anvendes til Krudttaarn, eller at man ikke har anset det Umagen værdt at bryde den stærke Kalk itu, som forbinder Stenene. Skønt der saaledes kun findes faa Efterretninger om det gamle Taarn, yder det dog et lille Bidrag til Københavns ældste topo­ grafiske Forhold, der maaske ydermere ville oplyses, hvis man finder det gamle Jermers Taarn bevaret i Helmers Bastion. Hovedinteressen knyttes dog dertil ved, at det er den ældste Bygning i København, idet det er benved 100 Aar ældre end Consistoriebygningen og Capellet ved H elliggeistes Kirke. Hvis det bliver bevaret, hvortil vi antage, der er god Udsigt, uagtet det kommer til at ligge i en af Gangstierne i den ny Voldgade, vil det sam tidig være et Minde om Byens gamle Grændse og Nutidens Kærlighed til de gamle Minder.

da ogsaa Planen herom opgaves, kom der i et sidste Øjeblik For­ slag frem om der at indrette en Restauration med Bibeholdelse af den gamle Mølle som Centrum. Men Tanken om en Kro var her ligesaa magtesløs som den om en Kirke. Den gamle Al ølle er nu pillet ned Stykke for Stykke, og derefter kommer Udgrav­ ningen med det Afaal for Øje at gøre alt saa jævnt og fladt, som de approberede Planer anvise. Af Hensyn til Aandværket bliver der særlige Vanskeligheder at overvinde ved Reguleringen af Vandløbet i den gamle Stadsgrav, og Arbejderne vil maaske derfor trække noget længere ud end ellers, men Aløllen, der fra sit høje Standpunkt viste sine vinkende Vinger næsten lige saa langt ud i Landet, som vor Frue og St. Fetri Taarne øjnes, hører nu til det forsvundne København. Selv om det bliver forsøgt at lade den leve Livet om nede i Aløllerbyen Køge, vil den dog rnæppe der kunne male sig Ungdom eller Popularitet til paa ny At København blev befæstet, sam tidig med at Biskop Absalon forandrede den fra en Landsby til en Købstad, maa man formode af Saxes Udtryk; men Byens Omfang paa den Tid kendes ikke. Dog antager man, at det Vandløb, der i sin Tid har gaaet om­ trent fra Vesterport gennem nuværende Krystalgade og Købmager- gade og udmundet i Stranden, der gik noget op i sidstnævnte Gade, har været den første Bygrænse og Del af den første Be­ fæstning. Men Byen udvidedes hurtig, og omtrent hundrede Aar efter Grundlæggelsen er et stort udenbys Omraade indtaget, idet Byen da allerede maa have faaet det Omfang, som den havde i Christian IVs Tid. Der er nem lig et Brev af 1289 bevaret, i hvil­ ket Biskoppen i Roskilde takker Borgerskabet for dets Troskab og gode Fortsæt at ville befæste Staden, og indrømmer denne Indtægten af Borgerskabspenge, som Biskoppen tidligere havde nydt. Paa den Tid befæstede man med Alure og i Forbindelse dermed staaende Rundeler („Runddele“), i hvilke sidste Forsva­ rerne kunde opholde sig og bestryge Terrainet udenfor Murene. I Belejringskunsten spillede Rundelerne en vigtig Rolle, og de ere Oprindelsen til Bastionerne, der fremkom ved, at man fyldte Jord udenfor Murene, og saaledes først vare runde, siden bleve kan­ tede. I Foraaret 1874 opdagedes ved Udgravningen af Hahns Bastion udenfor Larslejstræde et Taarn, der fremkaldte en Del Opmærk­ somhed, saa at ( 'ommunalbestyrelsen lod det udgrave og under­ søge i Forventning om, at man her skulde kunne finde Oplysnin­ I l l u s t r e r e t T id e n d e s k r iv e r d. 17. O k to b e r 1 8 7 5 f ø l ­ g e n d e om e t g a m m e lt T a a r n a f K ø b e n h a v n s Al ur:

forhastet Opfat"

„ H a n e t a a r n e t “.

Ruinen blev ved U dgravningen fjæ nnet, „da den vilde sta a i V ejen for F æ rd sle n “, h v ilk et sen ere viste sig at v æ re en te lse. P ladsen, h v o r T aarn et h avde sta a e t, m a rk ered es ved en C irkel i B ro læ g n in g en .

236