S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

1. DECEMBER 1915

her som i andre Hovedgader; lier er ingen Niveaupassager, saa al Piben inaa kunne undlades. Røgen kan saa godt som helt undgaas ved passende Regulativer. Mod Ulemper fra Dampen kan man sikre sig ved at overdække de Overkørslerne nærmeste Fag. Da der er en 12 Fod bred, fuldstændig fri Aabning over hvert Par Banespor, vil Genen for Banens Passagerer nærmest bestaa i, at Lyset til Dels kun vil komme ind fra den ene Side af Vog­ nene og yderligere mindskes de Øjeblikke, hvor man passerer en Bro eller et andet Tog. Boulevardens Hovedbetydning som Luft­ bælte gennem Byen bliver uberørt. Alt i alt kan det ikke an­ tages, at der for nogen af Parterne vil være nogen som helst alvorlig Gene ved at føre en forsænket Bane gennem Boulevar­ den, hvilket ogsaa har været et ikke uvæ sentligt Led i Motiverne til at denne Vej er valgt for Forbindelsesbanen.

saaledes er skreden frem, medens Jernbaneordningen holdtes hen i det uvisse, er Vanskelighederne ved at faa en tilfredsstillende Løsning frem bievne dobbelt store; paa de Steder, hvor man havde tænkt sig Banelinier og Banegaarde lagte, staar der nu fuldt færdige Bykvarterer, og dette har bl. a. haft til Følge, at Jernbaneprojekterne i den sidste Tid fortrinsvis har drejet sig om ny Banelinier i en fjernere Periferi med den nuværende Banegaard i udvidet Stand som Centrum. Imidlertid har nu Ingeniør H. Hammerich i Teknisk Forening og Industriforeningen fremsat et Forslag til en Banegaardsord- ning, der bl. a. gaar ud paa at forbinde de i København fra Syd og Nord indmundende Jernbaner med en Forbindelsesbane gennem den indre By. Til denne indre Forbindelsesbane tænkes da knyttet en Ringbane, hvis ydre Halvdel passerer igennem Forstanlerne. For at bringe det hele Banesystem saa nær ind til den egentlige By som muligt gaar Forslaget ud paa at føre den indre Forbindelsesbane igennem langs Boulevarderne, hvor den

A n g a a e n d e V o l d s lø j f n in g s a r b e j d e r n e c it e r e r vi her „ I llu s t r e r e t T id e n d e “ a f &U 188 5:

P an o ram a o ver Ø rsted sp ark en (1882) se t fra St. P ed ers M ølle p aa H elm ers B astion. — Søen e r en R est af N ø rrev o ld s S tad sg rav , h v o ro v e r fø rer Broen, som 1 1873 fly tted es fra N ø rre p o rts Gab h ertil. Den frem sp rin g en d e Del af T e rræ n e t e r R este rn e af „ H a h n s B a s t i o n “ .

sænkes saa dybt, at al Færdsel uhindret kan passere over Banen. Denne Linie skulde byde betydelige tekniske Fordele og særlig denne, at den efter en forholdsvis mindre Kloakforlægning vil danne Skillelinie mellem to Kloaksystemer, medens man tillige dermed vilde undgaa de ellers ved lignende centrale Baner i store Byer saa betydelige Udgifter til Arealerhvervelse. Om Boulevardbanen bemærkede Forslagsstilleren i sit Foredrag bl. a.: „Den alm indelige Færdsel bliver berøvet 12 Alen af den 80 Alen brede Boulevard. Idet der er forudset Overkorsler ved alle Tvær­ gaderne og Overgange i højst 120 Alens indbyrdes Afstand, vil det største Offer, der her bliver Tale om, vistnok være, at de faa Ridende, som passerer denne Vej, blive henviste til at ride langs Søerne i Stedet for langs Boulevarden paa Stramningen mellem Oyldenlovesgade og Østerbros Alle; al anden Færdsel vil befinde sig meget nær lige saa vel efter som for Anlæget. Banens Ræk- værk og de mange Smaabroer vil være et lønnende Felt for Hovedstadens Forskønnelseskomite, saa at Boulevardens Udseende lige saa vel kunne vinde som tabe ved Anlæget. De omboende vil blive generede af Støj og Røg. Støjen vil dog være mindre end alm indelig Vogntummel, som man i Forvejen har eller faar

Den Del af Københavns gamle Vold, som i Aar bliver sløjfet» er ikke det største Parti, som paa en Gang tages for; men den Forandring, denne Sløjfning vil frembringe i Byens Fysiog nomi, vil dog ikke blive fuldt saa stor som nogen tidligere. De Partier, der nu forsvinde u d e om T iv o li, var med de bratte Skraaninger og gamle Træer saa maleriske og stemningsfulde, at de dannede en søgt Promenade, ikke mindst for Drivere og Tun kere, som fandt F il o s o f g a n g e n for snæver, og tillige var saa udstrakte, at der her var en udmærket Tumle- og Luftep a ® for Skoleungdom og Barnevogne m. m. Der vil derfor Sløjfningen opstaa Savn, som blive baade dybt følte og almene- Vestervold hørte i flere Retninger til den mere navnkun C® Del af de gamle Fæstningsværker. Det var vel fortrinsvis lier, Danske og Svenske sloges i 1658—59 om, hvem der skulde lmrs over Voldene, og i alt Fald var det her, at Danskere og S\e skere i 1885 sloges om, hvem der skulde rive dem ned. ^ aI\ saaledes, at^der i Voldenes Liv er Kredsløb i mere end en e ^ seende. Der er Sandsynlighed for, at Danske og Svenske nio paa Terrænet der ude til Turnering endnu en Gang, nemlig ' den projekterede store Udstilling i 1888; men derefter v

234