S_FørOgNu_1915

N r . 22

FØR OG NU

15. NOVEMBER 1915

ud, at hans Eftermand paa Thronen, Frederik den 2den, ikke ret længe efter sin Tiltrædelse som Konge, klager over deres Forfald. Fra Frederiksborg udsteder han en kongelig Kundgørelse om, at da han har erfaret, at Voldene og i det hele Byens Befæst­ ning er i høj Grad brøstholden, tillader han, at Borgmestre og Raad indtil videre maa oppebære „en dansk Hvid af hver Skæppe Malt, der forbrygges i København“, imod at den Sum, der herved indkommer, udelukkende anvendes til Forbedring af Byens Fortifikationer. Tillige forordner han den ret mærkelige Bestemmelse, at „de svenske Fanger, der ikke er af Adel, og som ikke formaar at underholde sig selv, skal sendes til København for at bruges til Hjælp ved Fæstningsværkernes Forbedring“. Da disse evindelige Arbejder tager for haardt paa Byens Bor­ gere og truer med ganske at forarme dem, indgaar Peder Oxe

stæts Paabud viser den Omstændighed, at adskillige af dem kniber ud og staar i Restance, hvorefter Kongen bliver dygtig vred og udsteder en bidsk Ordre til Københavns Byfoged 0111 „at beslaa Huslejen“ hos disse genstridige og vrangvillige Herrer. Der kan efter disse Oplysninger jo ikke være ringeste Tvivl om, at der i Aarene 1581 og 1582 er foretaget betydelige Ar­ bejder ved vor Hovedstads Befæstningsværker. I den saakaldte Walkendorfske Bog siges til Overflod, at Chri­ stopher A\ alkendorf „anno 1581 haver ladet arbejde paa Byens Fæstning, først ved Nørreport at sætte Volden om til Østerport med Kamp. Han har ladet standse og gøre Kølinger og Muren i Nørreport af sine egne Penge og havt sine egne Karle hos Bor­ gerne paa Volden, at det maatte gaa for sig“. dir. Walkendorf hørte altsaa ikke til de vrangvillige Adelsinænd, men viser sig som den, der paa en samlig udmærket Maade har taget sig Kongens Befaling ad notam.

T e g lg a a rd sb ro en (1868), som fø rte fra N ørrevold (H ahns B astion ) til G iaciet o g vid ere til F arim agsvejen .

Hvad der iøvrigt ved at skandse og gøre Kelinger skal for- staas, er ikke helt klart. Men man antager, at det er Benajv- nelser for Anlæggelsen af de tidligere ganske ukendte Bastioner. Thi allerede paa dette Tidspunkt traadte de saakaldte Oourtiner og Bastioner istedetfor de lige Mure og Volde med deres Taar- ne, en Forandring som ogsaa Kronborgs Fæstningsværker paa samme Tid undergaar. Forskellige Omstamdigheder taler imidler­ tid for, at man foreløbig ikke er kommen synderlig vidt med disse Forandringer, og at det først er Christian den 4de, der i 1000 genoptager og fuldfører det paabegyndte Arbejde. Før i Begyndelsen af det 17de -Aarhundrede hører man nem­ lig ikke Nyt om Fæstningsværkerne, naar undtages det bekendte Brev, hvori Christian den 4de tilskriver Borgmestre og Raad, at han har „bevilget Os elskelige Tyge Brahe til Knudstrup tillaans en Skandse af Sten, der staar næst op til Volden, for der at op­ sætte en Bygning, som til den vidtberømte astronomiske Kunst kan være tjenlig samt et lille Stykke Vold“, imod den rimelige Forpligtelse, at han tilbageleverer samme Skandse og Vold, naar Nøden fordrer det. Dette meget interessante Aktstykke beviser, at Fæstningen

jtfid en Melding derom til Hs. Majestæt, der derefter beslutter at °We inde i nogen Tid, for at Folket „i Mellemtiden kan komme jd Væring og nogen Forraad samles tilhobe“, for at man da ’agefter kan drive Arbejdet med desto større Iver og Kraft. I ^an synes nu ogsaa virkelig at have givet sig Pusterum i ere Aar ovenpaa Anstrengelserne; thi først 1581 hører vi paany ae om Befæstningsspørgsmaalet. Men saa lader det rigtignok °psaa til at skulle være dobbelt Alvor. G aabent Brev til Borgmestre, Raad og alle menige Bor- ; ^ re i Byen udgaar der Befaling til, at da Kongen har hørt, at ai)ge, baade Adelige, Gejstlige og Borgere har unddraget sig | ®'es I ligt til at betale til Byens Befæstning, skal fremtidig j j, 6 Garde, Huse og Boder, ene med Undtagelse af Professorernes, .faernes °S Skolelærernes Embedsboliger, tage Del i disse Ld- ?ifter. I K | °n§en vil selv paa Kronens Vegne yde sin Part, men saa j Jen*ier han rigtignok ogsaa, at alle Adelsmænd, der ejer Gaarde str ^ en^avn> skænke et Aars Husleje, — den ene Halvpart s’ den anden Halvpart det paafølgende Aar. Vdelsmændene just ikke har været henrykte ved Hs. Maje-