S_FørOgNu_1915
FØR OG NU
15 NOVEMBER 1915
Heller ikke denne Gang faar man Indtrykket af, at Adelskabet er henrykt ved Kongens Forslag. D ’Herrer foreslaar ialfald Kon gen, at man skal lade udskrive en Skat for dermed at bestride Omkostningerne. Og saaledes sker det. Adelskabet viser sig at være stærkere end Kongen. Næste Aar — 1607 — paalægges en lignende Skat, men denne Gang over hele Landet, og saaledes gaar det vistnok i et længere Tidsrum, idet man ialfald med Sikkerhed ved, at lignende Skat tebreve er udstedt saa langt hen i Aarene som til 1610. At det var mere end et almindeligt Foretagende, Christian den 4de saaledes i 1606 paabegyndte, tyder Alting hen paa, og derved er sagtens den fejlagtige Antagelse opstaaet, at der var Tale om en større Udvidelse af Byen. Det, der skete, var ellers nævneværdigt nok, idet det i Virke ligheden gjaldt en tidsvarende Forandring og Forbedring af Kø benhavns Befæstning i hele Byens Omkreds.
endnu dengang betragtes som tilhørende Byen og Borgerne. — Hovedstadens Forsvar mod Slutningen af det 16de Aarhundrede har, efter hvad der kan dokumenteres, bestaaet i en Vold og Grav, der omgiver Byen paa den vestlige, nordlige og østlige Side. Volden var meget lavere end den blev senere og havde Mure foran sig paa store Strækninger og var til Sideforsvar yderligere forsynet med fremspringende runde Taarne. Graven fulgte Volden, men uden nogen regelret Form og har snarest lignet et naturligt Vandløb. Af Porte har Byen paa dette Tidspunkt havt tre, Vester-, Nørre- og Østerport, hver med sin større saakaldte Runddel eller Skandse, hvori igen Portbygningerne eller Taarnene var belig gende. Paa Sydsiden synes derimod udelukkende Mur- og Plankeværk at have udgjort Byens Værn. —
B roen paa N orrevold som forte o v er N ed g a n g en til T eg lg a a rd sb ro en i 1860erne, i B aggru n d en s e s N ø rrev o ld g a d e (N ø rrev o ld , som den hed den Gang)-
Det var i lang Tid antaget, at København i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede fik en betydelig Udvidelse, hvoraf den na turlige Folge var, at nye Volde og Grave maatte anlægges. Men efter senere Forskninger er man kommen til det Resultat, at denne Udvidelse først har fundet Sted i paafølgende Tider, nem lig henimod Slutningen af Christian den -Ides Regering. — Som ovenfor nævnt bliver der efter den lange Hviletid omkring Aarhundredskiftet først i 1606 paany Tale om Byens Fortifikation, men uden at den omtalte formodede Udvidelse nævnes med et eneste Ord. Den 6te December udsteder Christian den 4de et Brev til Adels- mrend over hele Sjælland, hvori han fremsætter det kongelige Ønske, at deres Bønder og Tjenere i den kommende Sommer maa arbejde i 6 Dage „paa egen Kost“ paa Københavns Befæstning. Han henstiller endvidere til dem, at de enten selv eller ved deres Befuldmægtigede skal afhandle det fornødne paa næste Landsting. Og i Januar 1606 udgaar en ganske lignende Anmodning til Lollands og Falsters Ridderskab.
At denne Forandring har fundet Sted, kan „Rigens og ^ellte mesterens Regnskaber“ for disse Aar tilstrækkelig godtgøre, ^ og disse Regnskaber er saa meget mere værdifulde, som de ang^ tydeligere og bestemtere end sædvanligt omtaler de speci Arbejder, som foretoges. , De nye Volde blev anlagt paa andet Sted og paa anden 1aa end de gamle. Og selv om det var nødvendigt herved at i"a‘1 tænke paa en Forstørrelse af Staden, kan en saadan endelig °- paavises. ^ ,, København er i Virkeligheden ved de nye Arbejdeis 11 delse bleven noget udvidet paa den sydøstlige Side, idM • daværende Grændse fra Østergade, skærende Vingaardsstræ Hjørne i en krum Linie til Holmens Bro, rykkes længeie u ^ at Terrænet mellem Kanalen og Reverentsgade samt en Kongens Nytorv inddroges i Byen. i03 Østerport har maattet flyttes, eftersom den gamle ne r>^ og en ny opføres. Murmesteren, Hans Jensen, faar 58 R •■ den østre Port, her for Staden, han har nedbrudt, hvorudi o >^ Sten, 1 Rdlr. for hvert Tusind“, og Bygmesteren, Coinen1
222
Made with FlippingBook